Kæer alle sammen - man er altid velkommen til "en" øl når man besøger Sønderborg -(Løkken 22)
Drikkeri koster 10 miaDanmark er et af de lande, hvor alkoholforbruget pr. indbygger er størst. Vi indtager i snit 9-10 liter ren alkohol om året. De sociale og sundhedsmæssige udgifter, som følger heraf, beløber sig til mellem 9,8 og 12,7 mia. kr. om året. Groft beregnet koster vores drikkeri en kvart Storebæltsbro om året. Eller hvad der svarer til den samlede ulandshjælp.
Unge danskere drikker mest
Unge danskeres alkoholforbrug er kortlagt i en række undersøgelser, som har været baggrund for Sundhedsstyrelsens indsats på området. En undersøgelse, som omfatter 70.000 skoleelever i 26 lande, viste, at danske børn/unge lå helt i toppen med hensyn til alkoholindtagelse. Undersøgelsen viste også, at de store variationer i de unge europæeres alkoholforbrug vanskeligt kunne forklares med andet end landenes forskellige alkoholtraditioner og alkoholpolitik.
Sundhedsstyrelsen konluderede: Når f.eks. 39 pct. af pigerne og 49 pct. af drengene i de danske 9. klasser har drukket øl tre gange eller mere på en måned, mens dette kun gælder henholdsvis 8 og 9 pct. i Norge, kan det danske forbrug ikke forklares med, at unge i den alder nødvendigvis må eksperimentere.
Det kan heller ikke forklares med forskelle med hensyn til velfærd og uddannelse. Forklaringen må altså søges i, at alkoholkultur og -tilgængelighed er meget forskellig i de to samfund. Samtidig med, at unge i Danmark havde højt alkoholforbrug, tidlig debutalder og flere tilfælde af beruselse bag sig end deres jævnaldrende i de øvrige 25 lande, afslørede de en ringe viden om/forståelse for, at alkoholmisbrug kan medføre helbredsskader, og at der kan være andre uheldige konsekvenser af højt og hyppigt alkoholforbrug.
Den store europæiske undersøgelse viste ellers, at unge havde en række negative og direkte farlige oplevelser i forbindelse med indtagelse af alkohol: Skænderier, slagsmål, kontakt til politiet, spirituskørsel, uønsket og ubeskyttet sex, ulykker og dårlige skolepræstationer.
Også i WHO-undersøgelsen, ''Sundhed og trivsel blandt skolebørn,'' ses en sammenhæng mellem selvoplevet dårligt helbred, dårlig trivsel og et højt forbrug af såvel alkohol som cigaretter. Adskillige undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem de forskellige former for risikoadfærd: De unge, der drikker meget, ryger også meget, og en større andel af dem eksperimenterer med andre stoffer.
Lærer børnene at drikke
Knud Erik Sabroes undersøgelse ''Skolealder og alkohol'' giver et indtryk af børns oplevelse af den danske alkoholkultur som forældrene formidler den: I børnehaveklassen har 77 pct. smagt øl, 44 pct. vin og 18 pct. spiritus. 79 pct. af børnene i 4. klasse har drukket alkohol i deres forældres selskab. 16 pct. af disse børn har haft oplevelsen af at være fulde sammen med deres forældre. Det angives dog ikke, hvor meget de har drukket.
23 pct. af børnene i 4. klasse giver som deres opfattelse, at forældrene synes, det er o.k., at de drikker alkohol til fester, men at forældrene vil bestemme hvor meget, hvor og hvornår. Undersøgelsens resultat peger på, at danske forældre ganske tidligt introducerer alkohol for børnene i hjemmet. 20 pct. af de 11-årige danske børn har prøvet at være fulde, fremgik det af undersøgelser af de 11-16-åriges alkoholforbrug, som Sundhedsstyrelsen gennemførte i 1997 og 1998.
Som udgangspunkt, er det alkoholmisbruget blandt unge vesteuropæere der i dag medfører mere sygdom og død end narkotika og tobak tilsammen
m.v.h
http://www.benneke.dk