Tjille var en intelligent ung mand, som altid syntes at have en god forståelse for sine omgivelser og medmennesker. Jeg tror aldrig det er sket, at jeg har været dybt uenig med ham, omend jeg ofte ikke har anset de ting han har gjort som rigtige, har jeg heller ikke altid selv gjort det rette.
Her snakker jeg om ansvarligheden omkring brugen af stoffer versus det ansvar man løfter over for sig selv i denne verden.
Fra jeg først mødte Tjille tog det ikke længe førend jeg tænkte; "ham her, han holder ikke længe, enten OD´er han, eller hans liv løber helt af sporet"; af den grund holdt jeg ham på afstand. Jeg tog ham bevidst ikke ind i min vennekreds på samme måde, som jeg har gjort det med andre mennesker, simpelthen fordi jeg ikke ville skade mit eget liv.
Måske havde det været anderledes for ham, hvis jeg ikke havde gjort sådan, "hvis og hvis min røv er spids".....
Jeg snakkede ikke meget med Tjille efter nytår - Jeg havde ikke lyst, og et eller andet sted plager de tanker mig... Kunne man have gjort en forskel? Men, jeg så ikke denne udvikling, og som så mange andre, så må jeg sidde tilbage med fornemmelsen af, at jeg kunne have gjort noget, hvis jeg vidste noget mere om ham, og havde opfattet hvad der skete indeni ham. Paradoksalt er jeg så splittet imellem skyldsfølelsen over ikke at har været der for ham, versus successoplevelsen af, at have lukket ham ude af mit liv, da jeg godt vidste hvor det bar hen for ham .
Sidst jeg så Tjille var til Logarythm festen, han virkede måske lidt fjern, men enhver der har mødt Tjille til sådan noget ville ikke undre sig videre over det.
Jeg føler mig sikker på, at havde Tjille ikke haft sit misbrug, og havde han haft en omgangskreds der ikke var så stærkt forbundet til stoffer (psychedelia.dk folk + andre), så ville det ikke være endt sådan her. Her kan jeg så, trist nok, regne mig selv blandt dem der har fastholdt ham i det destruktive mønster der har ført ham til hans selvmord.... Fordi, jeg tror ikke en intelligent, medfølende og ærlig ung mand ellers ville vælge den løsning, hvis ikke der var noget der gjorde han ikke kunne klare livets op og nedture bedre, samt takle de skavanker hver person er nødt til at acceptere, er en del af dem selv.
Tjille var, trods alt, ikke en usikker ung teenager... men en intelligent og forstående mand. Med tid kommer råd, men han gav sig ikke nok tid i kampen, skadede sig selv og gav op... Valgte den eneste løsning han var istand til at se på det tidspunkt, døden. Den forkerte løsning.
Jeg vil aldrig tilgive ham det han har gjort, at forlade denne verden og efterlade sig dette tomrum der langsomt fyldes med negativ energi, som jeg er bange for altid vil hænge som en mørk sky over de fælles gode oplevelser vi havde sammen.
Det eneste selvmord jeg kan godtskrive er ved livstruende sygdomme, men det Tjille har gjort, er for mig næsten lige så slemt som at tage en andens liv, også selvom det var hans eget.
Måden han gjorde det på, omend effektiv, har berørt mange uskyldige mennesker.... men selv det falmer i forholdet til det faktum at han har taget sit eget liv.
Familie, Venner, Bekendte, Folk i toget - Alle folk der kommer i kontakt med det, håber alle kommer bedst muligt igennem det.
Hvis en person, af Tjille´s karakter, skal drives til hvad han gjorde, af sig selv, omgivelser og verden som sådan - Så er der noget grueligt galt i vores verden - og der er nogle af os der bør se sig godt omkring, og se om ikke de kan gøre noget ved det.
Giv hans død noget mening, og se Jer selv i spejlet en ekstra gang. Tving andre til det, det er klart, at vi er mange der skulle have gjort mere for ham..... og nu da det er for sent, ved vi, at vi havde gjort det, hvis bare vi havde opfattet situationens alvor; eller bare det at der var en situation til at begynde med.
Tjille - I din søgen efter respekten for stoffer tabte du respekten for dig selv. Jeg håber din død vil lære andre, at i respekten for sig selv, ligger respekten for alt andet. Jeg håber jeg engang vil kunne tilgive dig, så når jeg tænker tilbage på dig, så er det det de gode ting du skabte i denne verden jeg husker, og ikke den måde du forlod den på. Du havde et dybt sind, men at være dybt i sindet medfører desværre også et stort tryk; jeg ville ønske du havde fundet andre veje du kunne gå, for at få det tryk fjernet.
Nu er der kun 1 ting tilbage af Tjille der vil bestå, og det er den positive energi han dog trods alt har efterladt sig tidligere i hans liv - Det er vores ansvar, som venner og bekendte at holde den energi ved lige og give den videre til andre. For mig er det den eneste måde man lever evigt på.
Tjille var meget musikglad, han havde en god fornemmelse af det bånd der er imellem mennesket og musikken - Vi behøver det bånd, det giver vores liv mening. Der var ting der holdte Tjille i denne her verden, og jeg er sikker på han elskede dem, jeg vil gøre mit for fortsat at værne omkring dem samt promovere dem - Fordi det tror jeg han havde ønsket.
- Bart
|