Som svar på:
Den gældende danske hashpolitik er fortsat et udtryk for dobbeltmoral. Handel med hash er ulovlig.
Alligevel har man på den ene side Rigsadvokatens cirkulære, der begrænser straffen for besiddelse af hash til eget forbrug - til advarsler og mindre bøder - mens man på den anden side ved, at mindst 400.000 - nogle mener mere end 600.000 - borgere jævnligt er brugere af cannabis under en eller anden form.
Dette komplicerede problem har resulteret i en usikker retstilstand og en tilstand i almindelighed, der politisk set er meget utilfredsstillende.
En sådan dobbeltmoral virker ikke særlig overbevisende på de mennesker, den rammer: Det er svært at forklare en ung mand - der ryger hash et par gange om måneden - at han gerne må have hashen på sig og at han gerne må byde en kammerat på en pibe hash - hvis de skal have sig en hyggelig aften - men han må ikke købe hashen, og der er slet ingen, der må sælge den til ham.
Det er nærmest umuligt at forklare.
Cannabis er ikke noget, som politikere normalt selv bruger.
Det repræsenterer en helt anden kultur - de forstår det ikke og må distancere sig fra det. De kommer derfor med nogle - lidet overbevisende - argumenter om, at vi har rusmidler nok. Følgeligt bliver det officielle argument imod hash, at da samfundet i forvejen har to andre rusmidler - alkohol og tobak - så kan der ikke være behov for et tredje.
Men at vi alle sammen drikker - mange af os endda lidt for meget - det gør ikke noget. Alkohol er et nydelsesmiddel, som vi selv bruger, og så er det svært at se faren ved det, selv om den overdrevne brug af alkohol koster samfundet mange milliarder kroner hvert år.
Det er en fuldstændig ulogisk begrundelse - at det er nok med to rusmidler. Da de er næsten lige farlige eller ufarlige, så må man vel lade folk vælge. Ellers er det lidt af en formynderisk indstilling at have. Og når man følger med i skadevirkningerne - af henholdsvis alkohol, tobak og hash - så er der ikke noget fornuftigt argument for, at man ikke skulle liberalisere hashen og sælge det på samme måde, som man sælger de andre to rusmidler - altså med banderole på og afgifter.
Men det kræver, at man afslører det dobbeltspil, som i mange år har fundet sted.
Det er sjældent partiernes topfolk, der kommenterer narkotikasituationen. Den opgave overlades i stedet til politikere, der ikke står i forreste række.
Når en politiker rører ved et ømtåleligt emne - og ikke straks får et stort flertal med sig - så er han bange for, at det kan bruges imod ham af de andre partier, der siger: “Nåh, du er nok sådan en type, der går ind for fri hash og fri narko!”
Resultatet - i stort set alle partier - er desværre, at når først partiledelsen har drøftet spørgsmålet, så har man ment, at det er ‘noget besværligt noget’, at skulle tage stilling til. Derfor er det bedre - og mere sikkert - at blive ved, som man altid har gjort. Det er dog jævnligt sket, at ’menige’ medlemmer har vist åbenhed - i det mindste over for en diskussion.
Der ryges, der indtages stoffer - og de florere overalt. Der er tydeligvis ingen afskrækkelse i kontrolpolitikken.
I virkeligheden ved man godt i alle partier, at det er dem selv, der skaber kriminaliteten:
De skaber en utålelig tilværelse for narkomanerne
De sørger for, at der er lyssky folk, der kan lukrere på narkoen
De sørger for, at der kan føres krige på det
De sørger for undskyldninger til interventioner i andre lande på grund af den førte narkopolitik
De bekæmper marihuana med hær, flåde og luftvåben
Og lige lidt hjælper det
Politikerne bliver nødt til at erkende at i det spørgsmål, dér har de ikke fundet de vises sten.
Når det drejer sig om cannabis, så må de frigive planten helt og tage konsekvensen af det, som de alligevel mere eller mindre - rent faktisk - har gjort i det skjulte.
Når politikere alligevel bruger argumentet med det tredje rusmiddel, er det for, trods alt, at lyde overbevisende, selv om de godt ved, at de har en dårlig sag.
Politiet bruger også en enorm mængde kræfter på samme sag - og til ingen nytte.
De må føle sig lidt til grin en gang imellem, når de skal ud og rydde hampemarker. Jeg synes også, der bliver gjort grin med folk, når de ikke har lov til at dyrke cannabis i deres egen have.
Vi ved, at 800 tons hash - og sikkert meget mere - hvert år forhandles over grænserne. Vi ved også, at pengene i høj grad går til terror og andre forbrydelser. Der skabes kriminelle miljøer samtidigt med, at politiet sættes ind stort set forgæves.
I har selv som vælger et medansvar for kontrolpolitikken i Danmark. (så mød op)
Regeringen ønsker øgede bevillinger til politiet og til mange nye betjente.
Der skal sættes hårdt ind over for det stigende forbrug af narko blandt ungdommen.
I dag skelne man ikke mellem de såkaldte bløde stoffer som hash og så de skarpere narkotiske sager som heroin, morfin, amfetamin osv. Regeringen tale kun om én fællesbetegnelse: NARKO!
Regeringen føler at det er vigtigt at give et signal til folkeskolerne om, at narko er farligt, og at det derfor er nødvendigt at sætte politiet ind!
Det er ikke fordi regeringen tro, at det ekstra mandskab i sig selv kan løse problemet, men de har en forhåbning om, at den ekstra politiindsats måske kan signalere at hash og de andre stoffer er farlige.
Men altså, med cannabis, er der mange mennesker der mener, at det er kørt helt ud, når man ser på, hvad der bruges herhjemme af midler af politiet mod hashbekæmpelse.
Det er jo ikke halvtreds millioner om året. Det er meget, meget mere, som kunne have været brugt utroligt meget, meget bedre andre steder.
Tag den dér operation, hvor man i mange måneder havde fulgt et skib (Hela Sagen. Så fanger man det i Helnæs Bugt. Man har regnet ud, at aktionen har kostet halvtreds millioner kroner. Prisen på hash var præcis den samme dagen efter, der var ingen mangel eller noget som helst forandret.
Hvad havde man opnået ved det der? Intet, vel? - Andet end hvad der ligger af spænding i de der narkojagter eller hashjagter, hvor man leger røvere og soldater. Og der er ikke gjort noget som helst.
Men det er jo åbenbart det, som politikerne har ønsket. I dag er det helt åbenbart for mange mennesker, at den slags kontrolindsats ikke virker og aldrig har virket. Der er mange andre steder, hvor der er meget mere grund til, at politiet sætter ind.
Hash er forbudt ifølge en FN-konvention. Alle konventioner kan opsiges, men det ville politisk set være en besværlig sag.
For mig er drejer det sig ikke om partipolitik, men om de centrale spørgsmål: 1) Hvilke stoffer er mest hensigtsmæssige for det det enkelte menneske at indtage?, og 2) Bør det enkelte menneske eller statsmagten bestemme, hvad det enkelte menneske må og ikke må indtage af stoffer?
Disse to spørgsmål er det, for mig at se, afgørende betydning, at vi stiller, da de sandsynligvis er de vigtigste spørgsmål, vi kan stille angående stofproblematikken.
Med venlig hilsen
Michael Benneke
http://www.benneke.dkFredag d.26.marts kl.14.00 til 17.00 afholder Mennesker mod mistillid og kontrol en "Smoke in" på Christiansborgs Slotsplads.Anledningen er et lovforslag (L 175) fra Justitsminister Lene Espersen om skærpet straf for besiddelse af euforiserende stoffer. Arrangementet er en protest imod regeringens politik med overvågning, kontrol og straf overfor landets befolkning, og
http://www.benneke.dk opfordrer alle til at deltage.
(Ps Jensus det er nok dig der ikke har forstået noget som helst, og har en barnlig holdning?
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
.
