Psychedelia.dk

Drupe > Nu talte jeg om folk, der var alternativt indstillede i forvejen, og så fik mærkelige oplevelser. Jeg ville ønske, at jeg kendte nogle skeptisk indstillede personer, der så blev "omvendt", så jeg bedre kunne vurdere fænomenet den anden vej rundt.

Jeg synes det er lidt sjovt, at du nu snakker om "alle mulige former for påvirkning", det er ikke mit formål blot at provokere, men det virker lidt som om du bare død og kritte vil have at fuldmånen har en eller anden virkning på os mennesker. Mange af de folk, der har talt til fordel for den "alternative side" i dette indlæg, tror ikke selv på fuldmånens betydning. Det ved jeg, fordi jeg bl.a. har talt med nogle af dem.

Mvh. Psyko

Jamen du VED det ikke, og så er det jo lige så sandsynligt at de gør som at de ikke gør.

Come on folkens, der mangler virkelig argumenter i den her diskussion. Det der gøgl med at når man ikke ved om et udsagn er sandt, så er det lige sandsynligt om det er det eller ej, er meningsløst. Det bliver altid brugt af religiøse og okkulte folk til at forsvare deres latterlige teorier, men det bliver ikke et bedre argument af den grund netop fordi det ser bort fra alle andre argumenter.

Verden har set masser af gode beviser for at astrologi og alt i den dur ikke holder en meter, men aldrig et endegyldigt bevis for at det virker. (Se evt. linket til Skeptica itt). Derfor er det altså IKKE lige sandsynligt.

Overtroiske folk tror på ting som de kun kan bevise ved hjælp af sammenfald (kvindens menstruationscyklus og månen) og ubeviselige teorier fra mere eller mindre tvivlsomme personager. Det er selvfølgelig ikke rimeligt at acceptere overtro som sandhed eller bruge det til at argumentere udfra.

Og så kan i kalde mig nedladende eller snæversynet eller hvad det var en eller anden skrev fordi jeg bruger ordet overtroisk om religiøse mennesker og andre virkelighedsfjerne folk, men jeg kan sgu ikke se noget positivt i verden der er kommet ud af troen på ting der ikke findes.

Bare mine 2 daler.

PS: dette er ingen kritik af dex, brugte bare hans indlæg til at illustrere min pointe.

Sygehjælper Marianne Johnsrud har netop stukket en blå knappenål i opslagstavlen på Rigshospitalets fødeklinik. Den blå knappenål har hun anbragt ved siden af en guldknappenål. Nålen med det gyldne hoved fortæller, at det var fuldmåne da den spæde dreng kom til verden 2. marts klokken 3.30.


Resten kan læses her....
http://www.skeptica.dk/arkiv_dk1/nygaard.htm

Jeg skrev jo også at jeg tvivlede på det...

Verdammt!

Jeg ville også synes det var sejt hvis det var tilfældet, men jeg ved det ikke. Dén pointe jeg forsøger at tale for er, at man ikke bare sådan uden videre kan afvise muligheden. Men det kan sgu også godt være at månen bare er en sten der cirkler rundt om jorden og ikke påvirker en skid udover tidevandet. Jeg prøver blot at bevare et åbent sind, og bliver nok lidt provokeret når folk afviser alt der ikke passer ind i deres verdensbillede nærmest pr. refleks. Det er sgu ikke dén attitude der har bidraget til vores udvikling.

Det kan jeg sådan set godt forstå, jeg synes bare lidt at problemet er, at dit modsvar er at gå helt over i den anden grøft, og insistere på at enhver halvtåget spirituel ide nødvendigvis må tages ind til seriøs overvejelse. Ved godt, at jeg formentlig lyder provokerende nu, men vores verdenssyn ligger nok alligevel for langt fra hinanden til at vi nogensinde bliver enige.

Mvh. Psyko

Psyko > Synes du da det er en halvtåget spirituel idé, at månen kan have en psykisk påvirkning på mennesker? Jeg synes da der er nok 1. persons beretninger til at man ihvertfald ikke kan afvise ideen på forhånd.

Jeg har haft en del 1.persons oplelvelser med hvad man kunne kalde "det guddommelige" eller uendeligheden, både med og uden psykedeliske stoffer. Det er nok dem der har været med til at danne min holdning. Sådanne oplevelser har en stærk indre logik, som gør dem meget svære at afvise som indbildning eller lignende. Det er tilgengæld nemt at gøre, når man hører det fra andre, og ikke selv har oplevet det.

Det forstår jeg egentlig udemærket. Det er kun sundt med en naturlig skepsis, for der ER sgu mange "spirituelle" tågehoveder rundt omkring, der render rundt og lever deres liv på en eller andet mærkelig idé de fik da de var skæve eller på svampe eller hvad ved jeg.

Jeg kan vise dig nok første håndsberetninger fra folk der er blevet bortført af små grønne mænd... Og så må der jo være noget om snakken ikke?

Du skrev jo tidligere i topic, at du mente materien og det mentale var uadskillelige størrelser (svjh) og således burde der jo være en fysiologisk/neurkemisk reaktion der fulgte med.

Hvis vi taler om en ren psykisk påvirkning, synes jeg det er sværere at sige noget entydigt. Men jeg holder stadigvæk på, at det formentlig vil være noget psykosomatisk, hvilket jeg somsagt primært baserer på, at det ikke er noget almindeligt. Mig bekendt er det de færreste mennesker, der oplever nogen særlig påvirkning af psyken, når det er fuldmåne.

Jeg vil naturligvis ikke sidde og udtale mig bedrevidende omkring ægtheden af dine religiøse oplevelser, men der hvor filmen knækker for mig, er at det er så forholdsvis få mennesker, der oplever den slags.
Jeg har også svært ved at se hvorfor gud skulle vælge psykedeliske stoffer (nogle af dem endda menneskeskabte) som katalysator for guddommelige oplevelser, da det er de færreste mennesker, der tyer til denne vej. Desuden er det jo langtfra alle, der får religiøse oplevelser på psykedeliske stoffer...jeg er f.eks kun blevet bekræftet i mit ateistiske/agnostiske verdenssyn, de få gange jeg har eksperimenteret med svampe. Rent faktisk har de fleste af oplevelserne næsten trukket mig helt over i nihilismens sorte univers, og kun ved at gå i behandling, har jeg formået at kæmpe mig tilbage. Det klarsyn jeg har oplevet på de psykotrope stoffer, har kun været klarsyn mht. min egen dødelighed, livets meningsløshed osv.
Ingen oplevelser af universets balance, enhedsoplevelser med naturen, oplevelser af "noget større end mig" eller andet. Det betyder naturligvis ikke, at mine oplevelser er bedre end dine, eller at de nødvendigvis er mere ægte. Jeg finder det bare mærkeligt, at "gud" eller hvad det nu er I moderne ikke-bog religionsfolk tror på, kun udvælger sig så få mennesker at kommunikere (positivt) med. Uanset om oplevelserne er fremkaldt ved brug af psykedelika eller er kommet i ædru tilstand, så forekommer det mig også at nogle personer (ikke nødvendigvis dig, Drupe) let bliver ret arrogante efter den slags. Fordi nu har de jo fået en særlig indsigt, nu føler de sig ligesom udvalgte.

Mvh. Psyko

Psyko, nu er der jo også mennesker, der får religiøse oplevelser uden indtag af psykedelika. Der er mange forskellige stier op ad bjerget
Desuden er i alle forskellige i vores spiritualitet, hvis ikke man er åben for input af den karakter, så tror jeg ikke, at det bare sådan uden lige dukker op under indtag af stoffer.

Mht månens påvirkning, så vil jeg mene, at der er tale om en fysiologisk ændring. Dvs, at månen påvirker væskebalancen i kroppen på samme måde som den påvirker væskebalancen på Jorden (tidevandet). Denne ændring kan, muligvis, have en effekt på den psykiske balance. For mig lyder det ikke så usandsynligt...

Nu kan det godt være jeg spørger lidt dumt men hvordan kan man finde ud af hvornår det er fuldmåne på forhånd?

På DMI, fx.

Månen og Jorden opfører sig således ift. hinanden (ligesom alle andre himmellegemer i vores galakse), at man kan forudsige deres baner.

Beklager, men det virker som om du ikke har altså læst mit indlæg særlig grundigt, tillad mig at citere mit eget indlæg:



Jeg kan godt se, at jeg måske ikke lige får skrevet eksplicit, at jeg også synes det er underligt, at det kun er nogle mennesker, der får spirituelle/religiøse oplevelser i ædru tilstand.




Nu bliver det lidt meget en diskussion om tro, men det jeg hæfter mig ved, er at mange faktisk siger de har haft en ven eller bekendt, der oprindeligt var ateist, men som efter indtagelse af psykedelika blev "omvendt." Problemet for mit vedkommende, er at jeg tror mennesker nogle gange har en tendens til at foklare noget uforståeligt med gud eller noget guddommeligt. Dybest set ville de fleste vel gerne tro på, at der var en mening med galskaben, og i den forstand er vi vel alle "åbne" overfor de spirituelle? Jeg er bare kun blevet bekræftet i det modsatte.



Det er jo muligt du har ret, det burde ihvertfald være muligt at undersøge (for dig.) Problemet er bare, at vi startede med at diskutere mærkbare/markante ændringer i den psykiske tilstand, og hvis der er en så generel påvirkning, finder jeg det underligt at ikke flere mærker den. Indrømmet, det er muligt at det atter bunder i individuelle forskelle, men det kunne jo også være fordi nogle troede så meget på noget, at de pludselig kunne mærke et eller andet. Men undersøg endelig det med månens påvirkning af væsken i kroppen, det kunne være interessant at få nogle facts på bordet.

Mvh. Psyko

I bør huske at skelne mellem månens månedlige cyclus og dens effekt på tidevandet. Det er to forskellige fænomener.

Månens indvirkning på kroppens vand, svarer til den indvirkning en bowlingkugle ville have, hvis man holdte den over hovedet.

Med andre ord "påvirker" objekter vi omgiver os med til hverdag kroppens vand meget mere end månen gør.



http://www.skeptica.dk/2004/winther1.htm

Følgende er udelukkende baseret på mine egne erfaringer, og det er ikke noget jeg forventer at andre bare ukritisk accepterer, men:
Jeg betragter ikke gud som en vilje adskilt fra dig selv, men istedet for ens egen inderste kerne. Altså, jo mere du afdækker af dig eget sind, jo tættere kommer du på "gud". Jeg har også haft nogle rigtig grumme trips, men det spøjse er, at alt der forfærdelige man kan opleve på psykedelika, er lige præcis det der sidder og blokerer for oplevelsen af det guddommelige i én selv. Har du lagt mærke til at det man oplever på trips ofte er en forstærkning af den stemning man allerede var i i forvejen da man tog stoffet? Og hvis man sidder med en stærk følelse når trippet slutter, hænger denne følelse ved i fortyndet form i ens hverdagsbevidsthed? Altså følelsen har været der hele tiden, men trippet begynder at afdække og bevidstgøre det, der før lå ude i bevidsthedens periferi. Derfor tror jeg også at man skal passe meget på med at kalde oplevelser på psykedelika for "klarsyn", da man snarere subjektivt erfarer materiale fra sit eget ubevidste. Hvis man lader en oplevelse folde sig ud og gøre sig selv færdig, skifter stemningen også helt af sig selv.

Måske er det netop dét der går galt for mange, at de sådan uden videre accepterer deres oplevelser som sandheden. Når Astral fx. fabler løs om sine paranoide teorier, tror jeg det er en meget stærk paranoid følelse der er dukket frem fra hans ubevidste som han ikke anderkender som sin egen, men istedet projicerer ud på omverdenen. Og da Fråder var overbevist om at han var Messias, var det nok en ekstaseoplevelse der havde "forført" hans rationelle sind.

Derfor kan jeg egentlig kun være enig med dig i, at det er vigtigt at tage kritisk stilling til sine oplevelser, både dem man oplver på psykedelia og uden.

Psyko skrev


Jeg tror mange som oplever dybe psykedeliske trip med tiden erfarer, at der er flere "lag" af verden end kun den fysiske. De finere lag som kommer efter det fysiske (Jes Bertelsen taler om det æteriske, det astrale, det mentale og det spirituelle lag) har deres egne energistrømninger, som ikke kan måles på det fysiske niveau men som påvirker vores væsen som helhed. Jeg ved ikke precis hvor månen passer ind, men det er sandsynligt at den påvirker gennem en af disse lag, og vil på den måde kunne påvirker hele vores væsen. Om det så resulterer i at man "vælger" at bruge energien til at føde børn, gå amok i byen, lave ritualer i skoven eller bare ligge søvnløs hen, er individuelt, og derfor kan man ikke måle noget signifikant i menneskets adfærd. Men alle har vi en følelse for månen, og det er precis der, den rammer os.
I virkeligheden er der ikke noget mystisk ved det. Alt hvad vi har følelser for, påvirker os til at have disse følelser. Man kan så vælge at sige at følelser bare er noget som sker inde i ens hovede, eller man kan vælge at se verden som en helhed, hvor alt griber ind i hinanden, som lys gennem tusinder af prismer.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller