Lucid dreaming konkret? Nej, ikke lige i nærmeste fremtid, jeg føler sådan set at jeg har erfaringer nok at trække på, jeg vil hellere blive klogere på hvordan det fungere, og hvad drømme er for en størrelse. Jeg bruger drømme, men jeg stoler på at min underbevidsthed nok skal sørge for at min bevidsthed vågner op i drømmen, hvis den er vigtig nok. Og har jeg sådan en drøm, så evaluere jeg på den så længe jeg føler det giver mening, typisk er det det meste af dagen, og så dukker det altid op i nogle andre sammenhænge senere. Idag bryder jeg mig heller ikke så meget om tanken som dengang, når jeg sover, så vil jeg gerne være slukket, ikke ligge og føle mig vågen. Kommer til at tænke på da jeg var en 5-6 år, da havde jeg fortalt min mor, at jeg sov med åbne øjne, og det fortalte hun mig jo selvfølgelig at jeg ikke gjorde, men jeg var stædig, så hun tog et billede. Da jeg så det, sagde jeg bare at det var mens jeg blinkede, for jeg var sikker i min sag, set i bakspejlet, så har jeg nok snarere ment at jeg var vågen mens jeg sov, end at mine øjne var åbne rent fysisk.
For mig at se har drømme to funktioner, først og fremmest, så er det at sammenligne med et maleri, malet af vores sind, og det kan ligeledes tolkes på, som var det lavet af en kendt maler, men med den kæmpe fordel at det er en selv der er maleren. Dernæst, så tror jeg de er til for at hjælpe os med at håndtere ting, som er svære i den virkelig verden. Feks. nu forslog jeg dig igår, at beslutte dig for at drømme, og så tænkte jeg ved mig selv "er det nu så nemt som jeg siger det er", så jeg besluttede mig for at jeg ville give det et forsøg, for det var længe siden jeg sidst har gjort det sådan. Ganske rigtigt, jeg fik en drøm, og den var noget længere og mere klar, end de plejer at være. Drømmen gik ud på at jeg skulle bo på værelse med en gut jeg ikke brød mig om, og skulle have det til at fungere alligevel, selvom det var under rimelig pressede forhold. Det er det andet drømme kan, forberede os på svære situationer og følelser, som vi ubevidst går og frygter, og i dagligdagen har gemt væk.
Begge dele bruger jeg stadig, men mest det sidste, for det er virkelig praktisk og nyttigt.
Det kan være ret spændende at gå på jagt efter sine gespænster, så jeg siger go for it!

Selv har jeg mine egne, en er en varulv, og en er en kåbeklædt mand uden ansigt, manden har jeg stadig problemer med, men ulven har jeg fået lov at klø lidt bag øret, og den vil godt være sød, bare jeg ikke løber fra den. Den er stadig uhyggelig, men den er ikke efter mig mere, som da jeg var yngre, nu holder den bare øje på afstand. Så der er ihvertfald noget at blive sagt for at udvikling i drømme, også trækker spor over i vågentilstand.
Synes det lyder som en god start du har sat dig for, og reddit subforummet virker også som en rigtig god introduktion til emnet. Så det var så lidt, og jeg håber at du finder hvad du søger.
