Psychedelia.dk

jeg bliver så fucked up af at tænke på det og kan ikke acceptere at jeg aldrig får det af vide og det er ubeskriveligt irriterende.

Jeg fatter det jo ikke! for fannden man kan blive sur på det stads, men jeg er dog kommet frem til at universet udvider sig og derefter trækker sig sammen, og det har gjort det i en evighed. når det har udvidet sig til strækkeligt trækker det sig sammen igen, dog er der nu en ekstrem kræft fra eksplosionen der holder os på plads og modvirker den ekstreme tyngdekræft fra universets centrum.

Men det eneste vi kan konkludere er at det bare _MÅ_ være uendeligt, vores univers er nok ikke unendeligt, men så kan det være at, som ali siger, som jeg også selv har tænkt i mange år, at vi bare er et atom inde i et andet univers osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv, altså i en evighed da der ikke kan være en ende på det.

Det kan også være at universet ikke er evigt i vores dimensioner, men der er evige dimensioner, argh nu bliver jeg fucked up kan mærke symptomerne grundet disse ekstreme tanke begynder igen og nu er jeg fanget i dette i et halvt år frem, aargh... må hellere gå iseng så jeg kan nå at glemme det...

selvom i har ret, vil i aldrig være sikre..


( )

Hvis vi hele tiden bevæger os tror jeg at man havde fundet noget der tyder derpå. Mon ikke der var en eller anden forsker der have set at vi var på vej UD af mælkevejen?
Men lidt ret kan du have. Man ved jo at stjerner bevæger sig, og hvis stjernerne bevæger sig vil planeterne følge med

Bravo...

Netop min pointe...

Hvorfor skulle solen ikke også bevæge sig...?`Det tror jeg at den gør...

Det gør den ifølge gængs teori (den si'r solen bevæger sig rundt om galaksen's centrum (som iøvrigt også selv bevæger sig)) Men selvom det sikkert også er rigtigt nok, så si'r man samtidig at al bevægelse kommer an på hvad du sammenligner det med. Alting er jo relativt . Så teoretisk set ka' man godt postulere at det er _alt andet_ der bevæger sig omkring en perfekt stillestående sol (man ku' også sige detsamme om jorden, eller alt andet). Man ka' sådan set ikke modbevise en sådan påstand.

Ligesom hvis du sidder og pludselig ser færgen ved siden af, begynde at bevæge sig, og så opdager at det er færgen du selv er på, der faktisk bevæger sig. Bevægelse gi'r kun mening, hvis det sker i forhold til noget andet; for det ku' jo sagtens være at den færge du sidder på faktisk stoppede og ikke startede, og at begge færger bare havde sejlet side om side med samme hastighed. Så ville dét, at den færge du var på stoppede, gi' samme indtryk som om den faktisk begyndte at accelerere, når den i virkeligheden bremsede.

Hej alle sanheds søger!

ja, universets størrelse er et svært emne. Har dog alligevel en teori:

Kunne man ikke forstille sig, at universets opbygning var cirkulært, forstået på den måde, at hvis vi kom til "enden" vil man starte på ny igen. Problemet er bare, at mennesket aldrig når enden fordi afstanden er så astronomisk langt...

Jeg tror endten det er sådan, eller er universet uendelig, selvom det er svært at forstå at noget er uendeligt...

Det lyder egentlig som en fin teori. Tror bare mennesket har en (ikke altid rar) tendens til at ville VIDE alt. Vi BEHØVER ikke vide hvordan universet er bygget op (eller Jorden for den sags skyld). Verden ER ikke logisk, ergo kan den ikke "puttes" ind i logiske rammer. Det var blot mine ydmyge ord til denne store spændende debat

Tja.. Det gør jeg da, men ikke fordi vi aldrig finder svaret (som vi IMO alligevel ikke ville kunne forstå), men fordi der er så mange "kloge" hoveder der finder alle mulige fine forklaringer som ikke kan bruges til en skid, andet end at de kan lege lidt forskerleg

hmm, thjaa.. nok verdens bedste spørgsmål
og har jo ikke svaret ( selvf. ) men jeg tror nu på udvidelses teorien, om at universet hele tiden udvider sig, og bare blir' støere og støere.

Selvom emnet har været inaktivt i lang tid vil jeg alligevel komme med mine tanker

Jeg har selv haft dette her spørgsmål gang på gang og har kun endt op med en dejlig hovedpine uden resultat.

Sådan her ser jeg det.

Vores univers startede med "The big bang", hvilket af enorme krafter har skabt hvad vi kender idag.
Den kraftige eksplotion fra "The big bang" har kastet alle materialerne væk fra midten. Hvis vi antager at dette her er sandt, tja så kan vores univers ikke være uendelig, men alligevel dog. Nu taler i om flere dimentioner, hvad hvis vi tager jorden for eksempel, hvis vi satte os i en båd og sejlede lige frem uden at støde på land, så ville vi blive ved med at sejle og aldrig ende mod en mur, fordi jorden er rund, på samme måde er vores univers.

Man har lavet en tast omkring vores univers masse (planeter, stjerne, stoffer) for at regne ud om vores univers kan være rundt (den bliver nød til at havde en høj nok masse for at det kan lade sig gøre), det vi kom frem til var at massen af hvad vi kan måle ikke er stor nok til at universes er kugle formet. Men, når vi ser på at vores univers udvider sig, sker det hele i en accelerende fart, ting rykker hurtigere og hurtigere væk fra hinanden, hvilket ikke burde kunne lade sig gøre da tyngdekraften burde stoppe det. Derfor er man kommet frem til en teori der siger at der er "mørke stoffer", de her mørke stoffer kan vi ikke måle, og skulle være en slags anti stof (ikke iform af ren energi) som giver energi til accelerationen af vores univers udvidelse. Med vores univers masse og "mørke stoffer" lagt sammen, skulle vores univers være kugle formet.

Håber ikke det er for tungt, jeg forstår det dårligt nok selv

Jeg synes også at havde læst at vores univers inholder alle lovende, så et andet univers ville havde forskellige love (tyngdekraft, grundstoffer, alt hvad vores videnskabelige viden er bygget på) så hvad hvis vi prøver at rejse til et andet univers, at det lykkedes os at komme ud af vores såkaldte kugle univers, hvad ville der så ske, hvis der ikke er nogle som helst love eller kaos, burde vi jo ophøre med at eksistere? Så vi ville blive nød til at lave vores eget lille rumskib med vores egen lille bobbel som indeholder de love der er nødvendige for at vi kan leve, hvis nu det var muligt burde vi jo også kunne tweake andre ting, fx det er jo umuligt for os at rejse med lysest hastighed, da vores masse vil blive så enorm stor at vi ville blive knust, men lad os nu sige at vi fortalte universes udenfor at vores bobbel ikke har nogle vægt, den vejer intet, så burde det være muligt at rejse med lysest hastighed / mere?...

Og så lige den omkring det sorte hul.
Jeg synes det lyder rimelig logisk at et sort hul er bare en kæmpe masse (kommet fra et super nova eller lignende) som er så komprimeret og så tung at den suger alt til sig, tilmed lys så man ikke kan direkte se det sorte hul, og når ting støder på det sorte hul kolidere det pga. sammestødest kraft.

Det er et kæmpe emne det her, her var lidt af mine tanker

Nu siger du med ret stor sikkerhed at Universet startede med Big-Bang.
Men det tror jeg nu ikke du skal være så sikker på. Der er nok en del der peger i den retning, men der er ret mange huller i den teori.

Bare lige for at gøre opmærksom på din skudsikkerheds usikkerhed. ;P

_________________

universet kan se stor og uendeligt ud, men jeg læste hvist nok at det bare var reflektioner af de samme ting steder.

min egen teori er at universet er rundt lige som jorden og hvis vi bevæger os langt nok vil vi komme til det samme sted, på den sammen måde er tiden rund så en tidsrejse ville være mulig fordi at vi hville kunne rejse rundt om tiden og komme til begyndelsen. med hensyn til hvad der er uden for universet tror jeg at vi skal bryde vores 3d univers og komme ud i et 4d, men kan det lade sig gøre? vile vi få vendt vrangen ud af?

prøv at læse hitchhikkers guide to the univers - den mand er squ for genial, en misforstået filosof, lige som alle de andre der først er blevet anderkendt efter de er døde.

han har en skide fed teori om the impossebiltydriver?

Jeg tror universet er rundt. Og udvider sig, for til sidst at spraenge....

Uddyber naar jeg gider.

hmm... den bliver lang den her

ali, jeg har tænkt meget over lignende teori! men jeg kan ikke få det til at passe dog hælder jeg også mest til netop den teori da jeg synes den er fedest! hehe...
Desuden synes jeg mange af jer skriver nogle fede teorier osv!

Men den går ikke... vi er for dumme til at kunne regne det ud!
Jeg mener at have læst i Illustreret Videskab (hvilket jeg gerne vil rose for at være utroligt lækkert læsestof! ) at menneskets hjerne slet ikke er beregnet til at udtænke sådanne teorier...endnu...
Mennesket har jo udviklet sig i mange tusinde år og dets hjerne har udviklet sig sammen med kroppen... f.eks. er vores lilletå blevet mindre og mindre siden vi 'kom ned fra træerne' og begyndte at leve på landjorden istedet...
Forklaring:
Det er vores hjerne skyld i; den fortælle simpelthen tåen at den ikke behøver at bevæge sig da det koster kræfter... det gælder i det hele taget alle vores tæer...
lilletåen er meget størrere ved aber, og de bruger den også meget mere, da de skal bruge den når de kravler til at holde balance og holde fast... det skal mennesker ikke, så idet den ikke bliver brugt går den i forfald og idag kan mennesker ikke bruge deres sener og muskler i tæerne så godt som for f.eks. 5000 år siden!...

Og menneskets hjerne har også udviklet sig til at kunne tænke i andre "baner" (et lille sidespring hehe) ... det skal dog siges at nogle af de klogeste matematikere levede for omkring 4000 år siden og de var ikke udstyrede med lommeregnere osv. men meget mere primitive redskaber... og alligevel for de bygget noget som pyramiderne, som indeholder geniale matematiske udregninger, i form af f.eks. skakter fra kernen til det fri i præsice vinkler mod blandt andre, en stjerne fra stjernebilledet Orion...

Det jeg prøver at sige er at vores hjerne simpelthen ikke er egnet til at tænke på ting som dette emne! vi kan simpelthen ikke... vi er for dumme ... vores hjerne KAN IKKE og det kan vi ikke forstå... hehe... vi er ekstremt intelligente, og derfor kan vi ikke forstå vores egne begrænsninger...
... men en eller anden dag - hvis mennesket bliver ved med at tænke over det - udvikler vores hjerne sig i den retning og på den måde vil senere generationer kunne overskue det nemmere og måske komme nærmere sandheden

hmmm...

Mvh
Foger

Jeg tror at universet er opbygget lissom det gamle setlers hehe.. at man ved en længere rejse, vil opnå at komme tilbage til det samme sted...

Jeg har læst en del om emnet, da jeg altid har været interesseret i astronomi og alt det. Eksperterne er enige om, at ikke alene udvider universet sig, denne udvidelse accelrerer også(!), så universet bliver konstant større, i stadig højere fart!
- Hvordan dét faktum hænger sammen med det andet spørgsmål, nemlig om universet er uendeligt, ved jeg ikke. Men forskerne er enige om, at universet er UENDELIGT - men ikke, hvordan det er bygget op. De fleste hælder til 'boble-formen', nogen spekulerer endda i, at vores univers blot er ét ud af uendeligt mange andre universer....Kan sammenlignes lidt med en hel masse sæbebobler, der ligger i 'spænd' op ad hinanden, ,nogle springer, andre bliver større.

Da jeg var barn hørte jeg meget Jean Michel-Jarre og lå og tænkte på stjerner og uendeligheden. Det resulterede af og til i, at jeg måtte tage en panodil for at dulme min kogende hjerne

Det ER for stort for vores små hjerner, ganske enkelt. Måske når vi en dag bruger lidt mere end de nuværende 10% af vores hjernekapacitet, kan vi begynde at få et glimt af sandheden?

D.

Teorien om 'tids-mæssig Uendelighed' går på at det skyldes lyset's hastighed. Hvis vi ikke ka' bevæge os hurtigere end lyset, så ka' vi aldrig flyve så hurtigt at vi ka' nå ud og indhente 'kanten' af universet (da kanten hele tiden selv udvider sig med lyset's hastighed)
Ved 'tids-mæssig Uendelighed' er der ikke, på et givent tids-punkt, Uendelig mange kilometer fra den ene side af universet til den anden, hvis man ellers ku' definere og måle 'siderne/kanterne'. Men 'boblen' vokser bare så hurtigt at intet inde fra midten, hvor jorden perspektiv-mæssigt befinder sig, ka' få fart nok på til nogensinde at ku' bevæge sig hurtigere end kanten (ligesom hvis man sidder på et æsel og holder en stang med en gulerod op foran det, så indhenter æslet jo aldrig guleroden Uanset hvor hurtigt det løber)



Jean Michel-Jarre er da ellers meget go'?



Sludder
Sålænge vi ikke kender sandheden, ka' vi heller ikke vide om vores hjerner er for små til at ku' kapére den

Men det er ellers en meget go' pointe alligevel, det der med hvor mange procent af hjerne-kapaciteten vi bruger. For tænk engang hvis folk i sten-alderen havde tænkt de samme tanker som vi gør idag, så ville de ha' haft computere, fly, internet, biler, og al den teknologi vi idag har. Men fordi de tænkte sten-alder tanker havde de kun sten. Hvis vi idag så ku' tænke de tanker folk ellers vil tænke om feks 100 eller 1000 år, så ku' vi idag få den teknologi de vil ha' om 100 eller 1000 år

JEL> Det er jo faktisk også det jeg mener! Hvis vi nu brugte 50% af vores hjernekapacitet eksempelvis, mener jeg at vi kunne få lidt mere indsigt i, hvordan det hele hænger sammen (!)

Ang. Hovedpinen som barn, var det ikke af at lytte til Jarre, men tankerne vi er inde på her om uendeligheden, der forårsagede kraniepine!

Det du forklarer med, at vi ikke kan indhente 'kanten' af universet, har du højst sandsynlig ret i! Det er nok også praktisk nok, for hvem véd, hvad der ville ske, hvis vi gennembrød denne barriere?(Forudsat at den eksisterer?)


Det med hastigheden, du beskriver, passer dog ikke helt, JEL. Du postulerer, at det udvides med 'lysets hastighed' ;
Universet udvider sig, korrekt, men det er ikke med en konstant hastighed. Det accelrerer --og øger derfor hele tiden farten, hvormed det udvider sig!!!


· Live long and prosper ·

Jeg regnede også med det var det du mente Det med jarre var ment som en vits



Sådan som jeg forstår det, forudsat vi selv ku' rejse hurtigere end alt andet materiale i universet, burde der ikke ske noget. Det ville bare være som hvis #2 i et racer-løb overhalede #1 (fordi eftersom vi selv er en del af universet, ville det bare betyde at vi selv blev til 'kanten')



Jeg si'r _kanten_ udvider sig med lyset's hastighed (eller måske reelt lige et par fraktioner under lyset's hastighed). Alt hvad der er indenfor kanten gør ikke.
Jo tættere på univers-boblen's relative midte materialet befinder sig, jo langsommere bevæger det sig (i forhold til kanten), og jo længere det kommer ud mod kanten, jo mere fart får det på.
Når det så rammer kanten (egentlig findes der ingen rigtig kant, men kun det punkt hvor materialet opnår den højest mulige hastighed) ka' materialet ikke få mere fart på, og må derfor omsætte sin energi på en anden måde end ved at accellerere (feks ved at blive varmere. I en fantastisk bbc-serie, der er nogle få år gammel men som jeg ikke lige ka' huske navnet på, beskrev de netop 'kanten' som en flimrende varme-mur. De beskrev den lidt som hvis du forestiller dig du befinder dig midt inde i en luft-boble under vand (hvis du tænker på de luft-bobler dykkere puster op, og så forestiller dig du var inde i sådan en bobbel og kiggede ud på vandet der var hele vejen omkring dig). Så vil selve 'kanten' af universet minde om en slags vand-overflade med små bølger og fluktuationer, men istedet for at virke flad, som havet's overflade feks ser ud når man er på stranden, vil den altså være 'warpet' omkring dig hele vejen rundt som hvis man var inde i en bobbel. Man ka' vel også sammenligne det med at være en dykker der ser havet's overflade (som ska' forestille kanten) nede-fra. Havet er jo reelt warpet omkring jord-kuglen, så det er jo lidt den samme effekt anta'r jeg)

Når man funderer over verden på den måde, jeg kan læse her, kan man enten sige "alt er subjektivt, så den ene teori kan være lige så god som den anden", eller man kan sige "nogle teorier er mere sande end andre, fordi noget er absolut (det empiriske)". I videnskabelige sammenhænge siger man (sådan omtrent), at den teori, som man kan underbygge med de fleste og bedste måleresultater, er mest sand.

Min pointe er så, at eksempelvis den (meget sjove) tanke om universer i universer (som også illustreres i slutningen af Men in Black) ikke rigtig kan underbygges af nogle empiriske 'data' - hvad skulle tyde på, at et atom indeholder et andet univers? Så selvom teorien kunne være sand, må den sidestilles med al anden religion, og man kunne i princippet finde på "uendeligt" mange andre sjove teorier - hvilket jeg bestemt mener, man bør gøre, da det er underholdende på alle mulige måder (og hvad er livet andet end underholdning, ikke?).

Min egen holdning - og forhåbentlig vil alle postmoderne filosoffer være enige - er, at alt per definition er relativt og subjektivt, hvilket jeg synes er klart den sjoveste og rareste måde at tænke på