Jeg har fået et svar fra Line, og med hendes tilladelse poster jeg det her i emnet. Jeg synes det er værd at læse lidt på det afsnit jeg har markeret med kursiv. Nogle har måske anvendt en knap så imødekommende retorik, og sat følelser over fornuft?
Line skrev:
Hej Jesper og tak for din mail. Jeg vil først beklage at jeg ikke har haft tid til at svare dig tidligere, men jeg har ikke været hjemme ved computeren i mange dage.
Jeg er glad for, at du starten din mail med at skrive, at du ikke har hørt mit foredrag, og jeg har efterfølgende læst min egen hjemmeside igennem, og kan egentlig godt forstå, noget af det du skriver. Men jeg kan desværre ikke have hele mit foredrag liggende på hjemmesiden (Jeg snakker trods alt mellem 2 og 3 timer). Jeg havde for et par år siden et par professionelle til at hjælpe mig, med at vælge teksten ud - så dem stoler jeg på (de var heller ikke helt billige).
I mit foredrag ligger jeg slet ikke skjul på, at skaderne fra mit misbrug, fuldt ud var min egen skyld - jeg valgte selv at eksperimentere med stoffer jeg absolut intet viste om. Om jeg havde taget dem, selvom jeg kendte de kemiske reaktioner - det må kun guderne vide. Jeg var 19 år, ude og rejse jorden rundt, havde det sjovt med mine 'nye venner', og opdagede hurtigt, hvor stor en del af fællesskabet, jeg kunne blive, hvis jeg var med til at feste i weekenden. Men der er helt bestemt kun én, der kan tage ansvaret for mit valg - og det er mig. Det ligger jeg bestemt ikke skjul på, i mit foredrag. Mit valg, mine konsekevenser.
Men mine mange bivirkningen skyldtes jo ikke kun stofferne. Den medicin, som jeg skal tage resten af livet, har lige så store bivirkningen. Specielt de første 4 år, af min behandling. Jeg turde ikke fortælle min gamle, søde, kloge psykiater, at jeg havde taget stoffer, så rent medicinsk var han helt over i en anden boldgade - min fejl, fordi jeg troede det ville gavne mig, at holde kæft. Jeg var nemlig bange for, at han ikke ville behandle mig, hvis han kendte sandheden.
Om jeg havde minimeret mit forbrug, hvis jeg viste noget mere omkring ecstasy, det er også svært at sige. Men jeg tog E i et år, fordelt på 3 måneder i weekenden - så det blev til ca. 12 gange ecstasy, for jeg blev så dårligt, at jeg måtte stoppe min jordomrejse og tage hjem til Danmark.
Jeg er også meget glad for, at du skriver, at din mail ikke er et personangreb, men mere som en opfordring til debat og et mere nuanceret blik på hele stofdebatten/oplysningen herhjemme. For da jeg åbnede min mail, var du ikke den eneste der havde skrevet til mig - men dog den mest saglige. Jeg har fået rigtig mange ubehagelige mails, fra folk på forummet psychedelia.dk, hvor jeg også blev opfordret til, at deltage i debatten/tråden. Jeg læste tråden igennem, med den hensigt, at deltage, men når det første jeg læser er, at jeg bliver sammenlignet med tegnerne fra Jyllandsposten, der tegnede Muhammedtegningerne, og derefter modtager mails med indhold som blandt andet 'Klamme Lebbe', 'Samfundets Fjende' og 'Købt af journalister, politiet og regeringen', så håber jeg, at du syntes, det er i orden, hvis jeg ikke deltager. Det vil udvikle sig til en frygtelig omgang mudderkastning, og det tror jeg vi alle syntes, livet er for kort til. (I al fald min gravhund Elvis, for den tid jeg bruger foran computeren, går jo fra hans tid (-: )
Jeg har været så heldig, at i mange af mine tidligere foredrag, har jeg mødt mange, der har den samme mening som dig, og det giver ofte anledning til debat. Jeg ligger ikke skjul på i mit foredrag, at de gange jeg tog E, var fede, fede oplevelser. Men de efterfølgende mange års sygdom, dem fortæller jeg også om. For selvfølgelig er der mange, der har taget stoffer og aldrig er blevet syge af dem, men det er så individuelt - psyke, omgivelser, sygdomshistorie, mængden af stoffer, sammenblanding der af osv. osv. (Det ved du lige som meget om, som jeg gør). Rigtig mange faktorer spiller ind - og derfor syntes jeg, at det er vigtigt, at man oplyser og informerer omkring stofferne, så unge mennesker selv kan tage en beslutning. Hvordan man skal informere og oplyse - det er vi lidt uenige om, men modstridende interesser og ytringsfriheden, holder vores samfund dejligt dynamisk.
Mit foredrag handler jo heldigvis ikke kun om mig - det ville være kedeligt. Men min historie er den røde tråd, og så har jeg 'viklet' en masse info omkring. Meget af det fra Sundhedsstyrelse, undersøgelser, Gallup, Henrik Rindom - jeg ved godt (det er der i alt fald et par stykker fra forummet, der har skrevet til mig), at der er nogen der ser disse oplysningen som falske, sminkede, urelevante og løgne - det er endnu en debat. Men jeg snakker blandt andet også om mine rejsekammerater fra dengang. Jeg fortæller også deres historie. De er også selv skyld i, at det gik så galt, de vidste heller ikke særligt meget om stoffer, men tog valget alligevel - men vi var 8 der tomlede jorden rundt sammen, 4 af os skal tage medicin resten af livet, én har begået selvmord grundet mange års depressioner og psykoser.
Jeg håber min mail, har givet dig bare et lille indblik i, at jeg forsøger at nuancere mit foredrag - give information, faktisk på en humoristisk måde, for ellers kunne jeg nok ikke få mine tilhører til at sidde stille i 2 timer.
Rigtig god søndag, og jeg håber virkelig, at du forstår mit valg omkring ikke at deltager i debatten på forummet - jeg stikker skam ikke halen mellem benene, og selvfølgelig ville det være hensigtsmæssigt, at deltage, men jeg tror, at det mere kommer til at handle om grimme ord og mudderkastning end den reelle debat.
Jeg håber jeg fik givet dig svar på feedback.
Kærlig hilsen Line.