Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 19 jun 2025 23:29

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 30 apr 2004 09:29 
Offline
In our memories

Tilmeldt: 20 jul 2001 01:01
Indlæg: 1073
Internetavisen Jyllands-Posten – Indland 29. april 2004 22:30

Soldater skal hash-testes

Af JOHN ALBERTSEN og MADS STENSTRUP

Frygt for påvirkede soldater med skarpladte våben. Ansatte og værnepligtige er betænkelige ved udsigten til stikprøver mod misbrug.

Forsvaret vil aktivt sætte ind mod operative soldater og officerers misbrug af hash og andre euforiserende stoffer.

Stoffernes udbredelse i militæret afspejler stort set det omgivende samfund. Dog hersker der den væsentlige forskel, at mænd og kvinder i hærens uniform jævnligt sidder bag rattet i tonstunge kampvogne og lastbiler eller bærer skarpladte våben.

»Vore soldater skal kunne stole på, at kollegaen ikke er påvirket af euforiserende stoffer. Påvirkede soldater kan koste menneskeliv i tilspidsede situationer, og dem forestiller vi os flere og flere af i fremtiden,« siger oberstløjtnant Peter Sonneby, chef for forhandlings- og personeludviklingssektionen under Forsvarskommandoen.

Han bekræfter, at en form for urintest sandsynligvis snart vil blive indført i forsvaret, men understreger dog, at intet er afgjort endnu.

»Vi har skelet til Storbritannien, hvor man en gang om året tester fra generaler og nedefter for euforiserende stoffer. Herhjemme bliver der dog formentligt tale om stikprøver blandt soldater og officerer,« siger Peter Sonneby og oplyser, at dén prioritering skyldes mangel på lægefaglige ressourcer.

Pinlige episoder

Ideen om urintest i forsvaret kommer efter en række episoder, hvor offentligheden fik nys om lovovertrædelser begået af værnepligtige og officerer under indflydelse af euforiserende stoffer.

I efteråret 2003 gennembankede to værnepligtige fra Vordingborg Kaserne en sagesløs bilist i en rus af alkohol, ecstasy og amfetamin. Under en øvelse på Vestsjælland blev tre værnepligtige frataget retten til at føre deres militære køretøjer, en lastbil og to ambulancer, fordi de havde røget hash.

De værnepligtiges repræsentanter i Værnepligtsrådet er skeptiske over for urintest, men afviser heller ikke blankt ideén.

»Jeg kan sagtens forstå, at forsvaret gerne vil øge sikkerheden, men man skal passe på ikke at kriminalisere de værnepligtige ved at bruge stikprøverne som spredehagl. Forsvaret bør efter vores mening kun urinteste, hvis man på forhånd har en begrundet mistanke om, at soldaten eller soldaterne misbruger euforiserende stoffer,« siger Johannes Fonnesberg, presseansvarlig i Værnepligtsrådet.

Svend Erik Larsen, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, er også betænkelig:
»Man kan absolut ikke acceptere påvirkede soldater på internationale missioner, men der skal være et klart formål med at urinteste. Forsvaret skal huske på, at de professionelle soldater er dedikerede, voksne mennesker, som blot er til låns. Man skal derfor nøje overveje, hvilke regler de underlægges,« siger Svend Erik Larsen.

Professionelle soldater og officerer bliver i dag som oftest afskediget, hvis de misbruger euforiserende stoffer.

john.albertsen@jp.dk
mads.stenstrup@jp.dk


http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=2393588:fid=9532/


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team