Hey, jeg skal til at skrive min bachelor, og vil gerne lave et projekt om psykedelisk terapi, og dets potentiale indenfor sundhedsvæsnet. Jeg tænker at det kommer til at tage udgangspunkt i psilocybin, men er åben for forslag.
Min uddannelse hedder "teknologi - antropologi" og handler om samspillet mellem teknologi og mennesker.
Den 'teknologi' som jeg vil undersøge i mit projekt er således psilocybin (eller andet hallucinogent medicament).
Jeg vil gerne have nogle idéer eller vinkler, også for idéer der 'tænker ud af boksen', men jeg deler lige mine indledende tanker om projektet for noget kontekst;
Jeg ved at rigshospitalet har indledt eksperimenter med svampe mod depression og hortons-hovedpine. Desuden er der meget udenlandsk research, også omkring svampe som middel mod afhængighed - jeg husker særligt at have hørt at svampe-terapi i ét særligt forsøg fik størstedelen af de deltagene til at stoppe med at ryge cigaretter. Desuden er der den danske læge Oliver Hovmands bog "psykedelisk terapi".
Jeg forestiller mig at vi gerne vil tale med nogle der har gennemgået psykedelisk terapi, også gerne nogle der har gennemgået det i "ulovlige settings" (meld gerne jer selv, i kan selvfølgelig forblive anonyme).
Desuden vil vi gerne dække det etiske aspekt i hvad man gør i tilfælde af "badtrips", hvem der har ansvaret i det usandsynlige tilfælde af at en patient får udløst en latent psykose eller lignende.
Dertil kommer hvordan man i det hele taget kan skræddersy lovlige kliniske settings for psykedelisk-terapi, når nu at patientens oplevelser er så subjektive? Her tænker jeg særligt på hvordan man designe oplevelsen, rummet og musikken der facilitere terapien.
Kender i nogle særligt interessante studier eller videnskabelige artikler, jeg skal læse?
Hvad kan svampe ellers potentielt bruges til (udover afhængighed, depression og hortons)?
Evt. nogle områder hvor der ikke er ret meget forskning endnu?
Helt konkret mangler vi en problemformulering som er til at besvare!
Alle inputs er velkomne, på forhånd tak
