|
Jeg vil egentlig ikke afvise at der vil komme mere social mobilitet, hvis økonomien blev gjort mere fri. Men jeg ser det ikke som en naturlov, at det vil ske.
Først vil jeg lige sige, at jeg anser opsparing som økonomiens værste fjende (eller ihvertfald en stor fjende). Altså opsparing af større og længerevarende karakter, ikke fordi man lige sparer sammen til en halvdyr brugsting.
Penge der er bundet i opsparing, delta'r nemlig ikke i økonomien som sådan. De kommer ikke rigtigt nogen til go'e, hvis de bare ligger og samler støv i en bankboks. Så penge skal altid ud og arbejde.
Og det er 1 af problemerne ved en fuldstændig fri og ikke-reguleret økonomi. Nemlig at enhver ka' trække kapital ud af markedet og binde dem i en opsparing.
Men ved at betale skat, tvinger man dermed en del af pengene ud i 'rotation', hvis man ka' sige sådan, hvilket gavner os alle i sidste ende, da det holder markedet igang.
Der er jo fordele og Ulemper ved stort set alting, og økonomien er ingen undtagelse. Der er naturligvis fordele ved en helt fri rå-kapitalistisk drevet økonomi, men der er også Ulemper.
Når du si'r at levestandarden ikke højnes af socialhjælp, så skal vi lige blive enige om hvilket niveau vi egentlig taler om. For for den hjemløse, vil socialhjælp jo naturligvis højne standarden. Eller for den multi-handicappede der ikke selv ka' 'lave penge'.
Så måske handler det mere om _hvem_ der skal støttes (feks om alle skal ha' børnecheck, og hvad der nu ellers findes af støtteordninger)
Jeg så i nyhederne tidligere på året, en længere reportage om 'de nye hjemløse' i NewYork. Der var blaa en ny-hjemløs mor, der stod med sit barn (jeg ka' ikke huske om hun havde 1 eller 2 børn) og ventede i en lang kø, foran en container hvor hun sku' hente mad eller forsyninger af en eller anden slags. Det synes jeg er skandaløst ka' foregå, mens der samtidig findes folk der mæsker sig i privat rigdom.
Jeg er ikke enig med dig i at folks hjælpe-iver er ligeså stor som behovet (det si'r du ikke direkte, men jeg læser det som at du mener frivillig hjælp er nok). Folk vil jo betale mindre i skat, for at få pengene selv, hvilket der som udgangspunkt heller ikke er noget galt i. Problemet er bare, hvis de vælger at trække pengene ud af markedet, fordi de hellere vil opspare. Det betyder ikke det store hvis det kun er små-beløb der trækkes ud i perioder, men hvis rigdom centreres om få personer, og nogle af disse så vælger at opspare, _så_ mangler der pludselig en stor del af 'kagen' i markedet.
Hvordan ka' man løse det problem?
Jeg er, på det ideologiske plan, imod tvangen (tvangs-opkrævning af skat feks). Men i praksis protesterer jeg ikke mod systemet, fordi jeg ved det i virkeligheden gavner en gruppe af mennesker, der ellers ville stå helt på bunden af samfundet. Jeg ville ikke selv deltage og korporligt smide nogen i fængsel, men jeg vil heller ikke stille mig i vejen for at andre ka' smide skatteundragere i fængsel. På det her område vælger jeg at la' 'andre' bestemme. Jeg ved godt det ka' kaldes at svigte sin ideologi, og det er jeg da heller ikke glad for at gøre, men hellere det end at risikere at nogen skal gå fra hus og hjem, fordi deres eneste indtægt er socialhjælp og man ta'r den fra dem. Så jeg stiller mig sådan set udenfor, på dette område, og la'r skatteundragere og skattemyndigheder kæmpe deres egne sager. Jeg hjælper ingen af parterne.
Man ka' måske sige at jeg gerne vil hjælpe de svage, ved at tilsidesætte mit eget ønske om mere frihed på dette område. Jeg ved godt det er provokerende sagt, men det er sådan jeg tror man hjælper dem bedst. Det er ikke alle der selv ka' løfte sig selv.
Min hoved-ideologi går på at der bør være absolut 100 procent frihed på alle områder. Men jeg vil ikke støtte kapitalistisk frihed, hvis den ikke samtidig følges af personlig frihed. Så hvis man fjerner socialhjælp, men stadig nægter mennesker at tjene penge på enhver tænkelig måde, så hænger det ikke sammen. Det nytter ikke noget at man si'r folk selv må skaffe deres mad hvis de vil overleve, mens man samtidig si'r at man kun må skaffe mad på de og de måder. For så er det netop man effektivt udelukker nogle grupper og holder dem nede. Hvis man ikke må lave sig en mark og så sine egne radisser, så må dem der nægter en at gøre dette; sørge for man får sine radisser på anden vis. "Ingen arme, ingen småkager", er en Umenneskelig tankegang, efter min mening.
Så jeg har altså valgt at skille ideologi, fra den virkelige verden, for de hænger ikke sammen altid. Mennesker er jo forskellige og det kræver altså en vis stærk type at overleve i et totalt rå-kapitalistisk samfund. Jeg vil ikke bryde mig om at vi skal til at se lasede forhutlede mennesker stå uden tænder i munden om en tønde med ild i, for at holde sig varme juleaften. Jeg synes enhver har ret til et liv, hvor deres personlige integritet bevares, og hvor de ka' være med i samfundet. En hjemløs der ikke kan komme i bad feks, eller er vant til selv at passe sit hjem, vil jo heller aldrig ku' søge et job på lige fod, med en person fra et stærkt hjem. Og derfor må de stærke ta' deres del af ansvaret og hjælpe de svage med op på vognen.
Hvor stor forskel der så skal være på rig og fattig er en anden debat, men her mener jeg jo at forskellen skal være så lille som muligt.
Angående libertarianismen, så forstår jeg i bund og grund ikke at du brokker dig, for den findes jo dybest set allerede. Dit problem er bare at vagtværnet Danmark, er så stort at dit vagtværn ikke kan overvinde det. Og selvfølgelig at vagtværnet Danmark ikke tillader andre vagtværn på dets territorie. Men i virkeligheden er der jo intet der holder dig fra at opbygge dit eget vagtværn og _ta'_ magten fra Danmark. Sådan ville det jo også være i et libertariansk system, for ethvert vagtværn ku' jo opbygge en milits-magt og bagefter æde alle de fredelig vagtværn, og dermed sætte os i en situtation lig den vi har nu i verden (hvor vi som individer er underlagt en Urimelig tvang fra oven).
Ham med den største pistol, er også ham der bestemmer. Ligenu har det etablerede Danmark policen og militsen til at fastholde sin magt med, og Uanset hvor forkert det er, så er der kun 1 måde at udfordre det system på; og det er ved selv at skaffe sig en endnu større 'pistol'. Vi har allerede det libertarianske system på verdensplan, men vagtværnene kaldes bare lande. Når USA ta'r magten fra Irak, så er det præcis som hvis vagtværn Alpha, ta'r magten fra vagtværn Bravo. I det libertarianske system er vagtværnet jo den højeste magt-enhed, og derfor vil der ikke være nogen over vagtværnet til at sikre at det ikke opfører sig fascistisk. Så i virkeligheden har vi altså det libertarianske system in-effect, men vagtværnene kører bare en protektionistisk stil iøjeblikket. Og det er de vel egentlig nødt til, hvis de vil overleve? Et vagtværn der ikke forsvarer sig mod andre vagtværn, vil jo risikere at blive opslugt (se Irak/USA igen)
Først den dag der, psykologisk set, kun findes 1 land/vagtværn, vil vi måske ku' se en ny form for personlig frihed. Men sålænge der er så meget fokus på landet/vagtværnet, vil det opretholde en status som noget vigtigt.
Jeg tror vi er meget enige om at frihed er godt, men at vi ser forskelligt på hvem der egentlig bestemmer idag. Jeg mener folket bestemmer allerede, men af forskellige årsager bare har valgt at lade sig diktere. Mens jeg fornemmer du mener folk bli'r trynet af staten. Det tror jeg ikke helt vi gør. Staten (som jo i bund og grund er os selv) ku' ikke tvinge os til noget, hvis ikke vi lod dem tvinge os. Kun mennesker med magt ka' tvinge mennesker uden magt. Så i bund og grund har 'vi' allerede fuld frihed i landet, rent principielt, 'vi' bruger den bare til at lade folketinget styre skuden (formentlig fordi de fleste synes det er nemmest at la' andre om det svære, og det er jo den holdning der skal ændres før der bli'r plads til individuel selvbestemmelse. Sålænge et flertal vælger at ha' et system hvor de dikterer overfor mindretallet, som vi har nu, lige så længe vil vi aldrig ku' få nogle ændringer igennem. og ligeså længe vil vi være underlagt flertallets luner, og derfor er det deres ansvar ikke at lukke os ude. Først det øjeblik de gi'r magten fra sig, og la'r totalt frihed råde, vil man ikke længere ku' kræve de ta'r sig af de svage.)
Så det er altså ikke fordi jeg ikke ka' se fornuften i det du si'r, og det er heller ikke fordi vi ikke har samme ønske om frihed, vi opfatter bare det nuværende system på hver sin måde tror jeg. Vi ønsker begge at folk selv ka' bestemme alt (det gør jeg ihvertfald), men måden at nå det mål på, afhænger af hvad vi føler vi kæmper imod. Jeg føler ikke at staten er min fjende, for staten er bare den gruppe personer der har flest våben. Så for mig at se, er det fordelingen af våben der er noget galt med, for staten er i sig selv bare et abstrakt begreb. Og fordelingen af våben skal derfor jævnes ud, så meget som muligt (gennem økonomisk omfordeling), istedet for at gøre det muligt for snævre grupperinger at side på flertallet af våben (våben og kapital er i denne forbindelse detsamme, da kapital ka' købe våben. Derfor ønsker jeg at alle folk er økonomisk ligestillede Uanset deres øvrige status)
Jeg ved godt du ikke er glad for de lange indlæg, men jeg synes jeg er nødt til at prøve at redegøre for hvorfor vi ka' være enige og Uenige på samme tid. Jeg håber du ka' se nogle af de problemstillinger, der gør at jeg har den indfaldsvinkel til tingene jeg har.
Til sidst vil jeg dog godt lige sige at økonomi ikke er min stærke side, og det ka' måske også være en af årsagerne til at vi opfatter det så forskelligt (og at jeg nogengange modsiger mig selv)
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
