Psychedelia.dk

Hvis vi anta'r at Astral har ret i at universet er 1 stor bevidsthed, hvordan kommunikerer vi så med denne bevidsthed? Kan vi overhovedet det, eller vil vi være fastlåst pga at vi måske er grund-bestanddelene i denne bevidsthed?

Hvis vores egen bevidsthed opstår fordi sammensatte atomer (molekyler) skifter indbyrdes plads i hjernen, så ka' man vel godt forestille sig at der eksisterer en slags sammenhørig bevidsthed pga selve universet's atomer's skiften plads mellem hinanden? Altså at universet måske er selv-bevidst.

Men hvordan finder vi ud af om der findes sådan en bevidsthed? Og især; hvordan finder vi ud af det, hvis nu vi selv er en del af det (altså hvis vores egne bevægelser er med til netop at definere denne kosmiske bevidstheds tanker)

Og hvad vil der ske hvis mennesket en dag lærer at kommunikere med universet? Ka' vi så beherske det? Eller vil vi måske opdage at det er det der behersker os? Er det så det samme som at kommunikere med gud?
Hvordan får vi nogle brugbare svar på det område her?

Først og fremmest er det en meget spændende teori, dog mener jeg at det virker for uvirkligt, men så længe det ikke kan modbevises er muligheden der jo altid, jeg har faktisk os selv tænkt over det på den måde før og hvis det var sådan ville en del "brikker" falde på plads og en del ville blive forklaret men så ville hele vores viden også falde fra hinanden angående universet!

I teorien kan jorden jo sagtens være en planet dyrket i et forskinings institut og vi bliver opbevaret i et "Glas" og dem som skabte os gjorde jorden så lille så det vi kalder universet virker uendeligt! men det er nok lidt for langt ude



Det er jo en lidt underlig teori men jeg tror da at hvis det er sådan, og vi engang i en fjern fremtid lærer at kommunikere med en "Universal gud" er det nok det der behersker os men tror da ikke at det har nogen videre onde hensigter, forde hvis man nu antager at det eksisterer ville det jo nok ha udslettet os hvis det havde dårlige hensigter, og desuden tror jeg os det vil lære os en del!

Dette emne må jeg tænke lidt på, over en omgang salvia

Denne bevidsthed er jo også det mest grundlæggende i vores egen bevidsthed, så måden er at leve så helt og fuldt som man formår det. Det indbefatter at man er åben overfor at opleve såvel lyse som mørke sider af tilværelsen, og at man formår at udtrykke sine følelser og impulser gennem handling. Jo mere man kan leve i overensstemmelse med sig selv, jo stærkere er ens kontakt til den grundlæggende bevidsthed. Hvis man opnår at være 100% sig selv, vil man opleve at man er sammensmeltet med universet, og dermed foregår kommunikationen direkte i nuet gennem oplevelsen af livet. Dette kaldes ofte "ånde oplysning".



Hehe, sådan taler en ægte materialist!

Jeg køber på ingen måde idéen med at bevidstheden er et produkt af fysiske processer. Det som jeg finder mest konsistent med min egen oplevelse af tingene, er at bevidsthed er en grundlæggende egenskab ved eksistens i det hele taget.



Det er her meditation, yoga, psykedelika og diverse andre metoder til selvudvikling kommer ind i billedet.



Jeg tror at hvis det lykkes at opnå åndelig oplysning, vil der ikke være dualitet, og dermed forsvinder behovet og muligheden for at kontrollere og beherske også. Det vil opleves som enhed med Gud.



Hvad forstår du ved et brugbart svar? Jeg tror ikke man kan sige én gang for alle at "sådan er det", på en måde så ingen er i tvivl. Det eneste der kan afklare det, er den personlige oplevelse af universets virkelige dybde.

_________________
Der er ingen planet B.

@suspekt;

(HEY!!! Nu har jeg ENDELIG lært hvordan man quoter korrekt i dette forum!! WOW!! Det er et regulært gennembrud for mig! LOL Nå, tilbage til emnet)
Hvorfor ville vores viden smuldre? Hvis universet besidder en eller anden form for bevidsthed, vil det vel være noget vi ska' _tillægge_ det kendte univers (altså noget ekstra der kommer oveni det vi allerede ka' se), og ikke egentlig noget der _ændrer_ det kendte univers (set fra vores synspunkt). Solen ville vel feks stadig fungere som vi idag mener den gør? Planeter ville vel stadig kredse omkring den? Osv osv. Lidt i stil med at jorden jo stadig var rund dengang man mente den var flad. Det vi ka' se findes jo allerede i en eller anden grad, Uanset hvilken opfattelse af det, eller hvilken værdi, vi tillægger det.
Sådan som jeg umiddelbart tænker over dette, så forestiller jeg mig at en erkendelse af en eventuel bevidsthed i universet, 'blot' ville svare til at vi fik et ekstra led i ligningen. Altså, sådan lidt forenklet sagt, en ekstra variabel man ka' bruge i beregningerne af elementernes bevægelser.
Hvad er det iøvrigt du mener ville falde på plads hvis universet havde en eller anden form for bevidsthed?

@child; Materialist? Hmm, ja det ved jeg ikke rigtigt. Jeg forestiller mig ikke at der findes en gud, men jeg ka' naturligvis ikke afvise noget. Jeg har nok mest mine rødder i en reduktionistisk materialisme, og tror sådan set også stadig på en absolut elementar-partikel (eller ihvertfald en eller anden mindste-tingest der ikke ka' deles i mindre dele (bølger, svingninger, eller noget i den retning, er nok pt det jeg tror mest på))

Jeg har ikke selv nogen teori om hvorvidt universet besidder bevidsthed, men jeg synes bare ideen er spændende. Det vi ved om hjernen er jo ret begrænset, og selvom hjernen's opbygning måske ikke ligner universet's ret meget, så består de jo af de samme ting (hvilket jo ihvertfald holder en dør på klem for at de ka' ha' visse ligheder på nogle punkter)

Sidste år sad jeg og læste noget om hvordan forskerne mener universet er en slags skum der strækker sig over det hele (altså også der hvor vi ellers normalt si'r der er tomt (feks rummet mellem jorden og månen, eller mellem galakse og galakse, osv)). De beskrev det som nogle spøjse partikler, der hele tiden opstod og forsvandt igen, i 'rummet' mellem elektroner og atom-kerne. Videre beskrev de at det sandsynligvis opstod ved at stråling (lys-fotoner af forskellige slags) 'ramte' noget i dette rum (her var der dog noget Uenighed, såvidt jeg ku' læse).

Det billede jeg fik i hovedet efter at ha' læst den tekst, var at universet minder lidt om en stor grød af stråling, som befinder sig overalt og også i 'tomrummet' mellem alting, hvori der befinder sig nogle knudepunkter af materie (planeter og den slags (som, såvidt jeg forstod det, mere eller mindre bare var en slags stråling uden tilstrækkelig energi til at stråle, og som derfor havde konverteret sig til atomer istedet))

Men det jeg syntes var mest interessant, var at denne stråling/skum befinder sig over det hele, og derfor også er i konstant kontakt med anden stråling (præcis som molekylerne i hjernen også er det). Og det fik mig til at spekulere over om der så ku' eksistere emergente egenskaber i denne stråling (altså en slags bevidstheds-tilstand (forudsat at det er sådan bevidsthed opstår naturligvis, og ikke er noget særligt guddommeligt der ligger uden for al fysik))

Hvis der er noget om alt det her, så ser jeg det ikke nødvendigvis som en fuldstændig universel sammenhørig bevidsthed, men måske som 'lommer' af bevidsthed. Feks ku' der måske opstå momentan bevidsthed i en sky-pumpe feks, eller en galaktisk gas-sky, eller en almindelig sky på himlen, eller andre steder hvor 'ting' gnider mod hinanden (som, igen, molekylerne i hjernen)

Og så kom det spændende jo; siden vi mennesker ka' kommunikere med hinanden, og indtil videre kun kender til hjernen som noget fysisk, så ku' man måske også kommunikere med disse andre mulige bevidstheds-former. Rent praktisk tænker jeg at det måske ka' bruges til at kommunikere med vejret, sådan så man måske en dag ka' stråle noget ind i en sky-pumpe der får den til at følge en bestemt kurs, eller gå i opløsning på et bestemt tidspunkt, eller et eller andet i den retning. Eller at man måske på et større plan ku' manipulere hvordan supernovaer eksploderer, eller hvornår de eksploderer (og der er sikkert mange flere anvendelses-områder man ka' forestille sig)

Vilde teoretiske spekulationer er dejlige

Ville det iøvrigt ikke passe godt ind i den budhistiske teori, hvis det forholdt sig sådan?



Hvor opstår den så, vil du sige? Min egen ide er at bevidsthed kun eksisterer på det biologiske plan (altså rent dikteret af hjernen's biolgiske processer og mekanismer, som jeg igen mener er dikteret af atomerne og hvad der måtte ligge under. Det er også derfor jeg ikke tror på menneskets frie vilje, men mener at alt teknisk set er forudbestemt og fastlagt (medmindre der altså findes en Ubekendt faktor der ka' inducere tilfældigheder/kaos/selvbestemmelse i det hele, hvilket jeg dog ikke ka' få øje på at der sku' findes))

Mener at hvis Universet havde en form for bevidsthed kunne vi sikkert lære meget mere om hvordan universet hænger sammen!

Men det kan da os være det bare er mig der drejer rundt på det hele

ingen drejer rundt på noget og der findes ikke dumme tankegange for som Child_Inside skriver: er der altid noget der vil ligge tilbage "uopklaret"

Jeg tror bare at vi mennesker skal lære at leve med hinanden og opføre os som andet end rotter der sviner jorden til med affald, før vi kan, forstå bare lidt af hvad man kan lære af universet??!!

Jeg kunne skrive 200 A4 ark om mine forestillinger og ideologier men ovenstående er det eneste jeg gider at skrive nu..

Hilsen Cope

Prøv og læs bogen den 9. indsigt af james redfield - den kører på mange af de tanker ... der er også den 10 og 11. indsigt ...

Tak for tippet. Hvad handler den om?
Jeg søgte på den men fandt ikke noget om selve indholdet i bogen (kun priser og den slags)

Jeg har også haft tanker, på et mdma-trip, om at vi måske, lidt i tvivl med hvad suspekt siger, men jeg fik billeder af en heksekone ude i en skov i et gammelt træhus hvor vi f.eks er inde i en sukkerskål. Altså lidt i stil med at alle stoffer, består af atomer, cellekerne, molekyler osv. hvad det nu hedder, at vi måske er en lille bitte molekyle i et for os set, KÆMPE, KÆMPE univers/anden verden. Men som vi måske stadig er en del af, men en meget, meget lille del.....

Hmm, gad det nogen mening??!! :

Spændende teorier rundt omkring iøvrigt, tvivler dog på den med at universet har en tankegang... Men er alt er vel relativt

Jamen naturligvis giver det mening og naturligvis har du ret i at vi er en del af noget stører, det er netop deri foreningen med andre at vi kan erkende at vi er fælles om noget stører, vi er en del af noget stører, vi er en del af verden og verden er en del af os, vi er en del af skaberværket, skaberen har lavet værket og har lavet det udfra sig selv, man vil finde at mange ting i verden er alene, der findes kun en, der findes kun ét nummer, som danner grundlaget for alle andre numre, livet er både matematisk, geometrisk, filosofisk, og det manifesterer sig på mangfoldige måder, men alle er alene, netop fordi vi er gnister af den evige flamme

Jeg mener ikke at bevidsthed "opstår", men at den er implicit i eksistensen. Dvs. eksistens = bevidsthed, og omvendt. Det er for mig komplet meningsløst at forestille sig at noget rent fysisk og ubevidst stof kan skabe bevidsthed ved at kombinere sig på bestemte måder... Det kan skabe organisation og indhold i bevidstheden, men selve bevidstheden er en grundlæggende del af universet i det hele taget.

_________________
Der er ingen planet B.

Hvis det fysiske skaber indholdet i bevidstheden, men ikke selve bevidstheden, hvad er bevidstheden så _inden_ dette indhold skabes? Er den så ikke 'tom'? (og dermed reelt ikke-eksisterende)

Det berømte eksemple med murstenene og huset, som alle læsere her i filosofi-forummet nok er stødt på før , er jo et fint eksempel på en 'emergent egenskab': Først er der bare en bunke mursten. Så kommer en murer og sætter dem sammen i et bestemt mønster. Og vupti så er murstens-bunken ikke længere kun en bunke mursten, men pludselig også et hus. Men huset eksisterer jo reelt kun på et abstrakt niveau, for det er jo stadig 'kun' den samme bunke mursten der bare er sat anderledes sammen, end da de lå i start-bunken. Huset er alstå 'opstået' ud af den blå luft. Huset, som vi ka' se med vor blotte øje, er en emergent og abstrakt egenskab som murstenene har frembragt.

Men er 'huset' i virkeligheden opstået ud af murstenene, eller er det kun i vores hoveder, i vores bevidsthed, at denne bunke mursten pludselig også er et hus? Hvis bevidstheden eksisterer _før_ vores hjerne former på den, som jeg forstår dig, så må huset også være opstået _før_ murstenene nogensinde har været sat sammen på den måde vi definerer som et hus. Dvs ideen, om at mursten i sådan og sådan en kombination gi'r et hus, må findes fra starten af.

Har jeg misforstået dig? For jeg er ikke helt sikker på om du mener at der 'bare' ska' bevidsthed til, før man ka' opleve verden. Hvis det er det du mener, så er jeg enig med dig; hvis man ikke er bevidst om at man er i live, ka' man jo heller ikke sige man er i live. Det jeg spekulerer over, er mere _hvor_ denne bevidsthed opstår, hvis ikke i hjernen.

Et, synes jeg, godt argument for at sige alt starter i hjernen, er at bevidstheden opleves som noget der befinder sig et bestemt sted; nemlig inde bag vores øjne. 'Jeg' føler jeg er 'her', og ikke 'derovre'. Hvorfor ville jeg føle det, hvis bevidstheden er noget allerede-eksisterende som min hjerne kun former? Hvorfor ville jeg så ikke føle jeg var overalt?

Og selvfølgelig det evig-gyldige spørgsmål; hvorfor sku' en alt-omspændende bevidsthed 'nøjes' med at manifestere sig i individder som mennesket? Hvis den gør det, er den vel ikke rigtig selv-bevidst? (mennesket føler sig jo selv som ejermand til sin bevidsthed, men det ville vel være underligt hvis bevidstheden ikke opstod i mennesket?)

Du si'r det virker absurd på dig, at nogle fysiske molekyler sku' ku' gi' bevidsthed, men hvorfor egentlig det?
Hvis en bunke mursten ka' 'trylle' et hus frem, blot ved at ændre deres indbyrdes position, hvorfor ka' en bunke molekyler så ikke også skabe bevidsthed? Det er jo begge nogle abstrakte begreber der forsvinder sporløst, hvis grund-bestanddelene pilles fra hinanden (altså hvis murstenene skilles ad og pakkes enkeltvis ned i kasser igen feks, så er huset pludselig væk igen (pisst verschwunden in der blaue luft). Eller hvis hjernens celler pilles fra hinanden)

Personligt ved jeg ikke hvad der er rigtigt, men det virker sandsynligt nok på mig at bevidstheden skabes i og af hjernen, som videnskaben påstår. Og derfor ka' jeg heller ikke se der er noget logisk i vejen med ideen om at andre former for sammensatte fysiske genstande, ka' gi' emergente egenskaber der ligner, eller er, en eller anden form for bevidsthed. Ikke nødvendigvis en der ligner mennesker's (med hukommelse, kropsfornemmelse og tidsfornemmelse osv osv), men en der alligevel har noget at gøre med den fysiske verden.

Det lyder nok weird, men hvis bevidsthed 'blot' er en fysisk ting, som jo er det jeg selv tror, så er det jo netop enten de fysiske bevægelser der skaber den, eller den selv der skaber de fysiske bevægelser (altså noget i retning af; tænker hjernen fordi den bevæger sig, eller bevæger den sig fordi den tænker. Eller tilsvarende hvis der nu også gælder noget lignende for en sky, eller havet eller et planet-system feks, opstår der en eller anden form for tanke-strøm eller bevidsthed i en sky fordi den bevæger sig på himlen, eller bevæger den sig netop fordi der er opstået nogle emergente egenskaber imellem de molekyler der netop findes der på det tidspunkt.)

Hvis der findes andre bevidstheder end menneskets (og de fleste af os her vil vel sige at også dyr har en slags bevidsthed? Så det ka' man vel godt sige der gør?), så behøver der vel ikke _kun_ findes dem vi ka' se åbenlyst? (altså dem hos mennesker og dyr) Så ka' de vel også sagtens finde i mere absurde eller eksotiske former? (som feks at en fysisk galakse måske ka' være en slags 'hjerne', hvor feks sol-udbrud ku' symbolisere når hjernen sender signal-stoffer rundt. Og at den dermed ku' indeholde en slags tanke eller tanker, eller ligefrem bevidsthed )

Det interessante er naturligvis nok mest om man ka' kommunikere med dem, hvis de altså findes. Eller om det vil være lige så fjernt, som hvis en hjerne-celle pludselig blev selv-bevidst (hvis den altså ikke allerede er det (filosofi ka' altså være ret kringlet )) og ville kommunikere med mennesket det findes i (og især hvis hjerne-cellen selv er med til at skabe den bevidsthed mennesket har, for så ville den jo teknisk set forsøge at kommunikere med sig selv i en vis forstand (det gi'r selvfølgelig så en go' mening til ideen om meditation; at kontakt med ens indre faktisk samtidig er kontakt til selve universet (Men mon ikke de fleste ville sige det var lidt for newage-agtigt? No offence )))

Jeg har lige siddet og læst artiklen om "free will" http://www.friesian.com/purpose.htm#free
Der står både skidt og kanel, men det er lidt i samme bold-gade som dette emne, og der er nogle interessante tanker med synes jeg.

Jep, præcis sådan oplever man verden i sin helt normale hverdagsbevidsthed. Det, der har ført videnskaben (den moderne vestlige version, vel at mærke) til konklusionen om at bevidstheden skabes i hjernen, er, at videnskaben ikke anderkender andre måder at opleve verden på end hverdagsbevidstheden.

Men selvom mange mennesker lever et helt liv uden at opleve verden på andre måder, findes der mange andre bevidsthedstilstande hvor bevidstheden ikke længere opleves som befindende sig "inde bag øjnene": Ud af kroppen oplevelser, nærdødsoplevelser, spirituelle højdepunktsoplevelser af at være ét med hele eksistensen, spontane såvel som LSD-fremkaldte oplevelser af hændelser og scenerier fra fortidige tidsaldre, og jeg kunne nævne mange flere.

Den vestlige videnskab har i lang tid ikke anderkendt sådanne oplevelser som ægte, men blot stemplet dem som patalogiske forvrængninger af den eneste "sande" måde at opleve verden på, nemlig den normale hverdagsbevidsthed.

Mængden af data der indikerer at disse unormale bevidsthedsstadier er ægte oplevelser af verden, blot fra en anden synsvinkel, er dog siden 60'erne vokset enormt, og der findes idag så meget seriøs, rationel og gennemarbejdet forskning i dette emne (der er dannet en hel videnskabsgren til forskning i disse fænomener kaldet "transpersonlig psykologi"), at det ikke længere kan nægtes af den etablerede videnskab, uden at denne fremstår dogmatisk og irrationel (noget som man kun bør kunne sige om religion). Ægte videnskab handler om at danne teorier på baggrund af erfaringer, ikke at forsøge at presse erfaringerne ned i snævre, utilstrækkelige begrebsrammer.

En rigtig god (men tung) tekst om emnet, af Stanislav Grof: http://twm.co.nz/Alt_Cosmol.html[/url]

@drupe; Jeg læste teksten, men jeg er ikke enig i SG's konklusioner om at der er nødt til at eksistere en åndelig sfære udover den fysiske, for at de ting han nævner ska' ku' la' sig gøre.

Jamn... Hvordan sku' det els' ku' la' sig gøre?

*Child* Tolker jeg det rigtigt når jeg forstår det som at alting er bevidst? Også ting som dyr og planter og uorganiske substanser? Om ikke andet, så i hvert fald selvbevidste? Altså hvis bevidsthed er en forudsætning for eksistens? Håber det gav mening.

/karma!

Der findes mange planer af bevidsthed og manifestationsformer, f.eks. befinder en plantes (selv)bevidsthed sig på et meget højt plan og hos noget uorganisk endnu højere, en plante manifestere på det fysiske plan en slags sovende bevidsthed, derfor man lidt kan sammenligne det med det udtryk når et menneske vegetere f.eks. eller bliver til en grønsag.

Sagt på en anden måde, hvis planten er handsken, så er den hånd som bruger handsken f.eks. bevidstheden, men i dette tilfælde vil den operere et sted fra hvor den ikke er synligt rent fysisk, eftersom vi befinder os uden for handsken, hvis vi så spiser et substans f.eks. så kunne det måske rent hypotetisk tænkes at man måske fik en delvis partiel eller komplet symbiotisk forbindelse med plantens mere ellere mindre bevidste funktioner hvor de manifestere sig netop på et højere trin, derfor man ofte erkender entheogener som noget som åbner sindet op til mulighed for højere bevidsthedsplaner.

Håber det gav mening...

Men jeg tænker bare også lidt over om ikke også de former for væsentlig og væsensagtig bevidsthed/bevidstheder forbundet med de forskelige planter ikke kan få mere kontrol over en person som benytter det pågældende substans, netop fordi at forandringen i bevidstheden isåfald også kan attributeres til den pågældende "plante" entitets manifesterede kræfter og derved skaber en forandring af brugerens eget bevidsthedsfelt, Terence Mckenna mener jeg skulle vidst også ha sagt noget i stil med at man ikke altid skulle stole på det som "væsenerne" fortalte...

Der er en ganske go' grund til at benytte apostroffer i sætninger, istedet for at skrive ordene fuldt ud; universet holder længere!
Hver gang du taster et ord, så bruger du en mængde energi. Din krop bruger energi til at bevæge armen og fingeren, mens computeren bruger energi til at registrere dit taste-tryk og sende det videre i systemet. Den energi ka' kun trækkes 1 sted fra; universet. Så jo kortere du laver dine ord, jo længere vil universet eksistere
(det er selvfølgelig teoretisk set, hehe)

Men hvorfor mener du _ikke_ at hjernen ka' være skaber af bevidstheden (og at andre fysiske ting derfor også muligvis ka' skabe bevidsthed)? Hvad taler egentlig imod det?

En ud-af-kroppen-oplevelse ku' være hjernen der hallucinerede. I de tilfælde hvor nogen påstår de ku' læse sedler med forskellige tal (en eller anden tv-udsendelse engang), ku' det være deres hjernen Ubevidst var opmærksom på hvad der foregår i lokalet og har overhørt nogen sige tallet. Eller det ku' være at, hvis galaksen feks er bevidst, deres hjerne blev fysisk påvirket af det; altså en slags tanke-overføring (ligesom jeg feks overfører mine tanker til din hjerne ligenu hvor du læser dette)

Et tidligere liv ku' så forklares på samme måde. En person der levede for feks 1000 år siden, har jo haft en eller anden indvirkning på det fysiske miljø dengang. Hvis den indvirkning så forplanter sig videre i det fysiske, så ku' den måske smitte af på et andet menneske 1000 år senere?
Hvis jeg feks blinker med en lommelygte mod en stjerne, så vil jeg ha' sat noget igang, som vil findes de næste mange millioner af år. En kæde-reaktion. Så måske er en der oplever et tidligere liv, 'blot' en der oplever resultatet af en anden kæde-reaktion. Det fysiske miljø er jo en kæmpe kæde-reaktion, så hvis bevidstheden er fysisk funderet, så ku' den måske fungere efter de samme regler som vind&vejr, planeter's kredsløb, sole's atomare processer, osv osv.
Det ville også gi' folk en grund til at ta' begrebet 'karma' alvorligt

Sammelign en hjerne-celle med et menneske, og hjernen med en galakse. Hvis vi nu leger at selve hjerne-cellen er bevidst om sig selv, men ikke om selve hjernen og det væsen den befinder sig i, og selv udgør, så vil hjerne-cellen godt ku' tro der findes en gud eller noget åndeligt, eftersom en eller anden mystisk kraft var istand til at gøre ting ved hjernecellen (feks ka' personen med hjernen drikke noget alkohol og slå nogle celler ihjel, hvilket ku' svare til en eller anden forurening på jorden hvor nogle mennesker dør. Eller ens immun-system ka' angribe en kræft-svulst i hjernen, hvilket ku' svare til da usa angreb irak)

Det ska' forstås rent symbolsk sådan at; _hvis_ nu bevidstheden er skabt af det fysiske, og ikke kun er skabt i hjernen, så må vi næsten nødvendigvis også ku' se noget om os selv ved at kigge på universet. Hvis begge ting er fysiske, og bevidstheden skabes i begge sfærer, så må de også næsten hænge sammen. Og gør de det, så må der også næsten nødvendigvis ku' kommunikeres mellem dem. Og ka' der det, så ka' vi måske ting imorgen vi ikke ka' idag. Hvis vi som 'hjerne-celler', i en emergent galaktisk hjerne, har en eller anden indflydelse på tingene, så er det da værd at overveje (ligesom det også var værd at overveje om jorden nu også virkelig ku' være rund, dengang man 'vidste' den var flad)

Jeg vil lige sige at jeg ikke er ude på at modbevise det åndelige, så Uanset om en galakse ka' tænkes at besidde en form for bevidsthed (funderet i fysisk materie), eller om stjerner, stråling og planeter osv bare er 'simpel' fysik, så ændrer det jo ikke ved at enhver form for gud, eller andet åndeligt, stadig ka' eksistere på et seperat plan helt Uafhængig af det fysiske
Det behøver formentlig ikke være 'enten-eller'. Men ka' sikkert godt være 'både-og'.

Kære JEL, har du helt glemt at energi aldrig forsvinder, men bare ændrer form? Bevægelsen i min finger er skabt af druesukker der bliver forbrændt i min muskel og derved omdannet til kinetisk energi og varme. Varmen varmer rummet jeg befinder mig i en lille smule op, og den kinetiske energi får tasten trykket i bund. Trykket forbinder et kredsløb i tastaturet hvor der løber en elektrisk energi. Dette ender så vha. elektronik i computerens RAM lager, hvorfor det så sendes ud af huset, igen gennem strømførende kabler forbundet til mit netkort. Al strømmen ender også som varme.



Det du forsøger nu er at forklare oplevelserne på en måde der passer ind i den accepterede referenceramme, den newtonske fysik.
Nu kan jeg forstå at du ikke har gravet så meget i emnet, men der findes utallige eksempler på at personer der har oplevet ud-af-kroppen oplevelser og har kunnet beskrive hændelser der er foregået langt fra stedet hvor personen fysisk har befundet sig. Hændelser der i nogle gunstige tilfælde har kunnet verificeres som stemmende overens med personens skildring, ud over enhver tvivl.

Hvis man ellers vil anderkende disse data som ægte, kan man ikke komme udenom at vi her står med hændelser, der ifølge de gældende teorier ikke kan lade sig gøre. Konfronteret med dette kan man så enten prøve at komme med sindrige, indviklede forklaringer hvor man prøver at få det til at passe med de gældende teorier. Sådanne forklaringer ender tit med at virke ulogiske.

Man kan også konkludere, at de gældende teorier simpelthen har brug for korrektion og udvidelse. Man siger ikke at de er forkerte, men at der mangler noget i dem. At det ikke blot er tilfældet, at man ikke er dygtig nok til at samle brikkerne i puslespillet, men at der faktisk mangler nogen brikker.



Igen prøver du at presse det hele ned i de accepterede teorier. Genoplevlser at tidligere liv opleves ikke som noget svagt og diffust, men som krystalklare hændelsesforløb der involverer alle sanser, stærke menneskelige følelser, og en stærk overbevistning hos personen af, at det virkerligt er noget der er sket før. For opleveren virker det ligeså autentisk, som at han fx kan huske at han var i Paris for to år siden.
Set i lyset af dette virker din forklaring bare ikke særligt sandsynlig, det må du da erkende?



Jeg sætter helt klart min lid til både-og. Jeg tror der findes mange andre planer end det fysiske og at de ikke er adskilte, men faktisk hænger uløseligt sammen. Altså, den menneskelige bevidsthed kan ikke eksistere uden hjernen, men hjernen kan heller ikke eksisterer uden den menneskelige bevidsthed.

Men Drupe dog , har du helt glemt at universet udvider sig, og at den eksisterende 'grund'-energi derfor logisk må udmattes over tid?
Bortset fra det, så nytter energi der befinder sig i en Ubevægelig form (the state of the matter being in-animate) jo ikke. Jeg har læst at energi, ifølge regel #2 (om entropi) i den termo-dynamiske lov, traditionelt bevæger sig fra mere komplekse strukturer, i retning af mindre komplekse strukturer (og mere kaotiske. Linket er: http://www.leksikon.org/art.php?n=694 ). For til sidst at ende i den mindst-muligt komplekse struktur der ka' la' sig gøre, og hvor den vil være Ubevægelig (atomerne ligger stille i forhold til hinanden, hvis de ikke tilføres energi udefra)

her er en quote fra et andet link:

og den kommer fra: http://66.102.9.104/search?q=cache:EDs2d6DsjmoJ:www.luftforurening.dk/emner/emne-t.pdf+termo+dynamik+lov&hl=en&ie=UTF-8



Ja. Den virkelighed jeg selv tror på, er naturligvis den jeg først lægger til grund for mine konklusioner. Jeg tror på atomet, og derfor gi'r det for mig mest mening at ha' dét som udgangs-punkt i enhver teori. Jeg har ikke selv adgang til at ku' efterprøve hvad forskerne si'r om atomer, men de forklarer dem selv på en måde jeg synes gi'r mening. Og ingen har endnu kommet op med bedre teorier på tingene, med samtidigt tilhørende muligheder for at efterprøve teorierne med gentagelige forsøg, som den traditionelle videnskab (efter min tanke-logik ihvertfald).

Hvis nogen ka' forklare overbevisende at alting i virkeligheden er noget andet (feks i stil med den forklaring der i sin tid ændrede folks opfattelse af at jorden ikke var flad som de hidtil havde troet, men rund), på en måde der er mere overbevisende end den traditionelt fysiske, så må jeg selvfølgelig revidere min opfattelse. Man lærer jo sålænge man lever, og jeg ka' jo kun vide noget om det jeg har forudsætninger for at vide.



Men det mener jeg sagtens ka' forklares fysisk med den samme forklaring som jeg brugte til tidligere liv. Altså at fysikken det ene sted, påvirker fysikken i den person der er det andet sted, og som så tror den oplever noget specielt. I stil med samme princip som når du feks drømmer du ligger og har sex, men så vågner op og opdager at det kun var en drøm, og at du istedet ka' høre naboen ha' sex (bummer )
Din bevidsthed har altså i drømmen lige snydt dig til at opfatte virkeligheden forkert, sandsynligvis trigget af nogle fysiske lydbølger der ramte dig. Hvem si'r ikke at info forplanter sig igennem fysisk materie, på flere underfundige måder end vi ligenu kender til? Måske er der nogle 'større' bølger der går igennem alting, og som på en eller anden måde ka' overføre info fra den ene side af jorden til den anden, på en måde som mennesker Ubevidst måske ka' opfatte? (måske noget der minder om de psykologiske påvirkninger sub-audible svingninger (altså lav-frekvente lyde man ikke som sådan ka' høre) ka' ha' på mennesker.)
En sådan teori 'tilfredsstiller' min Umiddelbare måde at tænke på, mere end en teori om noget over-fysisk åndeligt.



Alt hvad man ikke forstår, virker sindrigt og indviklet. Jeg synes feks det at strikke virker sindrigt og indviklet. Jeg kender nemlig ikke strikke-reglerne, og forstår derfor ikke rigtigt hvad der foregår når en person strikker. Jeg ka' se 2 pinde der bevæger sig på mystiske sindrige og indviklede måder i forhold til hinanden, og jeg ka' se trøjen der kommer ud af disse mystiske bevægelser. Men jeg forstår stadig ikke nok til at ku' strikke selv. Men ka' man med dét som udgangs-punkt, sige noget om, om det at strikke er svært eller let? Jeg mener ikke man ka'.
Så hvor Ulogisk eller logisk noget virker, må derfor afhænge Ubetinget af det udgangspunkt observanten har (altså om den har lært eller ikke lært at strikke). Logik er derfor relativt, ka' man så sige, hehe (og det sagde einstein jo netop; alt er relativt. Så det er jo bare endnu en grund til at tro på den moderne videnskab )



Det ka' man sagtens, men det er efter min mening en forkert måde at konkludere på. Vi ka' jo aldrig vide om der mangler brikker, så længe vi ikke ved hvor mange brikker der ska' være ialt, og derfor ska' man naturligvis altid lede efter nye brikker, men samtidig altid _kun_ løbende konkludere på de brikker man reelt har.
Det er ligesom med tal; vi har kun 10 individuelle tal (0-9), og ka' derfor ikke lave beregninger på et måske manglende 11. tal. Det betyder ikke at der ikke sagtens ka' eksistere et 11. tal, vi ka' jo feks bare lave vores 10tal-system om til et 11tal-system , men sålænge vi kun ka' se 10 tal, er det kun dem vi ka' bruge.

Så derfor mener jeg faktisk bevisbyrden ikke ligger på videnskaben, videnskaben ska' ikke forklare manglende brikker, men på de religiøse istedet, altså på den der foreslår eksistensen af en ny brik. Hvis en præst feks vil påstå at gud findes, altså en ny brik, men ikke ka' påvise nogetsomhelst der ka' underbygge påstanden, så ka' det ikke bevises at gud/brikken findes. Så enhver _viden_skablig teori om virkeligheden, ka' derfor ikke indeholde elementer af denne brik/gud, da man ikke _ved_ noget om den



Men du har da intet bedre at sætte istedet? At sige det er 'noget åndeligt', som ligger udover det fysiske univers, er vel mindst ligeså Usandsynligt?
Siden ingen af os har nogen beviser, ka' vi jo indtil videre kun afgøre vores teorier ved at vurdere dem op imod den viden og forståelse, vores samlede udgangspunkt gi'r os. Og i dét lys ka' jeg ikke selv se at en teori om gud/noget åndeligt, er mere sandsynlig end en teori om fysik.
Som jeg opfatter det, ka' de begge være teoretisk lige sandsynlige, eller lige Usandsynlige.



Ok, men hvor står du så mht til en eventuel galaktisk hjerne/bevidsthed? Er det muligt tror du? Og ka' vi kommunikere med den, hvis den er der?
Eller ville du tilskrive enhver 'overnaturlig' hændelse, som noget fra et af de ikke-fysiske planer du nævner?