JEL skrev:
Astral skrev:
Løsning for at JEL kan opleve den kosmiske bevidsthed.
Ikke bare opleve, men _kommunikere_ med.
Astral skrev:
40x Salvia + 15x Blå Lotus + 5-Meo-DMT + Crack (i samme pibe)
JK
Ik for at lokke, men du tør ikke...

Joker bare...
well, go'e gamle anima, tror du det ville virke?

Det vil ihvertfald nok sparke dig ud i kosmos, men jeg er ikke sikker på du er istand til at kommunikere helt optimalt!!
Ellers hvis det ikke virker så må du tage turen igen, men denne gang huske at pre-loade med meskalin, svampe, datura og rød fluesvamp!!

Citat:
Sig mig engang, du tror jo ret fast på gud; hvad er det du oplever, der gør dig sikker på det er 'gud' du oplever, og ikke 'bare' en mega-scale bevidsthed (der måske endda minder om menneskets i sin grund-struktur)? Du har flere gange sagt det med at 'se ånden der fører hånden', men antyder du med det at det er en 1-vejs kommunikation? (altså at vi bli'r dikteret af denne ånd/gud, og at det at se ånden/gud er det tætteste vi ka' komme den)
Vi kan kun opleve Gud i hans forskellige skikelser, vi kan ikke opleve Gud som helhed, hvis vi er dråber i havet, så er Gud havet, det er meget begrænset hvor meget vi i virkeligheden oplever af den samlede oplevelsessum
Man kan sige at Gud har delt sig i mange forskelige bevidsthedsudgangspunkter så at sige, dvs. at hvis du skulle prøve at gøre dig en idé om hva det ville sige at opleve Gud, så prøv at forestille dig alle de tanker som er tænkt, alle de menneskers oplevelser, alle dyrs oplevelser, alle planeters oplevelser og historie, højerestående intelligens væsener og du vil nok se det hele som en stor sammenhængende bevidsthed som overgår den vildeste fatteevne, det kan slet ikke kommunikeres i ord eftersom det overgår alle ord, det er hensides det jordiske sprog.
Citat:
Selvfølgelig er det en 'far-out' teori med den kosmiske bevidsthed, men tænk engang hvis den findes, som emergent egenskab opstået pga den stråling der findes overalt. Vi ser jo kun stjerner, planeter, stråling osv, som noget fysisk, men sådan ser hjernen jo også ud hvis man kigger på den på samme måde. Så hvis den klump leverpostej vi har i hovedet, ka' skabe de personer vi hver især går rundt og tror vi er, hvad ka' planeter, stjerner og stråling så ikke også muligvis skabe? Og _hvis_ nu den galakse vi bor i, rent faktisk har skabt noget ala bevidsthed, hvordan kommer vi så til at snakke med den? Hvordan finder vi ud af om den er der, eller om det bare er en tom teori? Hvordan ville en hjernecelle, i det analoge eksempel, opdage at den selv udgjorde en del af hjernen og var medskaber af bevidstheden? Er det overhovedet muligt?
Du er ikke så langt fra tingene, det er helt rigtigt at det vi oplever i virkeligheden er et samspil imellem forskelig stråling som udstråles fra plenterne og stjernerne og derved skaber hvores oplevelse af universet, det som også er rigtigt er at disse planeter også er bevidste og består af forskelig former for bevidsthed i flere "lag".
Du kan godt snakke til den, problemet er blot at det er blevet gjort sådan at vi dag i stor grad har tabt evnen til at skue og opleve disse andre planer af bevidsthed, men det er noget som så småt er på vej igen, tænk på hele den bølge med new age og tro på alternative ting, menneskene søger tilbage til noget det har glemt men som presser sig på, nogen prøver at vække os og nogen er allerede vågne og prøver på at vække resten, jeg tror vi har været her før og jeg tror vi bærer på en stører viden end vi selv er klar over, meget af det ligger blot i underbevidstheden.
Det er muligt som du siger for mennesket at erkende sit eget ophav dvs. sig selv, eftersom det er gjort muligt ved at vi repræsentere en individualiseret udgangspunkt for den overordnede bevidsthed dvs. Gud, i virkeligheden er hver eneste oplevelse i verden Gud som oplever sig selv, det er paradoksalt men ikke desto rigtigt, vi kan ikke opleve noget vi ikke selv indeholder, nogen er bare mere bevidste om hvem de er.
Det er det som er udviklingen, at vi skal lære os selv at kende, lære verden at kende og lære at vi selv er en del af denne verden og skal lære selvstændigt og af fri vilje at samarbejde i fuld frihed og ansvar, dette har naturligvis en meget høj pris og det kan være utroligt svært at forstå alle de vanskeligheder som vi udsættes for, men set i det store så er det en udviklingsprocess, en universal evolution som forbinder os med resten af universet, men der er lang vej, tænk på hvor langt vi har nået og hvor lang vi vil være nået om 10.000 år, vi bør tænke langsigtet og ikke miste modet...
Hver tid har sin opgave og sine vanskeligheder