LÆSERBREV:
Svar på Michael Benneke´s læserbrev ang. Narkofrit Natteliv kampagnen:
Som restauratør i Vordingborg og dermed deltager i kampagnen Narkofrit Nattelilv ser jeg til min forundring at jeg beskyldes for at bryde Danmarks grundlov ifølge Michael Bennekes læserbreve i Sydsjællands Tidende og Vordingborg Dagblad.
Den beskyldning må jeg naturligvis forholde mig til.
Grundloven sikrer jo desværre ikke at andre love ikke brydes og i Danmark har vi en klar lovgivning om brug af euforiserende stoffer. Den lov gælder såvel i private hjem som på offentlige steder. Inden for gældende lovgivning er det mit valg at træffe bestemmelser om hvem der skal opholde sig på min forretningsmatrikel og hvilke regelsæt der skal sikre at alle trygt kan færdes i restaurationen.
At Kafé Ann´en er en del af vores narkokampagne skiltes tydeligt på facaden, d.v.s. at man ved det allerede inden man skulle beslutte sig for at gå indenfor. Med den massive pressedækning kampagnen har fået kan det ikke komme som en overraskelse at man som gæst på stedet kan blive præsenteret for en narkotest.
Den test angriber Michael Benneke som meget usikker og påtaler at selv et harmløst produkt som Vicks næsespray kan få den til at give udslag. Testen er en meget lille del af den samlede kampagne. Blandt andet har alle personalegrupper på byens bevilligssteder fået tilbudt et kursus i at opfange signaler om at folk er påvirkede af stoffer og dermed testes der kun hvis der er mistanke i adfærd om narkoindtagelse.
Jeg mener at Michael Benneke burde forsøge at få testen forbedret via forhandleren frem for at angribe intiativet Narkofrit Natteliv.
Hvad der er langt vigtigere end narkotesten er at vi med den samlede kampagne udsender et klart signal til såvel brugere som handlere om at vi ikke vil have misbruget på vores restaurationer.
Vi signalerer med skiltning, kontrol og jeg har valgt at lægge strukturmaling på alle vandrette flader på toiletgrupperne. Det gør vi fordi stofproblemet er vokset enormt de seneste år, og for at sende et klart signal om at stofferne ikke er en naturlig del af restaurationslivet og værtshuskulturen.
Af Bennekes læserbrev fremgår det at han bor langt fra vores lokal område, jeg brugte lidt tid på nettet for at forsøge at finde ud af hvem han er og med hvilken ekspertviden han udtaler sig, dette var interessant læsning: Michael Benneke er med i Aktion fri hash og har ved en Google søgning skrevet rigtig mange indlæg om narkotika og udtaler bl.a. at MDMA (bestanddel i ekstacy) ikke er bevist skadeligt men måske kan have en positiv virkning fordi der ved brug af MDMA fremkommer en større blodgennemstrømning i hjernen end normalt ! Yderligere mener han at dødsfald i forbindelse med ekstacy ikke skyldes stoffet men hedeslag !
Med disse meninger bliver det en anelse svært for mig at tage ham helt seriøst, overdosis af heroin skyldes jo at misbrugeren ”glemmer” at trække vejret, og så mener Benneke måske at heller ikke dette skyldes stoffet ?
Jeg kunne godt tænke mig at vide om Michael Bennekes kritik af Narkofrit Natteliv skyldes at han ikke selv kunne klare en test, for på mig virker han selv som aktiv bruger.
Med venlig hilsen
Ann Busch
Indehaver
Kafé Ann´en
Algade 84
4760 Vordingborg
Vi har med udgangspunkt i grundlovens principper
Vi har med udgangspunkt i grundlovens principper opbygget et sæt lov regler der sigter mod at beskytte det enkelte menneske. Enkeltpersoners, virksomheders og myndigheders magtmisbrug er herigennem søgt undgået.
Når jeg i dag tager Vordingborg med i en overvejelse om borgernes frihedsrettigheder, er det for at sætte fokus på forhold, der kan udvikle sig på en måde der kan føre til, at borgerne i Vordingbord i en vis udstrækning kan føle sig ufrie.
Der er fare for, at Vordingborgs drug-tester patrulje, dørmænd m. m, bliver den udøvende og dømmende myndighed overfor den enkelte borger.
Dette angriber grundlovens principper, der sigter mod at beskytte det enkelte menneske. Den almindelig borger bør ikke have sådan myndighedsbeføjelse ude i det offentlige rum. Selv i et frit, rodfæstet demokrati som det danske gror der let tvangsfaktorer op. Der opstår et meningsmonopol.
Det er myndighedernes pligt på alle borgeres vegne at sikre love og regler overholdes, og at alle behandles lige for loven. Det her handler om grundlovens principper.
Om et sæt lov regler der sigter mod at beskytte det enkelte menneske, at lov og orden skal opretholdes af myndigheder og politiet i Vordingborg, ikke af borgergrupper, eller tilfældige drug-tests.
Det handler om at forhindre et retsskred hvor målet helliger midlet, og hvor tilfældigheder er retsprincipperne.
Om at forhindre at fortidens gabestok og træhest skal genopstår i moderne form. Det handler om familier der får en narkotest med hjem til weekenden.
Om kommunalt beredskab når unge, skyldige eller uskyldige, der bliver testet positiv og kastes ud på gaden. Det handler om, hvordan det føles når det rammer den unge, familien, og hans arbejdsplads.
Om 250 lovlige stoffer der på nuværende tidspunkt gør drug-testen positiv på et forkert grundlag - deriblandt Vick næsespray.
Om brugen af en kampagne der stirrer sig blind på symptomerne, selve stofbruget, og ikke retter opmærksomheden mod det, der er årsagerne til symptomerne.
Med venlig hilsen
Michael Benneke
løkken 22
6400 Sønderborg
http://www.Benneke.dk .
_________________
Knowledge is power
Be responsible and...
...if you do drugs, don't let drugs do you
"If we unite as one voice, we will be heard"
_________________
Knowledge is power
Be responsible and...
...if you do drugs, don't let drugs do you
"If we unite as one voice, we will be heard"