Hejsa allesammen.
Jeg har lige et spm, men er lidt i tvivl om det hører til i dette forum, eller under "medaljens bagside" men det handler om mushrooms, så jeg prøver bare her
Jeg har været rigtig glad for svampe og har prøvet mange forskellige...danske, svenske, islandske, mexer, amazoner, afrikanske ja osv osv. Men for ca 4 år siden havde jeg en rigtig grim oplevelse.
Jeg har haft et voldsomt misbrug af stoffer for nogen år siden, og en aften udviklede det sig temmelig uheldigt. Jeg var hos en god ven som jeg havde trippet med mange gange før, og vi sku lige ha oz et godt trip igen. Som sagt havde jeg et misbrug af andre stoffer oz, og havde hele dagen taget amfetamin, da jeg kom hjem til ham tog jeg oz coke og et par kex. Og senere tog jeg, ka sku ik huske hvor meget, ca 1-1½ g islandske svampe. Og så røg vi en bred for lige a kickstarte det rigtigt! Og det virkede...for satan det virkede. Jeg havde de flotteste halluer jeg nogensinde har haft...vi sad i en sur gammel kælder med kedelige rustne rør og afskallede vægge. Ja, der havde vi siddet mange gange, og det var der han boede. Pludselig blev alt mere kraftigt i farverne og rustpletterne på væggene blev til alverdens dyr og objekter og de flød ud i hinanden og det hele kulminerede da det hele blev blåtonet. Jeg sad i en ekstase og kiggede op i loftet hvor der var mennesker og hestevogne der gik rundt som på en markedsplads, alt sammen i forskellige blå nuancer. Det var VIRKELIG fortryllende.
Men her stopper det fantastiske oz...for da jeg besluttede mig for a få sovet lidt da jeg sku op på arbejde, (Ja jeg havde et misbrug og det var ik første gang den fik hele armen på en hverdag), ku jeg pludselig ikk finde ud af hva tid jeg sku op, hva tid jeg sku køre, eller for den sags skyld hvad tid jeg sku møde. Jeg blev lidt bange, og på svampetrip blev det en voldsom følelse som førte til jeg delvist mistede kontrollen over min krop og bevægelser. Jeg væltede over min kammerats trommesæt og så gik det HELT galt. Jeg hyperventilerede, mit hjerte BULDREDE afsted og fuck jeg var bange. Min kammerat forsøgte at tale mig til ro og fik mig med udenfor. Men det hjalp ikke. Alle huse og bygninger svajede fra side til side, og var ligesom "kalejdoskop" agtige i formen og mit syn havde "karrusel tur". Mine bevægelser var paniske og krampagtige og et sted langt væk ku jeg høre min kammerat sige et eller andet, men jeg var mere fokuseret på min ikk så fede situation. Efter noget tid udenfor, (aner ik hvor længe), bad jeg min ven om at ringe efter en vogn for jeg var sikker på det her gik galt!!! Jeg havde en klump i halsen på størrelse med en tennisbold. Han prøvede igen at berolige mig, men det endte med han ringede, og den kom. Men inde i ambulancen ville de ha jeg sku ligge mig på den der båre ting, men jeg turde ikk, jeg var SIKKER på jeg ville dø hvis jeg lagde mig, så jeg diskuterede helt vildt med dem i stedet. Min puls blev målt - seriøst til over 200 - så hvordan de havde tænkt sig jeg sku ligge og slappe af aner jeg ik.
Det samme skete da vi så kom til hospitalet. Nogen røvsyge sygeplejersker, som sad og drak kaffe som om det hele ragede dem en skid, sagde jeg sku gå in og lægge mig, men jeg KUNNE ikke, og det ku de bare ikk forstå! Så dem skændtes jeg oz lige med. Jeg vadede op og ned af gangene med en milliard tanker i hovedet, kun afbrudt af diskussioner med sygeplejerskene. Det endte med at der kom en ældre sygeplejerske hen til mig, helt rolig var hun, trak mig med ind i et rum med sofaer og borde, hvor man ku ryge, og der følte jeg mig tilpas med det samme, og hun havde en beroligende og rar fremtoning som jeg ku mærke med det SAMME. Jeg sagde det oz til hende, og så sad vi og snakkede i omkring 4 timer om mig og mit liv, hvad der var sket siden jeg var kommet ud hvor jeg var, og hun sad tålmodigt og lyttede mens jeg læssede af. Og efterhånden faldt jeg mere og mere ned, og blev mere og mere sløv. Jeg fik stillet en seng til rådighed som jeg lagde mig på. Ikk fordi jeg sov vanvittig meget, eller godt, men jeg slappede af, og hver time kom der en og målte mit blodtryk. Og mit lagen var så vådt at en troede jeg havde pisset...men jeg måtte forklare at jeg svedte...! Jeg fik taget blodprøver osv og hen ad morgenen følte jeg mig mere frisk, og fik min ven til at komme ind og hente mig hjem. Og så fik jeg tilbud om afvænning af diverse læger og pis og lort, men jeg tænkte KUN på at komme hjem så jeg sagde bare tak og amen, og favel og tobak. Det ærger mig bare den dag idag at hende den ældre havde fået fri mens jeg lå og kogte, så jeg fik aldrig takket hende for hendes tålmodighed med mig. Det var hjertevarmt!!!!
Anyway...alt endte jo heldigvis godt, men oplevelsen sad dybt i mig længe efter, og jeg husker den stadig meget tydeligt!! Men siden dengang har jeg ikke taget svampe, jeg har ikke turde af frygt for flashbacks. Jeg fik nemlig lidt samme følelse da jeg røg hash efter, og det gjorde jeg et par uger, så efter den oplevelse stoppede jeg oz med hash. (Smager en SJÆLDEN gang imellem et par sug, smager jo godt det lort
)
Ok, og til dig der har holdt ud hele vejen har jeg nu et spørgsmål...altså jeg er ikke i tvivl om at min stofblanding havde sit og sige til det, men der var sket meget i mit liv som havde hobet sig op, bl.a min mors død få år tidligere og en masse andet, og det havde uden tvivl oz noget at sku ha sagt. Men men men...jeg havde MANGE mange gode oplevelser med svampe inden, og savner det lidt ind imellem, men har ikke turde. Men nu er det næsten 4 år siden, og jeg er kommet meget videre i livet. Meget. Og føler jeg er mere klar til at prøve igen og har temmelig meget lyst, men ka ikke lade være og ha det sådan lidt...arh, hva nu hvis. Tror du/I godt jeg ville ku tåle at prøve igen? Eller skal jeg sige det var det, og bare glemme alt om svampe?
Tusind tak for tålmodighed, og undskyld det blev lidt langt, sys bare ikk jeg ku korte mere i det end jeg har gjort. Pas på jer selv alle sammen. Mvh Thomas
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
