Hvis man skelner mellem homoseksualitet, på den ene side, og det at dyrke sex med sit eget køn, på den anden side; ka' det så ikke hænge sammen med det man kalder fri-sind?
Hvis man ikke er så nervøs for at tænke hvad normale mennesker ville kalde 'mærkelige' tanker, så er man måske heller ikke så nervøs for at dyrke hvad normale mennesker ville kalde 'mærkelig' sex?
Måske er det bare de 'normale' mennesker der er nogle indskrænkede snerper med berørings-angst overfor deres eget køn, hehe?
Men ellers er jeg enig med odden; rigtigt homoseksuelle (altså personer der _forelsker_ sig i deres eget køn, og ikke bare dyrker sex med dem for lystens skyld) tror jeg heller ikke man finder flere af blandt såkaldt store tænkere (jeg ved det dog ikke, og kender ingen undersøgelser der har undersøgt det

)