Mit umiddelbare svar, efter at have læst begge tekster på siderne du linker til, er nej. Det er selvfølgelig et plus at hyppigheden af 5-HT reuptake receptorer sænker aggressionsniveauet hos folk og at Ayahuasca som indeholder stoffet THH hjælper til at øge dette, men til trods for at MDMA nedregulerer disse receptorer og THH opregulerer dem, handler MDMA neurotoxiciteten stadig om at der sker en nedregulering af
post-synaptiske receptorer, primært 5-HT1B og 5-HT1A receptorerne pga. den højere stimulering som MDMA medfører, så der hjælper det jo ikke meget at indtage Ayahuasca. Så er der også det med de frie radikaler i neuronet når dopamin bliver optaget i stedet for serotonin og nedbrudt og der kan der være tale om en permanent skade, hvis misbruget står på i for lang tid.
De negative effekter MDMA har på serotoninsystemet er større end hvad Ayahuasca kan genoprette og i øvrigt stod der jo også at der ingen forskel var i hyppigheden af 5-HT reuptake receptorer hos tidligere MDMA brugere sammenlignet med nogen der aldrig havde taget, dvs. den nedregulerende effekt MDMA har på reuptakte receptorerne vil langsomt genetableres til hyppigheden er normal igen, når man stopper. Husk nu at reuptake receptorerne bringer serotoninen fra synapsen og tilbage i neuronet (faktisk bliver det meste genoptaget af glia-cellerne som nedbryder det og sender det videre til neuronet) hvor det så efter nedbrydningen bliver genopbygget og indkapslet i en vesikel, så det er klar til affyring igen

- hvorimod de post-synaptiske receptorer er der hvor serotoninen binder sig, når det er blevet frigivet ud i synapsen.
Hvis det havde opreguleret post-synaptiske receptorer, SÅ havde der været noget om snakken og hvilken opdagelse det så havde ville været, men desværre tror jeg oprettelsen af skader pga. MDMA er beskeden.