Nu er optik absolut ikke min ting, men øjet er vel en optisk funktion og en mekanisk mekanisme? Hvis vi igen tager motoren som eksempel, så yder den 100hk og 150nm når den forlader fabrikken, men efter 300.000km yder den 93hk og 140nm. Denne effekt forringelse er ikke sket i et hug, men i en glidende overgang fra dag et i overensstemmelse med den slitage, motoren har påtaget sig igennem tiden. Det samme må vel være gældende for øjet? Så jeg tænker ikke at øjets funktion ændres, men dets ydelse og præstation. Øjet og de dertilhørende mekanismer(altså selve synet) er vel ikke ligeså veludviklede hos et nyfødt barn, som hos en 12 årig, og det er sandsynligvis mindre slidt hos en 12 årig, end hos en på 60 år. Det tænker jeg i hvertfald, det virker meget logisk. Min far klager tit over synet, det gjorde han ikke for fem år siden, så der må være sket en ændring.
Men ja det er rigtigt nok syns opfattelsen jeg mener. Det er det eneste jeg sådan rigtigt kan forholde mig til, og hvordan man opfatter synet, ændrer på syns oplevelsen. Altså hvordan jeg ser, ændres uafbrudt. Ikke nødvendigvis funktions mæssigt, men resultat mæssigt. På samme måde som en formel 1 bil kan blive nummer et til et racerløb, kan den også blive nummer tre selvom den har samme funktion, det afhænger i en vis grad af køreren. Det samme tænker jeg er gældende med syns oplevelsen. Man kunne sige, at øjets funktion svarer til formel 1 bilen, hvor det som jeg kalder opmærksomheden svarer til køreren. Men det har naturligvis ikke noget med øje funktionens "slitage" at gøre, som du også er inde på, er det en langsom process man ikke lægger mærke til fra dag til dag, eller minut til minut. Forklaringen på det forbliver nok et åbent filosofisk spørgsmål. Her tænker jeg, at opmærksomheden, hvor opmærksom man er spiller en stor rolle.
Hvis vi nu antager, at hornhinden og linsen hverken skifter form eller størrelse, så har de en markant anden funktion, end al anden fysik. Både stemplet i motor blokken og peberkværnen på bordet skifter både størrelse og form for hvert øjeblik der går, betinget af tryk, temperatur og observatør. Tror du at hornhinden og linsen har en eksistens udenfor påvirkning af disse betingelser? Jeg er vist også nede på flueknepperi niveau nu. Jeg oplever, at min synsstyrke ændres markant alt efter hvordan jeg har det, og hvad synet skal bruges til. Om jeg skal se kort eller langt, kigge på noget småt eller stort, i lys eller mørke. De fleste kender jo, når det pludselig bliver helt mørkt, efter det har været stærkt lyst, og så kan man ikke se en skid. Men efter nogle minutter begynder man at se lidt i mørket. Det er alt faktorer, der har en indflydelse på hvordan jeg ser. Min opfattelse er at synet ændrer sig, alt efter hvad det skal bruges til. Om det så er fra -2 dioptrier til -3 ved jeg ikke, da jeg ikke kender disse enheder.
Puha det ved jeg ikke, om jeg er i stand til at beskrive. Det svarer lidt til at skulle forklare, hvordan farven rød ser ud. Jeg kunne måske sige at den ligner mere gul end blå, men hvad er gult og blåt? Det er sikkert mere passende at beskrive hvad jeg føler, når jeg kigger på rødt. Det er en varm, feminin, kærlig, empatisk, tilgivende og nærværende farve. Men hvordan den ser ud, det er svært at forklare. Det er måske også en indikation på, at synet ikke er en selvstændig mekanisme, som arbejder uafhængigt, men er tilknyttet ens følelses register som stort set alt andet, undtagen logikken.
Men jeg synes Buttkraken gør det godt. Hvis jeg spiser en kæmpe steak, lammekølle eller flæskesteg bliver mit syn sløret, tunnelsyn passer godt og jeg bliver tung i kroppen og let dissocieret. I mit tilfælde mere i retning af GHB end Ketamin. GHB er meget visuelt for mig, et bordel af farvelader. Det er også kraftigt dissocierende, men ingen psykedelisk karakter. Hvis jeg spiser en stor dosis salt, bliver mit syn meget knitrende, gråt, trist og ubehageligt, lidt deprimerende. Jeg kender ikke andet, som giver lignende effekter i synet. Spiser jeg Raffineret sukker, er det som at have fået dårlig Kokain og jeg bliver nærmest grænsepsykotisk(overdrivelse forfremmer forståelse) med en masse manisk vibrerende og hakkende effekter i synet, og jeg oplever variationer i lys og skygger. Jeg er ret glad for chili, og en god mængde ordentlig stærk chili har nok den største indflydelse på mit syn og sindstilstand, hvis vi snakker mad. Alt står utrolig skarpt, farverne er intense og luften fuldstændig gennemsigtig. Afstands fornemmelse ændres også, og afmærkninger er meget tydelige. Mest af alt som en lav dosis DMT, og måske lidt som Ketamin. De to substancer minder også ret meget om hinanden på nogle punkter, selvom de er vidt forskellige. DMT og 5-meo-dmt er langt mest dissocierende af alle substancerne i den psykedeliske gruppe, og Ketamin mest psykedelisk af den dissociative gruppe, som jeg har prøvet(jeg har ikke prøvet pcp og Iboga). Jeg har engang oplevet en kraftfuld egodød på en meget stærk chili snaps, men generelt er chili ret psykedelisk for mig. Den mest neutrale spise i forhold til synet er for mig vegansk mad. Hvis jeg spiser ren vegansk, oplever jeg nærmest ingen instante syns ændringer, selvom jeg totalt overspiser(jeg er en rigtig spiser som spiser MEGET). Hvis jeg er i en god periode, og spiser vegansk i en uge eller to oplever jeg en tydelig forbedring af min indre velvære, og mit syn bliver gradvist mere levende og behageligt, både skarpt og flydende på samme tid og farverigt. Ting opleves meget levende og tæt på for mig, et maleri eller en blomst kan gøre utrolig stort indtryk. Meget LSD agtigt, og som I ved, er jeg glad for LSD. Hvis jeg faster, oplever jeg også ret heftige syns ændringer. Når jeg har fastet, har jeg generelt gjort det i fire dage, hvor jeg enten kun drikker vand, og andre gange har jeg drukket grøntsags juice, for at få lidt vitaminer. Anden og tredje dagen er som oftest de hårdeste, hvor kroppen lige skal vende sig til ikke at spise, og sindet skal trænes til at holde fokus og ikke konstant tænke på mad. I disse dage er kraftige syns ændringer, visuelle effekter, dagdrømme og visioner almindelige. Det er ret trippy, og følelsen af eufori, ekstase, smerte, meningsløshed og sorg kan strømme igennem ens krop på rekord tid. Synet kan bære tydelige præg af Ayahuasca oplevelsen, hvor man ser ånden i alt, til kort tid efter at bære præg af alkohol eller amfetamin tømmermænd.
Hård fysisk aktivitet helt op til smertepunktet, har også en indflydelse på mit syn.
Jeg lagde ikke mærke til alle disse fænomener, før jeg prøvede psykedelika. Det mest visuelle jeg havde prøvet dengang var Cannabis eller sanseløs druk, og det var ikke særlig psykedelisk for mig, før jeg havde spist Svampe og HBWR nogle gange, men siden da har Cannabis været meget psykedelisk.
Oplever du ingen ændringer i dit syn, uden du indtager psykedelika Bo Dega?
|