Randomname skrev:
Det sjove er, at al den reaktion fra folk der har anekdotal evidens passer perfekt med den reaktion der er på al mulig pseudo medicin. Intet af det, er jo brugbare argumenter for, at noget stof eller produkt virker generelt. Ikke engang, at det virker for dem selv..
Det værende sagt, så tror jeg da også rent kemisk at det er fuldstændig absurd hvis ikke nogle cannabinoider har nogle rigtig brugbare effekter medicinsk. Endocannabinoidsystemet er jo intimt involveret i homeostase... Men udmeldingen om, at man ikke kan støtte eller anbefale generel brug af medicinsk cannabis er da lige efter bogen. Man kan jo ikke bruge et stof, hvor man ikke ved hvem det gavner og hvem det ikke gavner, hvis overhovedet, som en behandling man bare deler ud til højre og venstre..
Men jeg forstår godt at de i et metastudie konkludere, at der er begrænset med redelige videnskabelige undersøgelser, der påviser smertestillende effekt af cannabis. Jeg har selv af flere omgange, ledt efter sådanne undersøgelser, og der er nærmest blevet altid noget galt med deres forskningsdesign. Ofte bruges kroniske smertepatienter, der selv melder sig til, fordi de ikke kan smertedækkes tilstrækkeligt med anderkendte medikamenter. De er oftest en lille divers gruppe, hvor smerterne kan være afstedkommet af mange forskellige oprindelser, og tit er den ukendt. Oftest fortsætter de med at tage deres medicin løbendene, samtidig med at de skal vurderer deres effekt af cannabis. Ja der er mange problemer med de undersøgelser, og smerteforskning er i forvejen notorisk svært at bedrive ordentligt, selv hvis man laver et ordentligt forskningsdesign og holder sig til det.