Psychedelia.dk

Sådan..
Det her er MEGET firkantet stillet op. Men det er den bedste måde jeg kan forklare det på.



I min tegning er der 3 felter + "kilden".

Forestil dig så, at du er i den virkelighed du ser normalt.

Du lukker øjnene og ser et blink/flash/eksplosion... (noget)

Nu hænger du i rummet foran en ENORM by på en fremmed planet. Du er sikker på at du må have rejst frem i tiden, for dem der bor der kender til din race.

Du åbner øjnene, og ser dit normale værelse (dog med koder og smeltende gæster osv..)

Du lukker øjnene igen, og ser lyset igen.

Du er igen foran den enorme by.

Du åbner øjnene og fortætter med denne rytme i en halv times tid..

På et tidspunkt hvor du kan mærke du åbner øjnene, ser du stadig byen foran dig, men du burde se dit "værelse".

Du lukker øjnene igen, men ingen forskel.. Du ser stadig byen..

Du åbner dem igen og nu er byen der stadig, men den smelter langsomt væk, og dit værelse titter frem.

Det er her det bliver svært.!

Du lukker øjnene, og ser lyset stærkere end før, og flere gange. Nu kan du så "mærke" din sjæl forlade dig, men du kan stadig bruge din krop..
Du (din sjæl) ser dig omkring, men intet sker... du ved ikke hvor du er, men alt er opløst totalt. Dog kan du åbne øjnene, og se ned af din trøje og bukser, men billedet kan også skifte over til tomheden - så til den fremmede by, mens du pludseligt siger noget med din mund (normale virkelighed), du føler dig opløst, men fortvivlet som bare fanden over WTF der lige sker? Det svarer til at besvime og våne op med korte mellemrum men to tre forskellige steder.

Jeg kan ikke forklare det anderledes end dette.. Totalt fucked up, og loopende fortvivlelse over hvad det egentligt er der tvivler, og hvor det egentligt "rigtigt" kommer fra, og hvad det er.. Og det er en SINDSYG illusion, eller hva?

Ens "sjæl/sanser/tidsrejse" er bare et stort åbent motherfucker spørgsmålstegn...

/IC

ja det gjorde jeg jo heh, men syntes da ikk de svarede til 10g efter hvad jeg har hørt, men der var smæk på ja tak


wouw det med egodød er jo uden for vores fatteevne som jeg regnede med

Jeg nægter at tro at der findes en betegnelse for hvad ego-død er. Eller det er muligt at nogen har oplevet noget de har valgt at kalde ego-død men jeg tror stadig at oplevelsen af en mulig ego-død vil variere fra menneske til menneske så meget at det ikke kan diskuteres.

Delvist enig. Under et trip med egodød, bliver Jeg'et jo sprængt til atomer og smeltes ud i ét med kosmos, eller noget i den stil. Det er derfor, IMHO umuligt, at forklare hvad der finder sted i egodøden.

Yep det er sandt, men jeg tænker også lige så meget på at det man oplever på et trip jo kan være ALT mellem himmel og jord (også udenfor for den sags skyld). Sindet har ingen begrænsninger.. Alt kan jo ske, så derfor synes jeg det er at sætte grænser når man siger at en person har oplevet ego-død eller at han fik en ++++ og det er det højst opnåelige osv. Der vil vel altid være en oplevelse der er "stærkere", hvilket man jo egentlig ikk kan kalde det.. bare anderledes.. Der vil altid være noget der bryder den betegnelse man har sat.

Der er en filosof fra Japan, mener jeg det er.
Han fremlægger en teori om virkeligheden som bestående af 52 niveauer, men han er selv kun på 5. niveau siger han.
Det han mener ved dette er, at man godt kan have været oppe i de højere, og evt. hvad man kan kalde det "højeste" niveau, men pointen er, at de ord man sætter på (hvis det er ord man er til) viser hvor meget man har forstået af de højere niveauer, beskrevet fra det niveau man nu er på.
Og derved vil der nok også være en dynamik i det, at når man bliver bedre til at udtrykke sig, og viser mere bevidsthed om sit sprogbrug, for eksempel ved at man stiller spgm tegn ved sin egen forståelse, sin skærper sin skarphed etc etc, så "stiger" man også. (Og så er der jo meget andet i det også. Samt at man kan udtrykke sig med billeder og musik også)

Hvis det er uklart kan i klandre rødsvinet!

_________________

Har i dag sendt en triprapport hvor følgende sætning indgår:

DET VAR DET FUCKING MEST SINDSYGE OG INTENSE MAN OVERHOVEDET KAN OPLEVE!!!

Selvom det føltes som om det bare var den ultimativt højeste oplevelse, tror jeg at Odden har ret når han fremlægger at der findes en lang række niveauer over vores. Men 52? Det er da lamt! Mon ikke der er uendeligt mange? Det synes at være svaret på alle spørgsmål af den type: Uendeligt.

Egodød, som vi kalder det her, er indgangen til en uendelig verden af totalt intense oplevelser, som er uendeligt givende og oplysende. Men også, potentielt, uendeligt skræmmende.

Vil lige prøve at komme med en lille opskrift på at "egodø" og møde gud.

Du tager (og putter i en stor gryde):

En stærk beslutning om at gøre det uanset hvad der herefter sker.
En stor dosis lsd.
Din seksuelle energi. (Spil pik eller fisse)
Et sprængfarligt emne som lige falder dig ind. (Sex, mord, kannibalisme eller lignende)
Herefter udviddes/genereliseres der over emnet
(Se f.eks. emnet fra mange vinkler. Først hver for sig og siden samtidigt)
Når bevidstheden begynder at udvidde sig, gør ALT for at fylde mere energi på og udviddelsen fortsætter.

Herefter skete for mig i to tilfælde det ubeskrivelige!

Giver nok mere mening hvis man læser rapporterne. Den første hedder "Tantra for èn". Den nye kaldte jeg vist noget i retning af "Pædofili og mord for én"

Cool sagt

Det er ved at være nogle år siden efterhånden, at jeg selv sidst trippede, men den opfattelse jeg har fået af 'virkeligheden' igennem årene går meget i samme retning som det du si'r her.

Det er som 1 kæmpe blomst med 1 kæmpe rod-net. Hver især udgør vi en del af rod-nettet, og samlet set udgør vi alle den samlede blomst

Det er ligesom når man betragter det enkelte menneske; er hver enkelt celle i et helt menneske et selvstændigt liv i sig selv, eller er alle cellerne samlet set 1 liv. Og som jeg ser det er begge dele lige sandt.

I de senere år har jeg været meget interesseret i at prøve at forstå hvad vores bevidsthed er for noget. Engang troede jeg fuldt og fast på videnskaben, og punkede feks altid hård-nakket andre med at alt det 'over-naturlige' kun var noget man troede på hvis man havde knald i låget. Spøgelser findes ikke, gud findes ikke, når man dør er man per automatik bare pist væk, osv osv. Jeg var sten-sikker på jeg vidste alt om alt

Men så blev jeg 'experienced', hehe (for at citere Jimmy Hendrix) og det væltede alt hvad jeg troede på (hvilket jeg selv mener er Ubetinget positivt, men det behøver selvfølgelig ikke gælde for alle)

Jeg tror nu mest at bevidstheden er et samlet sammen-surium, som du er inde på Fanny, af os alle sammen på samme tid
Alt i universet bidrager til 1 samlet oplevelse, som vi så hver især oplever en lille del af. Dvs vi er unikke som individder fordi vi er de eneste der har fået lige netop dén del af den samlede bevidsthed, men samtidig hører vi alle sammen fordi vi ud-springer af den samme samlede del.

Vores 6. sans tror jeg også udspringer af netop dette fænomen, for såvidt vi altså har en 6. sans. Fordi vi alle er en del af det samlede hele. Jeg tror også det er her at den såkaldte 'ego-død' finder sted (altså en slags kommunikation mellem enkelt-bestanddelen (en's eget 'selv') og den samlede over-ordnede eksistentielle struktur (den samlede kombination af alt)), uden at jeg dog vil gøre mig særlig klog på det begreb i mere konkret form.

Universet er summen af os alle, og vi alle er summen af hinanden.
Der er mange forskellige måder man ka' forklare det på, men det bli'r aldrig rigtigt fyldest-gørende alligevel synes jeg. Det er noget man kun ka' forstå gennem at erfare det.
Fanny si'r det bare i 1 kort og klar sætning, mens jeg bruger en hele side på det
Oh well, vi ka' ikke alle være lige dygtige til alting (så ville vi jo være ens)

Jeg er lidt påpasselig med den "Vi er alle en" tanken. For der er altså nogle individuationer, og Gudsbegrebet har også negative attributter.
Ibn Al Rabi (mener jeg det er... endnu en gang må jeg tilstå jeg kommer til kort med min hukommelse og navne ) deler de 99 navne Sufi og muslimere har til Allah (Eller det de kalder det guddommelige) i 2, den ene kategori indeholder de positive navne givet til Allah (f.eks. Allah er god), den anden de negative (f.eks. Allah er ond). Dette gør han for at vise, at Allah altså også indebærer begge sider, og at der ved, at Allah indebærer det negative, er en modstand i os individer til at søge enhed med Allah.
Det skal siges at der her ikke snakkes om den samme form for "via negativa et via positiva" diskussion som der findes hos hhv Dionysios Areopagiten og Eckehart.
Dog findes Dualiteten i Gudsnavnene også her, og andre steder.

Jeg mener at udsagnet "identisk med Gud" er lidt en kix i sproget. Det rammer, imo, meget ved siden af. Og dette bunder jeg til dels i det ovenstående.

_________________

Jeg klippede følgende dele ud af din post;



Når jeg si'r 'vi alle er 1', så er det ikke fordi jeg mener at vi hver især er alle-sammen på samme tid. Jeg er en unik del af det samlede, og du er en unik del af det samlede, du er ikke mig og jeg er ikke dig men tilsammen er vi begge 2 unikke og selvstændige dele af det samlede. Det samlede består af alle de unikke enkelt-dele, dvs også os 2, men det samlede _er_ ikke os 2, og _vi_ 2 er ikke det samlede. Det samlede er også unikt, fordi kun det samlede _er_ det samlede (alle vi andre er kun enkelt-delene af det samlede)
Jeg ved ikke om det var det du tænkte på? Eller om jeg misforstår?

Hehe, jeg henvendte den egentlig ikke til nogen speciel. Og som du ser, er ideerne også lidt vagt formulerede... ville bare prøve at skrive dem ned, og se hvad nogle her sagde til det.

Men det er da selvfølgelig rart det fik dig til at uddybe dine tanker

_________________

Men hvis det er som Fanny si'r (En gud som leger og erfarer sig selv gennem at udspalte sig til uendelig mange opmærksomheder), hvilket er en overbevisning jeg deler, så er alle henvendelser jo på en måde altid rettet til alle på samme tid

Du er hermed blevet min broder kære Odden