troldmandens lærling skrev:
Jeg synes i skeptikere elegant undgår at beskæftige jer med oplægget og gemmer jer bag negativ kritik af vores filosoferen istedet for at komme med jeres bud på oplægget. I bidrager ikke med andet end negativ stemning.
Jeg er ked af, at du opfatter diskussionen som negativ og manisk, troldmand. Det kan godt være, det tager lidt overhånd, men for mig er det ligesom en leg eller et spil - som jeg nyder at spille. Egentlig tilslutter jeg mig "Maka"-etellerandets holdning om at "filosofi er en form for litteratur". Forstået på den måde, at det er et diskursivt sæt konventioner, regler, begreber, som man kan deltage i som i et spil. Reglerne hedder argumentation og begreberne er noget med "erkendelse", "tro", "empiri" med mange flere. Grunden til at det kan føles af for meget, er nok fordi, det er et spil, jeg gør hvad jeg kan for at føle mig dygtig i, og til at blive bedre i.
Jeg vil dog gøre den pointe, at det er et spil alle deltagere på boardet deltager i, uanset om man diskuterer videnskab eller ej, for vi fremlægger alle synspunkter, som på en eller anden måde begrundes. Og derfor føler jeg ingen skam ved at kaste mig ind i legen.
Jeg ved da godt, at det aldrig vil gøre mig lykkelig, at "vinde" diskussionen og blive givet ret i, at det videnskabelige verdensbillede er det rigtige!:-) Det er endda mere sandsynligt, at det vil gøre mig en del lykkeligere, at tale mere frit om de ting, jeg kalder billeder, nemlig energier, hvordan ting føles osv. Men det kan jeg jo så gøre, når jeg tripper, og kan undslippe konventionerne.
Problemet, som jeg ser det, er lidt, at vi ikke umiddelbart kan kaste begreberne og reglerne fra os, af den grund at vi mennesker bedst kan leve sammen, hvis vi får en fælles opfattelse af nogle ting.
Og i den forbindelse mener jeg, der er forskel på de ting, der kommer an på smag, og de ting, der skal forestille at være mere objektive. Jeg mener ikke, at man har ret til at anfægte folks seksualitet, æstetik, drømme osv., da de kommer an på smag. Jeg mener også, at folk selv må bestemme hvilke
billeder, de sætter på dét, som trods alt
er derude - verden - også selvom de taler om energier. Men når jeg diskuterer her, prøver jeg mere at opnå en fælles holdning netop til, hvordan man har lov til at formulere tingene som værende billeder eller den absolutte sandhed og den slags.
troldmandens lærling skrev:
Jeg synes i skeptikere elegant undgår at beskæftige jer med oplægget og gemmer jer bag negativ kritik af vores filosoferen istedet for at komme med jeres bud på oplægget
Jeg mener, du tager lidt fejl på det punkt. Jeg synes, vi skeptikere påpeger, at der måske ikke er et svar på oplægget. Hvilket netop også er en slags svar.
Der er en stor tendens til at sige, at hvis der er et spørgsmål,
må der også være et svar. Men det er jo ikke sikkert! Ligesom når folk siger: hvis universet ikke er uendeligt, hvad er der så udenfor? Måske er der bare ikke noget!

Man kan godt sige, at jeg grundlæggende opfatter verden som absurd. Og jeg undlader at gøre dét, som Camus kalder et "filosofisk spring", og udlede fra det, at der må være en eller anden mening.
Sagt på en anden måde, kan man godt påpege, at dem, der hævder at der findes energier, bare er under påvirkning af en sproglig diskurs, som de ikke kan slippe ud af - eller sådan noget -
uden selv at have et alternativ til energi-forklaringen. Netop fordi et sådant alternativ
også bare vil være en uabsolut diskurs...! Alt er relativt... Tak

Med hensyn til at skabe noget selv, mener jeg stadig, skeptikere skaber noget. De skaber f.eks. en diskursteori!