Psychedelia.dk

Hej... Nu vil jeg fortælle jer en lille historie, jeg har opdigtet.

Jeg går på Istedgade med en ven, da en forbigående fyr spørger os, om vi vil købe noget speed. Jeg spørger, om han har noget cola, og han svarer, at det har han også. Han virker pålidelig. Vi snakker lidt om pris og stiller os lidt diskret, hvorefter han får nogle penge, og vi får en lille pose. Vi får os en lang snak med ham om kokain og om hans privatliv, og han stikker mig hans kort med sit telefonnummer på. Han fortæller sit navn og det navn, som han går under på gaden. Han fortæller, at det nok er hans dame, der tager telefonen, når man ringer, fordi hun sidder derhjemme og passer forretningen. Jeg prøver at ringe til nummeret, og det er hans nummer. Han lader til at være en fin fyr og siger, at vi bare kan ringe, hvis vi er i nærheden, så vil han komme, og at han også kan også betales for at hjælpe, hvis man har problemer med folk. Efter et kvarters tid skilles vore veje. Det var ikke kokain i posen. Det var det rene bagepulver-lignende pis og havde ikke spor af kokain. Jeg kan bare ikke fatte det i mit hoved, hvordan historien kan være så absurd, så jeg vil bare have nogle kommentarer. Er der nogle københavnere, der kender noget til sådan noget i det virkelige liv? Mvh. en forvirret forfatter

Han tog røven på din opdigtede figur... simple as that!

Så kan man lære at handle med manden fra gaden!

Det må man lade ham, han er eddermaneme pro.

Er det en virkelig hændelse? Hvis ja, så kan du fandme lære at smage på lortet inden i forlader hinanden.

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk

Nej, det er en novelle, men det er ikke så praktisk at stå og smage på narko for åben gade. Anyway, i historien drejer det sig om en forholdsvist ubetydelig mængde, hvilket også er grunden til, at der bliver taget en chance.

Hehe, nå okay Jeg har kun set det på film - aldrig selv oplevet det eller kendt nogen der har oplevet det.

Og btw., man burde kunne finde et bedre sted at handle, så man kan vide hvad man køber Eller stikke posen ned i lommen, gør lillefingeren lidt våd, ned i posen i lommen med den og så ind i munden... så er den hjemme

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk

Jeg prøver også på at finde et sted, men vi må ikke komme ind til toiletterne bag porten, fordi en mand tror, at vi skal ind og fixe. Der er simpelthen ingen steder i nærheden. Jeg tænkte også bare på, at det var sikkert godt nok, og nu skal vi ikke stå her længere.

Er det ikke lidt usædvanligt, man giver sit telefonnummer til folk man har tænkt sig at snyde?

-Psyko

Jeg vil nok sige, at det er ret usædvanligt. Det er netop dét, der er så absurd ved min historie. Og når manden samtidig kommer ind på alt fra, hvor store streger vi skal tage, at det ikke virker så længe som speed, og at han plejer at ryge det, fordi han har fundet ud af, at det er meget federe end at sniffe det, så begynder det at blive rigtig hjernedødt.

Det er faktisk første gang jeg har hørt det er sket for nogen ang. hård narko. Men kender nogen der faktisk oxo på istedgade købte noget hash som viste sig at være et eller andet klamt. Så lad vær med at købe drugs på Istedgade, medmindre det er yderst nødvendigt.

_________________
Den røde knap → •

Ak ja, Svensker tricket.
Man skal ALDRIG stole på folk man møder den slags steder.
Generelt ville jeg slet ikke stole på fremmede angående den slags.

ez