Hvorfor tager (du/i/man) stoffer?
fordi det giver mig mulighed for ar udforske mig selv, min tankevirksomhed eller bare giver mig en pause når der er brug for det. Desuden falder det mig naturligt at prøve nye ting for at udforske mig selv og verden omkring mig...
Har man overvejet eller oplevet konsekvenser både i nutid og på langtidssigt?
Da jeg første og sidste gang prøvede kokain sad jeg en hel aften anspændt i hele kroppen og et tankemylder uden lige. ingen ide om det var coken, noget cut-halløj eller mig selv den var gal med, men jeg gør det ikke igen.
Jeg er fra barnsben opdraget med at alle stoffer, fra vitaminpillen, kaffen og hovedpinepillen til hash, coke og amf, skal behandles med ypperste respekt. Hvad der første gang cementerede den holdning, var første gang jeg drak mig stiv (og den efterfølgende dags kraniebrud). Hvad der lagde den fast, var min oplevelse med coke.
Hva mener i der er baggrund for psykoser?
Hvordan ens hjerne er bygget op, i al fald på grundplanet. Det kommer an på hvordan hjernen arbejder og dens opbygning når det kommer til at forudsige et bestemt stofs virkning. Nogle kan tåle stoffet og andre kan ikke.
Den anden mulighed ligger i hjernens forsvarssystemer, da hjernen i bund og grund er en meget avanceret biokemisk computer, kræver den en slags "antivirus", en måde til at beskytte ikke bare de funktioner i kroppen den varetager, men også den selv og de informationer den indeholder (viden, minder osv.). Som mange computervira kan sætte AV programmer ude af spil, vil jeg tro at visse stoffer også kan påvirke hjernens foranstaltninger, så hjernen opretter forkerte nerveforbindelser og de indbyggede informationer går i stykker. Yderligere ravage sker og hjernens kemiske balance bliver forstyrret eller ødelagt.
En meget forsimplet form sker når man overclocker processoren i en computer. Processorens hastighed øges udover det den er beregnet til, og trækker man den højt nok op, vil den begynde at regne forkert (hvilket ender i BSoD eller at maskinen fryser). Når man indtager et stof, kører hjernen også på en anden måde end den er beregnet til, der er bare MEGET mere der kan gå i stykker på mange flere måder, da hjernen er mange gange mere kompliceret end den chip der sidder i din computer.
Der er også en grund til at brugere af psykedeliske stoffer konstant taler om "set & setting". Forkert mindset og forkerte omgivelser kan trække ens visuals ud på et grumt sidespor, der kan være direkte traumatiserende for personen. Det i sig selv er nok til at få en ud i en psykose eller en sidslidelse.
Har nogen oplevet positiv mental udvikling?
Der er mange ting jeg synes har været positive. Udover at blive et generelt bedre menneske i hverdagen, er der også mange ting jeg har fået afklaret med mig selv og verden omkring mig.
Hvorfor tør man, tænk hvis man selv blev sindslidende, er det chancen værd?
Hvorfor ryger man smøger hvis man ved at man vil dø tidligere?
Jeg har ingen intention om at stoppe med at ryge, det kan godt være at jeg dør yngre, men jeg dør gladere. Jeg kender konsekvensen og har truffet valget. Det samme med stoffer. Der er ikke noget der hedder en gratis middag, konsekvensen lurer altid over en, og ved det første hiv/pille/bane træffer man valget om at tage konsekvensen med alt godt og dårligt det indebærer. Derefter er det op til én selv om man vil gøre noget ved det eller blive ved. Man har altid valget, men siger man ja, siger man også ja til konsekvenserne, ligesom man siger ja til at give sin førstefødte til Apple hver gang man opdaterer iTunes.
alt i alt falder det tilbage på at have respekt for stoffet og sikre sig med harm reduction hvor det er nødvendigt, men der er altid en risiko for at det går galt. HR, respekt og sund fornuft når rigtigt langt i at dæmpe den risiko, men den er der altid stadig. Der er stoffer der er relativt harmløse (hash fx.), men der er skam også en del der kan tage livet af én, især hvis man blander en masse sammen eller bruger dem forkert.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
