Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 18 jun 2025 20:51

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 24 maj 2004 11:44 
Offline
In our memories

Tilmeldt: 20 jul 2001 01:01
Indlæg: 1073
http://tv.tv2.dk/detsker/?id=7071

Soldater på speed i aften 23.00
Mandag den 24. maj

”I feel the need, the need for speed!,” råbte Tom Cruise i biografhittet “Top Gun” fra 1986, men dengang anede han formentlig ikke, at det amerikanske luftvåben allerede havde taget hans ord bogstaveligt

USA’s luftvåben flyver højt på amfetamin

Den prisbelønnede tyske dokumentarfilm ”Soldater på speed” afslører, hvordan Pentagon i mange år har forsynet både luftvåbnet, flåden og specialstyrkerne med euforiserende stoffer – med drab på allierede, uskyldige civile og med stor sandsynlighed også amerikanske soldater til følge.

Kemisk cocktail
Amfetamin, som almindeligvis kaldes speed, udgør sammen med en række forskellige medikamenter og vacciner, bl.a. mod miltbrand, en kemisk cocktail, de civile myndigheder ville bandlyse på enhver almindelig arbejdsplads. Alligevel bliver den påtvunget piloter, der styrer bombe-lastede jetfly til milliarder af kroner, og soldater i specialstyrkerne, som opererer bag fjendens linjer.

Patrioter siger stop!
Programmets tilrettelægger, Jamie Doran, har mødt en række amerikanske soldater, som for første gang fortæller, hvordan de blev brugt som forsøgskaniner i krige i Panama, Golfen, Bosnien, Afghanistan og også i den nuværende konflikt i Irak. De er alle patrioter, der elsker deres land højt og er villige til at ofre livet i USA’s tjeneste, men de kan ikke længere stiltiende se på, at deres kammerater lider, og at Pentagon sender flere og flere stoffer til fronten.

Rusen
Når man tager speed, oplever man en stærk følelse af at have kontrol over tingene, masser af energi og selvsikkerhed. Man kan klare alt – i et imponerende tempo. Kroppens naturlige signaler undertrykkes, så man hverken føler sult, tørst eller træthed. Det er bl.a. disse egenskaber, der har ført amfetamin til fronten, og tyskerne brugte allerede stoffet under Anden Verdenskrig. Men som enhver anden medalje har også speed en bagside.

Forfølgelsesvanvid
”Jeg tror, jeg husker det bedst som en slags forfølgelsesvanvid,” fortæller Steve Tate, en af heltene fra Golf-krigen. ”Jeg var svimmel – ikke sådan, at jeg faldt om, det var mere som en konstant uro i kroppen. Jeg var paranoid og ængstelig over for alt og alle, og jeg følte ikke, jeg havde fuld kontrol over noget.”

”Stofferne gør dig hensynsløs, utroligt hensynsløs,” siger ”Mike” fra U.S. Special Forces. ”Jeg tog beslutninger, jeg ikke skulle have taget. Jeg eliminerede folk, som jeg normalt ikke ville have opfattet som en trussel.”

Friendly fire
”Soldater på speed”, der er optaget i USA og Storbritannien, fortæller bl.a. historien om piloten, der ofrede sin karriere i jagten på sandheden, og gennemgår en sag, hvor en soldat dræbte talrige uskyldige civile af årsager, han den dag i dag ikke kan forklare. Desuden belyser udsendelsen flere sager med såkaldt ”friendly fire”, der bl.a. resulterede i ni britiske soldaters død under Golf-krigen og nedskydningen af fire canadiske soldater i Afghanistan i 2002.

Højt placerede kilder
Programmet rummer desuden interviews med en tidligere medarbejder i Det Hvide Hus, som udtrykker stor bekymring over brugen af amfetamin i militæret, og med den tidligere chef for det amerikanske luftvåben, som forbød stofferne, da han tiltrådte – kun for at se dem genindført, da han trak sig tilbage.

”Soldater på speed” fik guldmedalje ved New York Festival i januar 2004.

Titel: Soldater på speed.
Originaltitel: The Need for Speed – Going to War on Drugs.
Tysk dokumentarprogram fra 2003.
Tilrettelæggelse og instruktion: Jamie Doran.
Produktion: Atlantic Celtic Films i samarbejde med Studio Hamburg Documentaries, 2003.
TV 2-redaktør: Mette Hoffmann Meyer.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 24 maj 2004 11:59 
Offline
Psykedelisk Syreperker
Brugeravatar

Tilmeldt: 21 maj 2003 01:01
Indlæg: 2633
Geografisk sted: Acidophilic environments
Hehe, skal ses...

>"Stoffer i medierne"?

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 24 maj 2004 12:09 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 jan 2003 02:01
Indlæg: 4780
Flyttet til medieforummet.

Jeg håber sgu TV2 lægger programmet ud på nettet, ellers får jeg det nok ikke set...

_________________
Der er ingen planet B.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 24 maj 2004 12:43 
Offline
In our memories

Tilmeldt: 20 jul 2001 01:01
Indlæg: 1073
Damn, 2 fejlplaceringer på under et døgn.... :roll:
Jeg skal stramme mig an,... eller få noget mere søvn :P

Child> det tror jeg ikke du skal regne med,.. men jeg skal gerne optage det :wink:


dEEP


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team