Tiden er ganske enkelt løbet fra formatet og forumkultur er død. I flere år har siden været en oldboysklub med sagte faldende engagement. For en del år siden var der tale om at følge med tiden, modernisere formatet og bringe frisk blod ind i administrationen, men det løb ud i sandet. Siden har i lang været holdt kunstigt i live af en eller to gamle medlemmer, der har stået alene med omkostninger og drift. Administrator skrev i marts en besked på det lukkede medlemsforum (der er lige så dødt som det åbne) og annoncerede, at siden lukker. Et medlem tilbød at betale gildet, så siden kan fortsætte, og kort efter skrev webmaster en besked, hvor det lyder som om der er plan om at det kører videre (?) og efterspørger hjælp. Derefter stilhed og ingen opklarende udmeldinger eller drøftelser om sidens status. Business as usual for psychedelia.
Siden er død, spørgsmålet er, hvor længe den bliver liggende online. Det reelle aktivitetsniveau er på nul, men siden bliver heftigt angrebet af russiske botter for tiden, hvilket I måske har bemærket. Jeg går ind og rydder lidt op engang imellem, men det føles rimelig omsonst. Der har også været tilfælde, hvor ældre profiler med legitime indlæg i deres historik begynder at poste spam. Og der er åbenbart stadig et problem med aktiveringsmails ved oprettelse af ny bruger. I en af de interne tråde, blev det kastet op i luften, om man skulle forsøge at arkivere sitet før lukning, så al den information, der ligger herinde, ikke går tabt. Jeg forstår sentimentet, men stiller mig tvivlende overfor, hvem der kommer til at bruge det, udover et par nostalgiske knarkhoveder. De unge får deres info og tager deres diskussioner gennem andre kanaler i dag.
Hvis nogen har taget anstød af, at jeg lufter, hvad der er blevet delt i det lukkede forum her i det åbne, er I velkomne til at tage mine moderatorprivilegier fra mig. Jeg pensionerer mig. Siden var vigtig for mig i en svær periode i mit ungdomsliv, og jeg vil altid kigge varmt tilbage på den. Tak for alle de rare stunder og diskussionerne. Til alle - ingen glemt.
|