Psychedelia.dk

En kugle er en rund ting,
hvorfor er den rund ?
den er jo kun rund i illusionen,
hvis du røver at røre ved den har den jo meget mere fylde end en rund - ting,
det er jo ikke som en plade spiller eller en tallerken,
hvordan mon et menneske kan vide at den er rund?

Jeg tror at det er på grund af at mennesker kan føle?
føle en kugle som er rund lige meget hvilken vej vi vender og drejer den.

vi ser os tit på mennesker,
det eneste på os det er relativt rundt, det er faktisk vores hovede,
er det ikke underligt/mystisk
måske for at indikere at mennesker også er fuldkomne væsner.

Det var lidt tanke spind omkring kugler

For det første kan man skære kugler over, og se, at skærings-fladen er rund.

For det andet, er hoveder ikke særligt runde. Jeg vil mene, at nosser, bryster og anus er langt mere runde.

En kugle er ikke blot rund - den er sfærisk

Det minder mig om en præst (el kardinal/pave?), der i middelalderen forsøgte at bevise, at der er 7 planeter i vores solsystem, vha. det faktum, at kroppen (vel den kvindelige) har 7 kropsåbninger.

Sådanne analogislutninger er imo fuldstændig vilkårlige og vanvittige.
Så vidt jeg ved gik man bort fra dem omkring renaissancen.

Måske er jeg for bitter, men jeg synes, at de tanker/teorier man lufter i dette forum bør være bare en lille smule velbegrundede vha. rationelle argumenter, eftersom ordet "filosofi" trods alt indgår i forummets titel.

Snak krobsåbningers dybere funktion et andet sted!
Indlæg slettet.

Jeg vil se snak om kugler, og forbindelser med tallet 7, tak! ;D

_________________

Det kan godt være det er et dumt spørgsmål. Men hvad er en sfære?

og med svaret, vil jeg gerne du uddyber hvad du mener med sfærisk mht.forskellen...

mvh. Cope

En sfære er en tredimensionel cirkel I hvert fald hvis man ser den indenfor den euklidiske geometri, så vidt jeg er orienteret. En sfære er en todimensionel cirkel, der er drejet om en akse, så den er blevet sfærisk

Man kunne jo også sige, at en cirkel er én-dimensionel, da man kun kan bevæge sig langs én linje på den - linjen bider bare sig selv i halen. I så fald er en sfære todimensionel, da man her bevæger sig i et plan, ligesom en bille på en fodbold. Man kan gå både frem og tilbage og til siderne, men man ender alligevel hvor man begyndte!

I øvrigt kender du ordet sfære fra ord som atmo-sfære og (indenfor psykologi) intim-sfære.

Mange videnskabsfolk opfatter universet som en firedimensionel sfære. Billen, der løber rundt på en globus (eller en fodbold), mener selv, den løber efter en lige linje i en hvilken som helst retning, den kan se - og alligevel kommer den tilbage til sit udgangspunkt! På samme måde kunne man forestille sig, at et menneske der fløj i en rumraket i en hvilken som helst retning, ville ende hvor det begyndte - efter mange milliarder lysår, forstås...

Kunne man måske forestille sig multiple-sfæriske interstruturelt-overlappende og trinvis/dimensions-fordelings-struktur(?)

F.eks. hver planet-legemes indre- & ydre- strukturfordeling, således at den ydre fysiske planet-legeme markere et slags klimax og deklinations-punkt iforhold til sin intergalaktiske position iforhold til de ydre stjernelegemer og udover en støre sære som direkte kan nås udfra en 4-dimensione-l/astral-perception(?)

MVh AStral

Haha Jeg er ikke i tvivl om, at du kunne forestille dig det

Hvis jeg må have lov at sætte en finger på, hvad jeg tror er dit problem, Astral, så er det en begrebsforvirring der sparker røv helt ind i dine inderste koncepter.

Selvom det lyder lidt Wittgenstein-agtigt, tror jeg, der er en sammenhæng mellem hvordan man tænker sine tanker, og det ordforråd, eller bredere forstået begrebsforråd, man beskriver sine tanker med. Og endnu en gang: Set i det lys, er dine tanker et stort rod.

Jeg synes ikke, det skader ens kosmiske oplevelser, at prøve at sætte system i tingene, og det er vel dét, filosofien altid har forsøgt - vel at mærke ved hjælp af et stort, grundlæggende begrebssæt, som der er konsensus om. Du bruger ord som struktur, dimension, fordeling m.f. meget skødesløst, som om, du ikke helt ved, hvad du mener med dem.

Forstå mig ret: Jeg tror godt, du selv ved hvad du mener, når du skriver ordene, men hvis du tvang dig selv til at beskrive tingene mere præcist, og brugte ordene på en måde, så de betød det samme hver gang, ville det også blive lettere for dig, at skabe et sammenhængende verdensbillede, fordi du fik sat tingene ind i mentale kategorier. Når jeg læser dine indlæg på boardet, bærer de præg af nogle meget vilde og ofte modsigende og selvmodsigende tanker om verden - uden sammenhæng.

Man kunne også se lidt mindre kompliceret på dit ordmylder ovenfor, og trække på en mand, som jeg aldrig havde troet, jeg skulle citere - nemlig L. Ron Hubbard, faderen til den tosse-forvirrede trosretning, scientology. Han har foreslået, at hvis man ikke forstår en tekst, så er det ofte, fordi der er enkelte ord, man ikke forstår. Hvis man altså bare sørger for, at der ikke er nogle ord i den tekst man læser (eller skriver), hvor man kan være i tvivl ordets betydning, så vil tekstens mening gå rent ind.