Jeg trippede engang svampe sammen med nogle venner, og havde en fed aften, som desværre endte i total nedtur, jeg kan ikke huske hvorfor, men jeg kan huske at jeg lå i min seng og var overbevist om at jeg var død.. Jeg var virkelig helt sikker, jeg syntes at jeg kunne huske noget med at jeg var blevet kørt ned af en bil eller et eller andet, noget med nogle stærke lys.. Men det var langt fra hele nedturen, for da trippet ligesom var forsvundet, begyndte jeg at køre totalt af sporet, det var som om jeg levede i en anden dimension, jeg kunne slet ikke nå folk, gik bare rundt i min egen bobbel, det var virkelig klamt og det varede i fucking et år før jeg begyndte at få det "bedre".. Jeg var ved at blive indlagt og alt muligt pis, men det skete ikke.. i stedet begravede jeg mig bare totalt i en lille lorteby.. og nu efter 3 år, har jeg endelig næsten indset at svampene i virkeligheden bare var en motherfuckereyeopener, de viste mig at verden er mere end jeg troede og det skræmte mig af helvedes til.. Men nu accepterer jeg det, i stedet for at fornægte det, og fuck livet er ti gange federe når man lever det.. Med hensyn til nedturen under svamperusen, er det jo noget man må tage med hvis man vil derud hvor man ikke kan bunde.. jeg er sikker på at der bag hver en nedtur gemmer sig en endnu federe optur... Hilsen BennysBadekar.
|