Downward Spiral skrev:
Hvis jeg nu skal droppe stofferne helt er det er hele nyt liv og tilværelse jeg skal starte på. Jeg har altid interserret mig for stoffer, at jeg så er blevet athængig af dem er selvfølgelig noget pis.
I skriver alle: dyrk noget motion. Jeg hader sport, lob, whatever. Jeg kunne måske godt gå med til at løbe rundt og styde med paintballs
Det krævet stort overskyd at arbejde på sig selv. et overskyd jeg sjældent har.
Jeg hader mig selv
Med andre ord, du vil egentlig ikke ud af det lort du er i. Du foretrækker at sidde fast i det dynd som du befinder dig i. Jeg ved ikke hvorfor, måske er du bange for at se noget i øjnene, måske er det noget andet. Sagen er , som jeg ser den, at du ikke har noget at miste. Hvad er der godt ved det liv du har nu? Hvad er det fede? Det virker mildest talt som om dit liv er noget lort.
Det er ikke svært at ændre sit liv, det er sådan set bare at tage beslutningen og gøre det. Det der kan være svært, er at komme uden om alle julelegene, alle tankerne der komplicerer tingene unødigt og får en til at tro at det er langt sværere end det egentlig er.
Det kræver ikke stort overskud, der tager du fejl. Men det kræver at du gerne vil ændre dit liv og det tror jeg egentlig ikke du vil. Jeg tror du hellere vil have det som du har det, og at du ikke tør at tage beslutningen om at få det bedre.Jeg har set den opførsel mange, mange gange. Og desværre oftest med uheldige følger, som f.eks. psykisk sygdom, stofmisbrug og endda selvmord.
Det er alvorligt at have det som du har det, og det er yderst selvdestruktivt.
Hvis du har brug for at tale med nogen om det, så anbefaler jeg foreningen SIND. De tilbyder gratis psykologhjælp og der er meget lidt ventetid. Ring til dem og få en snak, det skader ikke. Hvis du føler at dine problemer er større end du selv kan magte, så må du jo opsøge nogen der kan hjælpe dig. Men husk, i sidste ende er dit liv dit valg, dit ansvar. Det er dig der bestemmer hvilken vej det skal gå.