Psychedelia.dk

Kære alle
først og fremmest, må jeg have lov at kondolere.

Det er en trist oplevelse at sidde og læse tråden igennem. Men som nogen af jer er inde på, er det jo også en mulighed for en lille øjenåbner for andre. Jeg synes I skriver nogle meget smukke ord.

Jeg skriver fordi, at nogen af jer udtrykker, at Tjille/Peder har "valgt det rigtige". Jeg kunne ikke være mere uenig.

Ali skriver bl.a.:
"Jeg har sagt det så mange gange efterhånden, men det skader ikke at sige det igen: Jeg er ikke et eneste øjeblik i tvivl om, at det var den rigtige beslutning han tog, men jeg kan ikke helt finde ud af om jeg går ind for denne rigtige beslutning."

Der er ikke nogen tvivl om, at Tjille/Peder har fået fred nu. Men det gør ikke hans handling mere acceptabel. Selvmord kan aldrig blive acceptabelt. Det er, for at sige det mildt, pisse-hamrende egocentrisk kun at tænke på sig selv på denne måde. Ja, nogle mennesker har det ulideligt. Ja, vi kan måske et eller andet sted, på en eller anden mærkelig måde, godt forestille os deres situation. Men de smerter en person har, der fører til vedkommendes selvmord, kan ALDRIG opveje den smerte, de påfører andre.


jeg skriver hverken dette for at provokere eller støde nogen i deres sorg. Jeg skriver fordi man uvilkårligt påtager sig en ulidelig skyldfølelse for en anden persons handling. Derfor synes jeg, det er vigtigt at fortælle, at lige så naturligt det er, at føle sorg over den man har mistet, lige så naturligt er det, at hade vedkommende for hans/hendes handling.

bedste hilsner
steffen

Det var da et ualmindeligt firkantet og bedrevidende indlæg. Fint nok at du har en mening, men tal for dig selv.

Så du mener at hvis man har det så gennemgående dårligt at man ikke ser nogen som helst grund til at forblive i denne verden/på dette plan, så skal man alligevel leve et liv som man selv ikke føler giver nogen form for tilfredsstillelse fordi at ens egen smerte ikke kan sammenlignes med de andres?
Det var dog jantelov så det batter.

Personligt kan jeg ikke se nogen grund til at rode mere rundt i dette, sket er sket og der er absolut ingen grund til at bebrejde TJiLLe for hvad han har gjort.
Alle dem der mødte Peder, på nettet eller IRL, har ham inde i sig, nu går det ud på at huske ham for hvem han var og hvad han har givet os.



Jeg kan ikke se hvorfor vi skal påtage os skyldfølelse for hvad der er sket, jeg er ret sikker på at ingen herinde kan bebrejdes for hvad Peder gjorde.
Sorg kan de af os der føler behov for det dog sagtens bruge, sorgen læger ligesom tiden også ens sår, men had kan jeg ikke se hvordan jeg eller nogen andre kunne bruge konstruktivt til at komme videre - ret mig endelig jeg taler kun for mig selv.

Mvh Jonas!

Jeg kan udemærket forstå hvad Buddha skriver, og er også enig med ham langt hen ad vejen. Det er sikkert svært for jer andre at sætte sig ind i de tanker man gør sig efter en nær person har begået selvmord, men jeg har selv kendt to selvmordere, den ene, en kæreste jeg havde for mange år siden som i en alder af 34 år valgte at sige farvel, og den anden, en nyligt afdød veninde til min veninde, og altså ikke en pige som stod mig nær. Dog så jeg hvad det gjorde ved hendes familie, at hun efterlod to børn og en mand.
Den person som vælger at begå selvmord, er selvfølgelig et meget ulykkeligt menneske, men det er en meget egoistisk handling over for alle dem som har kærlighed til en, at vælge at gøre livet forbi.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Egoistisk vil jeg sige er at strække den.....

Folk kan være så langt ned i kulkælderen at de ikke længere kan skelne eller har styr på hva de har gang i

Egoisme er hvis jeg f.eks. nakker en person fordi jeg synes det er sjovt eller at jeg nakker alle mulige ting fra folk

Nej. Det er ikke egoisme. Det er idioti, eller i bedste fald sindssyge.

Er det ikke ligeså egoistisk at kræve at en person der har det så dårligt, at han/hun er på randen af selvmord, skal holde sig selv i live, udelukkende for at tilfredsstille ens egne behov?

Jo!

Så kommer vi jo ud i eksistentielle spørgsmål som: hvad er meningen med vores eksistens? Reinkarnerer vi? -og i så fald, er der så ikke en meningsfyldt grund til at vi møder forskellige problemer i vores liv, som det er meningen at vi skal løse og lære af? Folk som opgiver, vil de ikke bare få det hele i hovedet igen i næste liv?
-Og omvendt, hvis man ikke tror på reinkarnation, men at det hele bare slutter ved døden... kan man så ikke lige så godt få det hele med? Hvad mister man ved at leve et smertefuldt og kompliceret liv færdigt (som man måske alligevel kan lære noget af og ende med et fredfyldt liv). Hvorfor ikke tage 70 år istedet for 22, hvis det er det eneste man får? Døden skal nok komme før eller senere, det er helt sikkert!

Jeg er heller ikke så sikker på at den potentielle selvmorder egentlig ønsker at dø. Personen kan bare ikke se nogen anden udvej. En god ven vil måske kunne hjælpe til at give selvmorderen mod på livet igen. Derfor synes jeg ikke det er egoistisk at konfrontere den potentielle selvmorder med hvor mange der elsker vedkommende og at man kan se noget smukt og godt i personen.

Jeg kan til dels forstå selvmordere som ikke gider livet fordi deres krop er blevet handikappet for livet (f.eks. lam i begge ben). Men hvis man har en sund og velfungerende krop, så synes jeg livet bør tages som en udfordring, -også selv om sindet gør ondt. Det er ofte dem, med de største smerter i sindet, som ser de smukkeste ting ved tilværelsen. Fordi de hele tiden søger at finde en mening.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Så det er til dels okay at tage sit eget liv hvis man ikke kan bevæge benene, men hvis hver eneste dag er så psykisk smertefuld at det er udholdeligt, så er det egoistisk og forkert?

Jeg tror altid der er en udvej, men hvis man er i en situation hvor alt syntes så håbløst, at man tager sit eget liv, så mener jeg ikke det er fair at kalde denne desperate handling for "egoistisk". Der er helt klart bedre alternativer, men hvis personen ikke kender til disse, hvordan kan man så give ham/hende skylden? Ja måske var det mere rimeligt at give det omgivende samfund skylden, idet det måske var det der ikke var istand til at give den hjælp personen behøvede?

Nej, det har du nok ret i. Det er trods alt en handling som fører til en opløsning af egoet. Måske brugte jeg det ord, fordi det er svært at finde andre.

Når det er sagt, vil jeg sige at jeg synes det er synd, at denne debat bliver en kamp om ord frem for at forstå meningen bag dem, og kunne rumme folks forskellige reaktioner på et selvmord. De af os, som ikke bare sidder og klapper i hænderne over menneskets frie vilje til at tage eget liv, har måske selv oplevet den smerten det er at kende en selvmorder. Umiddelbart er det det nemmeste at sige, at man aksepterer selvmorderens valg, og at det sikkert var det bedste, ect... Men smerten bliver tilbage, og et halvt år senere kan det godt være at man opdager, at man i virkeligheden undertrykte en anden side af sig selv, som var frustreret og vred over selvmordet. Den vrede er også et udtryk for kærlighed, og bør derfor ikke undertrykkes i forsøget på at være så aksepterende og "kærlig" over for den afdøde. Det er ok at skælde ud på døde mennesker og det er ok at kalde dem "egoistiske" fordi man føler sig forladt. Erkender man ikke den side af sin kærlighed, tror jeg man undertrykker en del.

Peace, Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Fanny, jeg har på fornemmelsen, at du har en anelse om pointen med mit budskab. jeg har ikke lige fulgt tråden, men nu, hvor jeg sidder og læser den i gennem, så kan jeg se, at jeg er blevet misforstået/misfortolket temmelig slemt. Det var ikke på nogen måde min mening at dømme nogen. Det kan hverken jeg eller andre bruge til noget. men jeg synes virkelig, at du fanger essensen af dét jeg ønskede at skrive selv med mit indlæg. tak. og håber, at det kan være en hjælp for andre.

vh

Fanny, jeg synes også jeg forstår din pointe, og er som sådan fuldstændig enig med dig. Jeg mener ikke at man objektivt moralsk kan sætte etiketten "egoist" på en selvmorder, men omvendt er det fuldt ud forståeligt at de efterladte kan opleve selvmordet som et svigt og sidde tilbage med vrede og lignende følelser rettet mod den afdøde. Sådanne følelser skal udtrykkes og ikke gemmes væk.

jeg møder tjille i mit sidste trip imod skyerne, og jeg skal nok punke ham for hvad han har gjort, måske det var det rigtige for ham, men det er imod alt natur hvad han har gjort, det er forkert at smadre sit tempel fordi ens flamme brænder på et lavt blus, man skal ændre sit liv istedet for at slutte det, ikke for at gøre mig selv bedre eller dårligere, men jeg har fandme mistet en del i mit liv og har været meget nede, men aldrig nok til at tage skridtet, føler med jer alle og med ham, men jeg kan da ikke acceptere at det er hans eget valg, så jeg vælger at skyde skylden på psykedeliske stoffer dermed jer der kendte ham, det er ens pligt at stoppe mennesker der er for langt ude...

HURRA FOR JERES HARMREDCUTION

2 down and many more to come...

stop jeres leg imens den er god


P.L.U.R tjille, glad for jeg kendte dig.

Man kan desværre ikke forhindre mennesker i at tage deres eget liv, hvis det er det de ønsker at gøre. HVordan synes du man skulle have stoppet ham? Det ville være godt at vide hvis nu det skulle være aktuelt en anden gang, Rumkaj.

Rumkaj alias Elven Raver skrev:



Luk nu bare røven og bland dig uden om vores forum.

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

nej fanny

Jo, idiot!