ok, det her ligner lort, jeg ligger dog op som txt, eller doc, på en server imorgen når jeg er mindre træt.
Dansk narkotikapolitik
En opgave skrevet af **** ****** *******
************* Gymnasium, den 19. december 2002
Indledning
Hensigten med min opgave er at diskutere en offentlig narkotika- og misbrugspolitik, dels hvordan den har været udformet indtil i dag, dels hvordan den eventuelt kunne forbedres eller udvikles til gavn for både den enkelte bruger/misbruger og samfundet som helhed.
Med udgangspunkt i en beskrivelse og analyse af dansk narkotikapolitik vil jeg belyse de forskellige anvendte hovedpolitikker og deres del-elementer. Jeg vil desuden sammenligne den danske narkopolitik med andre landes, især i Europa.
Jeg vil forsøge at skildre de samfundsmæssige mekanismer, der fører til misbrug, samt belyse især den sociale disponering i forhold til nye, unge brugere og misbrugere. Jeg vil især undersøge, hvilke faktorer i opvæksten og i den første tilgang til diverse rusmidler, der er de afgørende.
Endelig vil jeg diskutere de forskellige muligheder i den indtil nu førte narkotikapolitik, samt forsøge at skitsere mine egne valg og løsningsmodeller i forhold til en ny og alternativ narkotikapolitik.
Indholdsfortegnelse
0. Indledning 1
1. Sammenlign dansk narkotikapolitik med andre landes 3
1A. Den primære forebyggelse 3
1B. Harm Reduction 4
Diskussion af den førte politik ift. de 2 hovedlinjer 4
Dansk rusmiddelpolitik 5
Udenlandsk rusmiddelpolitik 7
2. Undersøg hvilke sociale mekanismer, der fører til misbrug 9 Grunde til overhovedet at prøve rusmidler første gang 10 Psykisk og fysisk disponering for misbrug 10 Social disponering for misbrug, særligt opvæksten 11 Social disponering for misbrug, særligt misbrugets start 11
Delkonklusion 12
3. Diskuter mulighederne for at føre en effektiv misbrugspol. 13 Kriminalisering contra legalisering 13
Rusmidler i forhold til sundhed og sikkerhed 14
Den samfundsmæssige omkostning 15
4. Konklusion 15
Noter 17
Litteraturliste 17
1: Sammenlign dansk narkotikapolitik med andre landes.
Man kan dele de forskellige landes narkotikapolitik op i 2 yderfløje.
1A: Den primære forebyggelse
a: Individer bør slet ikke indtage ulovlige substanser, derfor bør der kun fokuseres på at stoppe ulovlige narkotiske stoffer i forebyggelsen.
b: Dette betyder, at hvis de offentlige myndigheder ønsker at informere om ulovlige narkotiske stoffer skal det ske med henblik på at fortæller om risici, og om hvorfor man skal holde sig væk (note 1).
c: Politiets opgave i denne sammenhæng er at forhindre alle i at tage stoffer, dette sker igennem: ”krig mod stoffer”, stress af brugere, tvangsbehandling af narkomaner.
d: Ethvert forbrug af ulovlige narkotiske stoffer omtales konsekvent som et misbrug, pga. af at ulovlige narkotiske stoffer er farlige og derfor er ethvert forbrug af dem farligt.
e: Enhver form for undersøgelser, der redegør for, at ulovlige narkotiske stoffer kan bruges i behandling (f. eks. i forhold til cancer, sclerose, visse psykiatriske behandlinger) eller ikke kun er skadelige, bagatelliseres og ignoreres af de offentlige myndigheder.
1B: Harm Reduction
a: Folk tager stoffer, dette kan ikke forhindres, men der kan oplyses reelt om stoffernes virkninger/bivirkninger – positivt som negativt.
b: Oprettelse af rene og lovlige fixerum, ecstasy-teststeder etc.
c: Positiv pleje i form af professionel hjælp (f.eks. gade-sygeplejersker, der uddeler rene nåle, vejleder omkring korrekt brug af stoffer, så koldbrand, AIDS, hepatitis eller andre følgesygdomme forebygges, afhjælper konkrete misbrugsrelaterede sygdomsanfald osv)
d: Legalisering af stoffer for derved at kunne regulere dem og gøre dem til en indtægtskilde for staten.
e: Afkriminalisere forbrug og misbrug af rusmidler, så brugerne ikke tvinges til kriminalitet, og pushere og narko-bagmænd ikke bliver rige på andre menneskers forbrug/misbrug af rusmidler.
Diskussion af den aktuelt førte politik i forhold til de 2 hovedlinjer
Den primære forebyggelse er i dag den mest brugte. Man finder den i sin mest ekstreme form i et land som USA, der igennem godt og vel 80 år har haft en veritabel ”War on Drugs” kørende. Man straffer brugerne ved at gøre stofbrug ulovligt og ved at gøre det ulovligt bare at have stof nok på sig til eget forbrug. Man har prøvet med en total forbudspolitik, i 1920’erne og –30’erne mod alkohol, senere mod en bred vifte af rusmidler, fra hash til heroin mm. (note 2).
Helt så ekstremt er det dog ikke i de andre lande, der bekender sig til den primære forebyggelsesstrategi.
Dansk rusmiddelpolitik
I Danmark bruger man forebyggelsesstrategien, dog i en anden målestok. Her er det mest offentlige kampagner med oplysning mod ulovlige rusmidler, der er midlet. Disse bliver i dag lavet ud fra devisen om, at det i dag er nødvendigt at lave en forholdsvis objektiv information. Dette skal forstås på den måde, at man for ikke at opfordre folk til at tage ulovlige rusmidler, kun fortæller om de negative bivirkninger. Oplysningskampagnerne får derfor karakter af skræmme-kampagner, der skal afskrække den enkelte fra overhovedet at forsøge at tage rusmidlerne. Problemet er her, at de negative bivirkninger ikke altid opstår eller opvejes af de positive virkninger, at de negative virkninger først opstår efter mange indtagelser af rusmidlet (=gentagelseselementet), eller at rusmidlet virker forskelligt på forskellige individer. Dette kan tilsammen betyde, at mange personer, og her især unge, ikke tager de offentlige oplysningskampagner alvorligt.
Danmark bruger også jævnligt såkaldte stress-kampagner, hvor politiet f. eks. i en periode dagligt laver razziaer på Christiania, stopper alle junkierne i Istedsgade flere dage i træk og tager deres narko fra dem. Det officielle mål er at ramme pusherne, det reelle er, at brugerne/misbrugerne rammes.
En ny fremgangsmåde, der er dukket op i løbet af det sidste halve års tid, er metoden med gentagne ransagninger af den samme rygerklub (=et lokale/sted, hvor folk kan købe hash og ryge det i fællesskab). Med en ny lovgivning i baghånden kan politiet enten lukke rygerklubben eller forbyde, at der opholder sig andre end ejeren, hans ansatte og nære slægtninge.
Ingen af disse 3 metoder har dog endnu vist sig særligt effektive, hverken set ud fra en afholdsvinkel eller set ud fra en rent økonomisk synsvinkel. Uanset den førte officielle politik, har pusherne været ekstremt dygtige til at finde nye lokaler og metoder til at distribuere diverse stoffer og rusmidler, samt tjene styrtende med penge.
Der har i Danmark de sidste 15 år været et næsten konstant antal narkomaner: ca. 15.000. Der findes en række behandlingstilbud, private som
offentlige, hvor man tilbyder afvænning. Disse afvænningstilbud fungerer egentligt fint nok, og en vis gruppe afvænnes permanent. Men sålænge man ikke kan motivere en større gruppe narkomaner til afvænning, og især - at de efter afvænning ikke kommer ud til et værdigt liv, frigjort fra det gamle misbrugsmiljø - sålænge kan man ikke afskaffe problemet. Forsøg på afkriminalisering af visse former for stofindtagelse, via ordinering af det kunstige heroin-produkt Metadon på lægerecept til hårde narkomaner, har kun haft begrænset succes. Stoffet har en langt svagere/anden effekt end heroin. Man kan ikke få succes, når ruseffekten delvis fjernes, samtidig med at afhængigheden fastholdes.
Noget af det mest positive fra samfundsmæssig side har været forsøgene på Harm Reduction nede i lokalmiljøerne i form af gadesygeplejersker i København. (Note 8). Disse har ikke kunnet afskaffe indtagelsen af rusmidler eller skabe færre narkomaner, men har afhjulpet de værste gener i forhold til den kriminaliserede og sygdomsbefængte stofindtagelse.
Men disse erfaringer fra den førte narkopolitik afskrækker dog ikke den nye danske regering fra at fortsætte den hidtidige primære forebyggelsespolitik med primær vægt på forbud, også selvom den ikke har de ønskede effekter og er ekstremt dyr for samfundet.
Vores nuværende justitsminister Lene Espersen, Konservative, udtaler således :
”Vi vil ikke acceptere, at unge tager stoffer.
Jeg har ikke tænkt mig at slække på lovgivningen, siger hun.
- Tværtimod så er det min hensigt at se på, om der er behov for en skærpelse af lovgivningen. Fordi det ikke er acceptabelt, at nogen som helst tager eller sælger stoffer
Jeg er her som politiker, fordi jeg har nogle holdninger, og jeg vil simpelthen ikke acceptere det. Derfor er det de hårde og barske linier, der gælder, og sådan er det.” (note 3)
Udenlandsk/europæisk rusmiddelpolitik
I den modsatte ende af spektret finder vi lande som Østrig og Holland. Her bruger man både den primære forebyggelsesstrategi og elementer fra Harm Reduction.
I Holland har man f.eks. lovmæssigt sikret, at der altid er et ecstasy-test-sted inden for 25 minutters transport i bymæssig bebyggelse (note 4). Både Østrig og Holland har mere eller mindre afkriminaliseret hash, både i forhold til salg, distribution og forbrug. Det samme har Storbrittanien. I Amsterdam kan hash købes på gadehjørnet lovligt og ryges i en lokal coffee-shop samtidig med, at man drikker sin kop te eller espresso. I Østrig har man eksperimenteret med at flytte en blandet gruppe af misbrugere og ikke-misbrugere ud på en gård på landet, hvor de fik adgang til 3 daglige og gratis doser heroin, afstemt efter deres personlige behov. Kort inde i projektet blev disse mennesker i stand til at udføre almindeligt, hårdt fysisk arbejde 37 timer om ugen.
Udover disse lande har Portugal, Spanien og Italien afkriminaliseret, at enkeltpersoner pågribes med små stofmængder til eget forbrug – og her ikke kun af hash, men af alle stoffer!
De interessante konsekvenser af den førte politik er, at f.eks. Holland har oplevet et fald i forbruget, siden landet afkriminaliserede hash og derved også samtidig lettede adgangen til stoffet via det åbne og officielle marked. I dag er forbruget faktisk det laveste i Europa!
En statistik fra Sundhedsstyrelsen i Danmark siger:
14 procent af drenge og fem procent af alle piger mellem 16 og 20 år har røget hash inden for den seneste måned.
38 procent af drenge mellem 16 og 20 år har prøvet at ryge hash eller tage andre stoffer.
15 procent af drenge mellem 16 og 20 år har prøvet andre stoffer end hash.
Hver anden gymnasieelev i København har prøvet at ryge hash, cirka
200.000 danskere mellem 16 og 44 har røget det inden for det sidste år. 15 procent af unge mellem 16 og 20 har prøvet andre stoffer.
(note4, fra Sundheds styrelsen, nyeste tal)
Herefter følger en statistik fra det private Trimbus Institut, der arbejder kontraktligt i forhold til den officielle sundheds- og misbrugspolitik i Holland:
23 procent af unge over 12 år i Holland, har prøvet at ryge hash.
12 procent har gjort det for nyligt.
3,8 procent over 12 år har prøvet ecstasy.
2,8 procent har prøvet amfetamin.
(note4: Trimbus Institute)
En sammenligning af disse to statistikker er interessant, da det viser, at Holland faktisk ikke bare har et lavere forbrug af hash, men også en langt mindre gruppe som overhovedet har prøvet hash. Det interessante er, at til trods for den store åbenhed om hash i Holland, hvor det helt klart er nemmere tilgængeligt end i resten af Europa, så har Holland det laveste tal i Europa for unge, der prøver det.
Ud fra en Harm Reduction-vinkel er konklusionen, at hvis man giver folk et frit valg og reel information, så vil de selv være kvalificerede til at tage valget – og forbruget vil falde, jf. Hollands eksempel. Mens man ud fra en primær forebyggelses-vinkel konkluderer, at dette intet siger om andet end hash, og at tallene nok ville se anderledes ud, hvis alle havde mulighed for at købe alle stoffer frit.
2. Undersøg hvilke sociale mekanismer der fører til misbrug
For at besvare dette spørgsmål må vi starte med at definere et misbrug. Ifølge WHO (World Health Organisation) kan man opstille det således:
1. trang (craving).
2. svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen.
3. abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse.
4. toleranceudvikling.
5. dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug.
6. vedblivende brug trods erkendt skadevirkning.
(note 5)
Jeg har valgt at dele mit emne om misbrug op i følgende underemner:
1: Grunde til overhovedet at prøve rusmidler første gang
2: Psykisk og fysisk ( evt. arvelig) disponering for misbrug.
3: Social disponering for misbrug med fokus på opvæksten
4: Social disponering for misbrug med fokus på de år hvor misbruget starter.
1: Grunde til overhovedet at prøve rusmidler første gang
1a: Mange angiver, at grunden til at de prøvede rusmidler første gang var, at havde set forældre/venner/ældre søskende/etc. der havde det sjovt, på diverse rusmidler. De så, at folk åbnede mere op pga. de rusmidler, de indtog ( her er nikotin en klar undtagelse)
1b: Andre grunde er gruppepres omkring indtagelse af rusmidler i fællesskab. Man må under ingen omstændigheder undervurdere det meget stærke pres (det behøver ikke nødvendigvis at være direkte opfordringer), der lægges på enhver, som er uden for et fællesskab, hvor det indgår, at rusmidler indtages (i denne sammenhæng kan det være næsten alle rusmidler). Som 14-årig er det ikke sjovt at være udenfor et rus-fællesskab, ligegyldigt om det er alkohol, hash, amfetamin eller nikotin, vi taler om.
1c: Nysgerrighed. Mange unge har en stor nysgerrighed over for rusmidler, de har hørt en masse om rusmidler i tv, måske set en film, hvori hovedpersonen røg/sniffede/drak og alligevel var cool eller klarede sig godt. De ønsker selv at eksperimentere (og i denne sammenhæng mener jeg hovedsageligt med de lidt stærkere, mindre socialt accepterede rusmidler, dvs. alt andet end alkohol, hash og nikotin).
1d: Ønske om at udvide bevidstheden. Kan i meget høj grad kædes sammen med 1c, bortset fra at der her kun tales om hallucinogener (som f.eks. psilocybin svampe, lsd , meskalin kaktus, etc.)
2: Psykisk og fysisk disponering for misbrug
Der er en del af den misbrugergruppe, vi ser, som helt åbenlyst har en psykisk og eller fysisk disponering for misbrug, her er det enkelte rusmiddel ikke særligt relevant. Det kan f.eks. være de grønlandske danskere, som tilsyneladende bliver mere afhængige end andre danskere, og derfor har særligt svært ved at komme ud af deres misbrug. Det kan også være børn af alkoholikere og andre misbrugere, som hævdes at være særligt disponerede for selv at blive misbrugere, ja lige frem at kunne ”arve” misbruget via deres gener. Jeg har dog valgt at se bort fra denne problematik i rapporten, da det vil involvere helt andre vinkler end det oprindelige sigte med min opgave (i forhold til psykologi, psykiatri og lægevidenskab).
3: Social disponering for misbrug, med særligt henblik på opvæksten
Her er der intet ligefrem overraskende:
Stofmisbrugere kommer ofte fra fattige hjem, de har ofte været anbragt i en døgninstitution som børn, de kommer ofte fra brudte hjem, deres forældre har ofte selv haft misbrugsproblemer, eller har være psykisk og/eller legemligt syge, de har som børn ofte haft en følelsesmæssigt utilfredsstillende opvækst, de mangler ofte selvtillid og har derfor svært ved at gå ind stabile og nære kontakter i forhold til andre, de har ofte haft en vanskelig skolegang og er gået tidligt ud af skolen, de mangler ofte støtte fra familien.
Med alle ovenstående forhold in mente er det vigtigt at bemærke, at sådan er det ofte men langt fra altid!
4: Social disponering for misbrug, med særligt henblik på, hvor misbruget starter
4a: Individer med psykiske problemer/depressioner vil tit være disponerede for at ende i et rusmiddelmisbrug,hvis de i forvejen har et forbrug af rusmidler.
4b: Individer med en meget stresset hverdag vil være disponerede for at havne i et misbrug af såkaldte downers (tildels nikotin, opiater, hash, etc.) for at kunne overskue den stressede hverdag
4c: Mange har i dag en behov for at undslippe den pressede virkelighed ved at bruge rusmidler
4d: Mange unge har i dag en form for weekend-misbrug, der tit også rammer ind i ugens almindelige dage. Forsøget på at gøre de tidspunkter, de har det ”fedt” på, til hverdag, kan tit ende med, at de unge fester fester 4-5 dage om ugen med et stort rusmiddel-indtag til følge (her tænkes hovedsageligt på stoffer som: MDMA, amfetamin, kokain, alkohol, etc.)
4e: Individer med et lavt selvværd kan have en tendens til at ende i et rusmiddel-misbrug for simpelthen at slippe væk, dette punkt minder meget om 4a+4b
4f: Individer med økonomiske problemer kan ende i et rusmiddel- misbrug, grundet den stress-faktor, der kan ligge i den økonomisk uholdbare situation. Hverdagen kan ende med at blive utålelig uden rusmidler. (Note 6)
Delkonklusion
Det meget vigtige her er at bemærke, at alt hvad der står i ovenstående er faktorer, der statistisk set har vist sig at rumme en ret stor del af stof- misbrugere. Det er vigtigt, at man husker, at disse faktorer ikke nødvendigvis fører til et misbrug. Man kan ikke konkludere, at fordi man har økonomiske problemer, bliver man stof misbruger.
Den anden vigtige ting her er at bemærke, at det kræver et forudgående forbrug af rusmidler for at blive misbruger. Der er ingen, som bare beslutter sig for, at nu vil de have et heroinmisbrug. Man har haft et (sandsynligvis) ret langt forløb med normalt forbrug af rusmidler, inden man ender i afhængighed, tit pga. en af ovenstående faktorer.
3. En diskussion om mulighederne for at føre en effektiv dansk narkotikapolitik
Hvis man kigger på den nuværende danske narkotika politik, kan man se, at den ikke har været effektiv. Antallet er hårde stofmisbrugere er stort set uændret de sidste 15 år, ca. 15.000 personer (er steget lidt, kilde: Sundhedsstyrelsens årlige Narkotikarapport). Langt flere unge har i dag prøvet hash end tidligere. Dette er er alt sammen et symptom på, at det er nødvendigt at gå nye veje, hvis man vil sætte ind mod stof misbrug. I dag er en meget stor del af det, som politiet beskæftiger sig med narko- relateret, det være sig at stoppe en person på gaden med en joint, storme en pushers lager, anholde narkoludere eller smide narkomaner ud af bestemte byområder, lave ransagninger på diskoteker, hvor unge er påvirkede, øget grænsekontrol, forsøg på pågribelse af forhandlere og bagmænd, etc.
Men det virker ikke, i hvert fald ikke i forhold til af afskaffe enhver slags indtagelse af rusmidler og misbrugsrelaterede problemer!
Kriminalisering contra legalisering
Det er faktum, som flere og flere er ved at indse både i Danmark og i resten af den vestlige verden, og der har været forslået flere løsninger. Venstre -Frederiksberg havde fornyligt et forslag om at kriminalisere brugen af narko, man ville give stofmisbrugere det simple valg: Fængsel eller tvangsafvænging. Dette er efter min mening fuldstændigt sindssygt. Alle erfaringer fra resten af den vestlige verden har vist, at det ikke hjælper at kriminalisere brugerne, og at junkier er stakkels mennesker, der skal hjælpes og ikke forfølges!
For mig at se er den demokratiske synsvinkel den afgørende. I et land, der hylder ytringsfrihed og den enkeltes friheds- og borgerrettigheder, er det meget problematisk, at man vælger at forfølge folk for de individuelle valg, de træffer for deres egen krop. Det må være den enkeltes frie valg, hvorvidt de vil benytte rusmidler, sålænge at de ikke er til gene for andre eller samfundet!
Man kan se på erfaringerne fra resten af Europa, at forbudspolitik ikke er effektiv. De lande, der har legaliseret brugerne, er ikke blevet ramt af store bølger af unge, der ville eksperimentere, de er ikke gået op i junk. Folk er intelligente, hvis man giver dem valget og en ordentlig information, er de faktisk istand til selv at træffe et valg!
Rusmidler contra sundhed og sikkerhed
Det rusmiddel, der i dag giver størst problemer i forhold til den samfundsmæssige sikkerhed og sundhed er, næst efter cigaretter/nikotin, alkohol og kørsel i alkoholpåvirket tilstand. I næsten halvdelen af alle trafikulykker er alkohol involveret (kilde: Færdselsdirektoratet), men dette fører ikke til et forbud mod alkohol, men til et forbud mod den form for brug af alkohol, som er til fare for andre. Samfundet har valgt at definere en såkaldt ’sikker’ promille i forhold til indtagelse af rusmidlet alkohol, når man skal køre bil. Det paradoksale er dog, at promillegrænsen i Sverige er 0, hvor den i Danmark er 0,5.
Et andet afgørende punkt er penge og samfundsmæssige ressourcer. Der bruges en uhyggelig masse penge på narkotikabekæmpelse i Danmark. En meget stor del af politiet er beskæftiget med det, enten grundet narkoen selv, eller pga. følgeforbrydelser, såsom narkomaner, der for at få penge til et fix begår indbrud. Udover dette er der også hele det behandlersystem, vi har bygget op for at holde os narkomanerne fra livet: offentlige og private sagsbehandlere, fængselsfunktionærer, embedsmænd, der udformer nye lovforslag, hospitaler, der behandler narkomaner for alle de følgesygdomme der kommer af at leve på gaden og af at dele sprøjter med andre, og hele viften af hehandlere fra narkoafvænnere, gade-sygeplejersker, dag- og natherberger, kirkelige organisationer osv..
Den samfundsmæssige omkostning ved narkotikamisbrug
Alt i alt har vi en ekstremt stor samfundsmæssig byrde, hvoraf vi ville kunne bortskære en meget stor del, hvis vi lavede en legalisering af brugerne. Hvis staten stod for at sælge diverse rusmidler via apoteker, ville staten endda tjene penge på det! Jeg ser hellere, at staten/fællesskabet tjener penge på salg af rusmidler, herunder tager stilling til den offentlige anvendelse af disse skatter, end på at en privat narkobagmand gør det.
Samfundet ville kunne sætte nogle grænser for, hvem der købte hvad, og derigennem ville man bedre kunne afhjælpe det store problem, at mange unge i dag er i et regulært hash-misbrug.
Faktisk vil jeg vove den påstand at samfundet i sidste ende ville tjene penge på det, når alt var talt op. Især de schweiziske forsøg (note 7) viser, at man er istand til at passe et job, selvom man er på heroin. Man ville give stof misbrugerne selvtilliden tilbage! Og derved gøre det lettere for folk at få det sociale overskud,der kunne hjælpe dem ud af misbruget og i sidste ende frigøre store menneskelige og samfundsmæssige ressourcer.
4. Konklusion
Sigtet med opgaven har været at undersøge de forskelligrettede faktorer, der har præget dansk og udenlandsk (især europæisk) narkotikapolitik i de sidste 15 til 20 år. Narkotikamisbrug og bred indtagelse af rusmidler har ikke blot præget samfundsdebatten i alle disse år, det har også kostet mange mennesker livet, berørt livskvaliteten på godt og ondt for de berørte brugere og misbrugere og deres familier, samt kostet samfundet meget store ressourcer. Den offentlige narkotikapolitik har ikke været rationel eller udviklet sig efter en klar, strategisk plan for forebyggelse, afvænning, social genopretning. Der har ikke været en nøgtern afvejning af de forskellige samfundsmæssige risici henholdsvis muligheder i forhold til forskellige rusmidler, som inkluderer de officielt accepterede: alkohol og nikotin. Politikken har i stedet hoppet rundt mellem forskellige politiske grundholdninger, der afspejler et samfund i konflikt med sig selv og sine borgere. Man har svinget mellem forbuds- og fængselspolitikken, og den frivillige afvænning og tilbudspolitikken. Samtidig har man haft en uklar holdning til borgernes frihedsrettigheder og demokratiets spilleregler set i forhold til en effektiv beskyttelse af de samme borgeres ejendom, liv, sundhed og mentale velfærd. Og endelig er de økonomiske konsekvenser af den usikre og uklare narkotikapolitik fortsat astronomiske.
Jeg synes derfor kort og klart, at vi intet kan tabe ved at starte en offentlig debat om den fejlslagne narkotikapolitik. Vi har i stedet alt at vinde ved at fastholde de bedste elementer af Den primære forebyggelse kombineret med en ny politik, der inddrager de positive erfaringer fra Harm Reduction fra resten af Europa.
Noter
Note 1: Jørgen Lumbye: Ecstasy en nuanceret indførelse: side 9
Note 2: Jørgen Lumbye: Ecstasy en nuanceret indførelse: side 10 nden spalte til side 12 anden spalte.
Note 3: Dansk narkopolitik dræber artikel af: Victor Szulc, Stine Grynberg og Troels Evold Widding. Bragt i Chili d. 2002-10-03
Note 4: Citat fra chili artikel: Trimbos-instituttet i Holland er et privat foretagende, der siden 1992 har stået for testene med offentlig økonomisk støtte. Det er et af de mest succesfulde eksempler på skadesbegrænsningspolitik. Laboratorierne findes over hele landet og kan nås på maksimalt 25 minutter i bil, uanset hvor man er.
Note 5 Henrik Rindom: rusmidelernes biologi side 42
Note 6 Stoffer, stofmisbrug og AIDS af Peter Ege s.15-19
Note 7 : <A HREF="http://www.brugerforeningen.dk/bfny.nsf/dansk/her002?OpenDocument&K=Narkopolitik&S=DK" TARGET=_blank>http://www.brugerforeningen.dk/bfny.nsf/dansk/her002?OpenDocument&K=Narkopolitik&S=DK[/UR L]
Note 8:
http://www.lfhn.dk/narkodebat/gadesygeplejerskens_dagbog.htm</A>
Litteratur liste
Stoffer, stofmisbrug og aids Peter Ege P. Haase og søns forlag 1998 87-559-0813-6
ecstasy -en nuanceret indføring Jørgen Lumbye Hovedgaden 2001 87-988168-1-0
fakta om stoffer - for forældre sundhedsstyrelsen sundhedsstyrelsen 1996 87-90365-12-7
Hvad er god forbyggelse Narkotikaråddet Narkotikaråddet 1999 87-601-7618-0
Evaluering af ecstasykampagnen " ecstasy.dk – narko'en over alle sundhedsstyrelsen sundhedsstyrelsen 2000 87-90951-72-7
Rusmidlernes biologi Henrik Rindom sundhedsstyrelsen 2001 87-91093-30-9
samfundsstatistik 2002 Interprint a/s 2002 87-89159-98-5
brug eller misbrug Julian Cohen bogfabrikken 1998 87-7771-156-4
Artikler journalist avis dato
Briter på stats heroin Annegrethe Rasmussen Information 05-12-2002
Direktørens søn ryger hash Anee Kathrine Spangsberg Søndagsavisen 15-12-2002
Modstand mod at tvinge narkomaner Marie Hjortdal Politkken 09-11-2002
Avæning eller fængsel Marie Hjortdal Politkken 09-11-2002
Hjemmesider
Link [url=http://www.lfhn.dk/narkodebat/gadesygeplejerskens_dagbog.htm]http://www.lfhn.dk/narkodebat/gadesygeplejerskens_dagbog.htm http://liberator.dk/art-detail.asp?A_id=109 http://liberator.dk/art-detail.asp?A_id=113 http://www.sst.dk/publ/publ2001/nark_sit_dk2000/indhold.htm http://www.brugerforeningen.dk[LIST]
[ 07 Januar 2003: Besked ændret af: Zikterion ]
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
