Selvom jeg er fan af den mere alternative bølge der er for tiden med microdosering osv, og psykedelisk terapi som jeg også ved du går meget op i Ø Tripperen, så vil jeg også mene at der i langt de fleste tilfælde godt kan måle/intellektualisere en eller anden form for årsag og virkning. Ofte handler det bare om at folk ikke kan sætte ord på fordi emner ikke er fuldt belyst endnu. En anden tankegang er ikke nødvendigvis "højere" eller mere korrekt, det er bare et andet perspektiv.
Jeg plejer at sige at der grundlæggende findes 3 vidensformer, og når man udvikler sig og ser de andre forekommer den man tidligere befandt sig i karikeret og som en illusion selvom dette også er en af de faldgrupper de fleste så falder i.
De tre primære vævstyper med deres karakteristika er en fin model for at forstå hvordan et begreb som sandhed opererer i vores hoveder.
De tre er: Bone-Knowlegde, Muscle-Knowlegde og Brain-Knowlegde.
Knoglen er primært statisk og bliver stærkere af at blive udsat for direkte pres eller slag, og hærdes derigennem. Knogler har stort set ingen fleksibilitet og gror tæt og fyldig.
Bone-knowlegde er karakteriseret af den gamle skole indenfor videnskaben. Det domineres af det materielle verdensbillede hvor en sandhed er målbar og facit er endeligt. Denne viden er ofte velunderbygget og skaber grobund for mange andre disicpliner som hviler på dette verdenssyn, men får kritik for at være rigid.
Knogle-viden er rå data og og har fokus på det som er statisk.
"Eks: Hvorfor er himlen blå? - Fordi nogle molekyler i atmosfæren bryder lyset hvor det blå spredes mest, inden det rammer jorden.
Musklen kan derimod både trække sig sammen eller lade være. Den viser sig i to tilstande og bliver stærkere af at veksle imellem disse to og dermed blive nedbrudt og genopbygget. Musklen har en liniær grad af fleksibilitet, er enten slap, spændt eller et sted imellem, og vokser sig modstandsdygtig og stor.
Muscle-knowlegde defineres af modsætninger eller paradigmer som tit forsøger at udelukker hinanden. Eks. determinisme vs fri vilje, åndelig vs materialistisk, yin vs yang, maskulint/feminint mf. Begge kan være lige sande og forsøger tit at forklare den anden som værende et udtryk for sig selv. Muscle-knowlegde gør opmærksom forskellen på stærk og svag og forsøger ofte at forklare noget som værende en illusion, vrangforestilling eller udglatte de umiddelbare konflikter der forekommer imellem.
Muskel-viden er dualistisk og har fokus på det som opponerer hinanden.
"Eks: Hvorfor er himlen blå? Fordi vores hjerne kan se farver og tolker denne frekvens som blå, og fordi at solens lys bliver brudt op i flere dele.
Hjernen kan ses som et kraftfuldt øje der vender to veje. Den kan nemlig både projicerer mening ud på omverdenen samt forstå sammenhænge som en indre proces. Derudover kan den trænes til at reflektere i metalag over disse to. Hjernen bliver ikke stærkere af fysiske slag eller af pres som en knogle gør. Hjernen er som en krop inde i kroppen og har mange "muskler" som kan trænes. Den kan nemlig på sin vis, trænes som en muskel men ligesom en muskel vil ensformig træning gøre at et enkelt center/funktion vokser, og kommer til at optage for megen af kapaciteten. I stedet vokser en hjerne både af diversitet, fornyelse samt af stabilitet og ensformighed.
Brain-knowlegde kan ses som en samling perspektiver som hvér især forholder sig anderledes til et givent fænomen eller objekt. Det kan ses som en gruppe mennesker omkring et rundt bord som alle her en mening om det som står på bordet, og alle har ret, men ingen forstår egentlig objektet uden de andres tilstedeværelse. Vi begynder i højere grad at finde brain knowlegde indenfor viden om børns udvikling, holistiske systemer, personlighedspsykologi, helhedsorienteret recovery, Occult viden mm. Brain-science har længe fremme i dele af bl.a. den østlige filosofi.
Hjerne-viden er multifacetteret og fokuserer på det dynamiske.
"Eks: Hvorfor er himlen blå? Måske er den blå.. Er den altid blå? Hvad får dig til at stille det spørgsmål? Hvordan ser blå ud for dig? I hvor høj grad er den gul og hvor meget grønt kan du ane deri?
Når vi lader os definere af bone-knowlegde er vi eksperten på det snævre område og er enten rigtige eller forkerte, gode eller onde. Lader vi os dominere af muscle-knowlegde vil vi være de "stærke eller de svage" spillere og enten være empowered eller ressourcesvage, viljestærke eller ikke-omstillingsparate. Begynder vi i stedet at træne os selv med brain-knowlegde, begynder vi i stedet bedre at se ubalancer for hvad det er. Vi begynder at omprioritere og undgår at misforstå os selv, eller hinanden. Ingen af de tre vidensformer kan eksistere uden de andre til at hvile på ,eller på anden vis, ved at fremstå så karikeret, at en den nye form opstår.
Bone-science er synonymt med substans/struktur muscle-science er med styrke/energi og brain står for essens/vækst. Alle tre former har en vigtig plads i debatten og vi har alle brug for en blanding af dem alle for at fungere, selvom udvikling ofte medfører at ratioen skifter lidt.
Griber vi efter substans er vi ofte i forsvarsposition og forsøger at forsvare eller slå fra os. Når det er vores muskler eller kvaliteter/ego vi ønsker at vokse, har det som oftest noget at gøre med nogle psykiske problemer og usikkerheder. Når vi ønsker at gøre hjernen stærk tror vi oftest at den skal trænes som en muskel og udvise styrke og regnekraft men igen er det muskeltænkning af problemer vs løsning som er på spil. - Når et børn eller nogle voksne føler overdreven skyld eller skam skyld, kan de komme til at slå sig selv i hovedet gentagende gange ubevidst, som skulle de straffe sig selv, eller styrke hjernen igennem knogle-øvelser (slag) hvilket jeg finder en anelse sørgeligt at disse mekanismer stadig er så udtalte inden i mange.
Man kan samtidigt også argumentere for at de fleste mennesker i dag render rundt med nogle senede indgroede hjerner hvor deres forsvarsmekanismer og modstandsdygtighed er deres primære objektiv, hvilket også giver mening så hurtigt de sociale strukturer udvikler sig.
Hvis vi skal deraile lidt længere ud, kan man også drage paralleler til hvordan vi har bygget vores samfund.
Da vi fandt metallet, blev det først til Struktur i form af våben. Derefter til en Styrke som maskiner, og nu til en decideret Intelligens igennem computere og lign, og vi kommer på sin vis igennem en cyklus igen og starter en ny æra som betyder at grænserne udviskes, og folk oplever det hele en smule kaotisk.
Mht. studierne af Cannabis er de fleste nok ovre i Bone-Knowlegde men igen, denne viden vil sjældent bestå i særlig lang tid før man enten dismisser den som fejl, eller finder nogle dybere forklaringsmekanismer som får denne viden til at virke primitiv eller upræcis som udgangspunkt. Nøglen er at være taknemmelig for denne viden og de perspektiver den har givet en i stedet for at hoppe videre med det vuns og lade som om man har udtænkt det hele selv.
Der er mange som kalder Freud for primitiv og irrelevant men de fremstår for mig som utaknemmelige når de måske ikke forstår hvilket bidrag han gav, samt den tanke at havde han levet i dag, havde han meget vel også reformeret denne tids psykiatri og neurotransmitter-vanvid.
Nå det blev vist taget en smule derud her til sidst og måske er konklusionen i virkeligheden at jeg faktisk selv HAR taget skade af mit store Cannabis forbrug i teenageårene, hvilket jeg i så fald håber vil have en afskrækkende virkning, for dem som ønsker at bibeholde jordforbindelsen
