Jeg tror det går begge veje. At sproget både i sig selv ka' hæmme en der vil udtrykke sig, fordi de endnu ikke kender lige præcis _de_ ord den anden vil ku' forstå (feks som eksemplet med at man vil ha' salt, men ikke kender ordet man ska' bruge for at be' om det), men også at sproget ka' være et resultat af hvor hæmmet man måske selv er. Hvis man feks er født i et sanse-frit miljø (eller feks ligesom den der film hvor nogle forskere, er det ikke William Hurt han hedder, eksperimenterer i en 'sense-deprivation-tank'), og ikke oplever ydre input, så er der jo ingen ydre input man ska' gøre sig begreb om, og så udvikler man jo intet sprog på det felt. Sproget viser hvad man kender til, og hvis man feks aldrig har smagt salt, så har man jo heller ikke haft behov for at lære ordet der bruges som begreb for den krystaline struktur vi kender som salt.
Jeg tror sproget ka' være en go' pointer der viser noget om hvor sprog-brugeren 'er'. Hvad personen kender til, eller hvilken generel syns-vinkel tingene bli'r set fra. Matematikere taler feks et bestemt sprog, udviklet primært omkring det numeriske system. Det er feks ikke så let rent matematisk at be' om salt, som det er hvis man bare bruger almindelig dansk
. Men det betyder jo ikke nødvendigvis at matematikere er hæmmede.
Problemet med det psykedeliske, er at det er så tabu-belagt, og at der derfor ikke er et særlig vel-udviklet sprog omkring det. I det 'normale' samfund er det jo bare forbudt, så dét er stort set det eneste begreb de behøver ha' om det, og derfor forstår det 'normale' samfund tit dårligt det psykedeliske. På samme måde som de fleste 'normale' mennesker ikke så godt forstår det matematiske sprog. Og der er jo også videnskabs-folk der er blevet kætret gennem tiderne, og stadig bli'r det (darwin feks. Jeg læste eller hørte noget på et tidspunkt, om nogle skoler i usa der ligefrem mener at han kommer fra selveste djævelen, og som ikke ville lære deres børn om at mennesket måske er en abe af-art. De børn vil jo så ikke lære de begreber, det sprog, der relaterer til den darwinistiske ide.)
Ta' begrebet 'newbie'. Man er 'newbie' indtil man kender sproget eller reglerne indenfor et eller andet felt. Feks da i først kom på internettet. I starten er enhver internet-bruger hæmmet, fordi miljøet/sproget er Ukendt (hvis man ikke ved at links er noget man ka' klikke på for at få en bestemt side frem, er det jo ligesom med mad-eksemplet; som ikke at vide hvor man præcis får saltet fra). Men jeg tror ikke man rigtigt ka' få et mere avanceret sprog _før_ en eller anden viden er selv-erfaret. Et mere avanceret sprog, om noget man ingen oplevelser har af, er jo svært at forholde sig til. Feks hvis man forsøger at lære en person der aldrig har set en computer, hvordan internettet ska' bruges, og så først _bag-efter_ la'r personen prøve internettet. Selvom personen har fået en masse teoretisk viden på forhånd, og altså er blevet 'af-hæmmet', så er det først med erfaringen at personen bli'r rigtigt istand til at forstå og benytte internettet fuldt. Og nogen er jo nødt til at ha' erfaring med internettet _inden_ de ka' lære begreberne, det sprog der omhandler internettet, fra sig til andre. Hvis man feks kalder en indianer i junglen hæmmet fordi den ikke ved hvad en zip-fil er, så behøver det jo ikke være fordi indianeren faktisk _er_ hæmmet. Den er kun hæmmet i forhold til det særlige sprog (hvor 'sprog' ska' forstås som begrebs-viden, og ikke dialekt) den _anden_ person taler.
Så den ene side er hvis man ikke kender en bestemt erfaring, og derfor ikke har sprog/begrebs-viden omkring erfaringen og den's indhold, noget andet er hvis forskellige personer bruger hvert sit ord om den samme erfaring (feks at salt hedder salt i danmark, men noget andet i andre lande)
Hvis man har den samme begrebs-viden, altså feks kender til substansen salt, så er det hurtigst og mest effektivt hvis alle bruger samme super-sprog, feks engelsk. For så ka' man springe oversættelses-leddet over (selvom man så selvfølgelig går glip af det odden er inde på, med at opdage nye ting gennem arbejdet med oversættelsen. Har alle samme sprog, så har alle også samme grænser i deres begrebs-viden, og det ka' nok godt hæmme en eventuel udvikling (da brydnings-området mellem begrebs-forståelserne, hvor nye begrebs-forståelser og ideer ka' opstå, jo så forsvinder))
Eller ta' det matematiske sprog, som kalder sig selv et universelt sprog. Efter min mening er det ikke mere universelt end engelsk eller dansk er. Det er jo udviklet på samme måde som engelsk og dansk; gennem erfaringer med naturen. Og der er jo ingen der si'r at den måde vi erfarer naturen på er specielt universel, så derfor mener jeg heller ikke vores forståelse behøver være det. Det er nok super-sproget's største 'fare', tror jeg (at alle sprogligt vil være 'låst' omkring den samme 'begrebs-ramme', den samme syns-vinkel, det samme udgangs-punkt. Og det ligger jo i sagens natur, at hvis alle er låst omkring det samme udgangs-punkt, så får de ikke erfaringen fra de andre udgangs-punkter der findes (hvis man prøver at tænke medicinsk på det; så er feks en vaccine jo at gi' kroppen en 'erfaring' fra en eventuel sygdom's udgangs-punkt, så kroppen's anti-stoffer ka' 'lære' af denne fremmede erfaring.))
Det er blaa også derfor jeg mener menneskelig forskellighed er godt, og at der er lige rammer til at alle ka' være så individuelle som muligt, sålænge erfaringen kommer os alle til gavn som hel og samlet menneskehed.
Jo mere individualisme der er, i fælles-skabet, jo flere forskellige indfalds-vinkler til ting vil der være. Der vil altså være en større samlet begrebs-viden, og derfor også en større samlet modstands-dygtighed mod 'naturen'.
Derfor er forbud mod den psykedeliske verden heller ikke særligt intelligent, da det er at afskære sig fra potentiel gavnlig viden. Det er derfor forbud i det hele taget er løsningen kun snævert-synede ka' finde på at vælge. Samfundet ska' jo dybest set arbejde for samme sag, vores fælles overlevelse, og det mener jeg bedst sker når man ikke konkurrerer mod hinanden, men gi'r plads og sikkerhed til individuel frihed. At være social, er jo bare at ha' et større netværk (som jo er et mode-ord i disse tider
) man ka' trække på. Derfor vil et stort samlet netværk altid ha' den største sum af samlede erfaringer, og derfor også sandsynligvis den største rigiditet (det er ikke for at blive politisk, men individualisme der ikke er social individualisme, mener jeg netop gør den store fejl at kaste de udgangs-punkter fra sig som de ikke ka' li' (den fri konkurrence, hvor taberen bare dør), hvilket resulterer i at de står tilbage med et mindre erfarings-grundlag (at de altså står tilbage som mindre vaccinerede mod, eller erfarne med, diverse ting og sager.), og derfor som samfund vil være mere skrøbeligt)
Det var lidt løst og fast der lige faldt mig ind omkring det her emne, som jeg synes er interessant
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
