noname skrev:
Ja, men hvis stoffet kun skal binde sig til en receptor, så har det absolut intet med en nanorobot at gøre. Så kan man jo kalde paracetamol for en nanorobot, og det er måskge lige at stramme den lidt...
En nanostruktur er en mini-enhed, der kan udføre en normal funktion men bare på molekyle-størrelse, feks et nano-rør, der kan lede elektroner, en mini modstand eller bare en tynd ledning.
Hvis der skal bygges en robot op af disse bestandele vil denne opnå en relativ stor størrelse, og denne vil formodentlig være så stor, at de hvide blodlegemer kan genkende den og derfor vil gå til angreb på den. De angriber ikke opløste stoffer som kokain, paracetamol eller lignende.
Genkende nanorobotterne som hvad???
Og hvorfor genkender de så ikke en elektrode, som vel næppe ligefrem er nanostørelse, der bliver indsat i parkinsonspatienters hjerne, eller hjertepatienters hjerte???
Det med imunsystemet er ihvertfald en gang vrøvl, med mindre det er nogle ualmindelige tumpede videnskabsmænd der fremstiller disse

Du kan muligvis have en pointe i forhold til størelse, jeg ved ikke nok om det. Og kan ikke gennemtænke mulighederne. Gør du??
Men kunne man ikke forestille sig, at man blot lavede nogle små robotter, som blot satte sig (på grund af deres struktur), på specifikke receptore, eller måske kunne styres udefra, ved hjælp af at de var sencitive for en bestemt strålings eller bølgeform.... Sådan en slags fjernstyrede biler, bare efter et mere simpelt princip. Og når de så var på deres pladser, kunne man yderligere stimmulere dem med specifikke bølger individuelt, og på den måde udefra, men ved hjælp af robotterne inde i hjernen, påvirke hjernen på en meget specifik ønsket måde. (Vi taler stadigt teoretisk og engang i fremtiden, når man kender hjernen godt nok). Det ville jo unægteligt gøre størelsesproblemet mindre.