Silver_Bullet skrev:
Kunne folk prøve at komme med nogle beskrivelser af selve rusen fra heroin? Både 'sus'et" og det efterfølgende forløb?
Dette spørgsmål er i høj grad forbundet med det andet du stiller...Sådan som jeg ser det, oplever du sjældent noget egentlig "sus" når du insufflerer (sniffer) heroin, og kun i mindre grad, når du ryger det.
Det største "sus" opleves ved injektion, men denne effekt også tilføjer en helt ny dimension af afhængighed. Hvor kraftigt suset er, vil jeg ikke udtale mig om, men Tjille (RIP) beskrev det som at "få kastet en varm dyne over sig."
Første gang jeg prøvede heroin, var min reaktion at "det var da meget sjovt, men ikke noget særligt." Rusen er forholdsvis subtil i forhold til hvad jeg havde forventet - hvilket formentlig skyldes idiotiske myter der huserer i samfundet såsom "10000 gange bedre end sex" og lignende.
Den rus man typisk oplever ved insufflering/rygning er:
Opstemthed, lyst til at snakke, døsighed, kvalme og en meget behagelig varme. Det føles lidt ligesom, at varme bølger skyller igennem ens krop.
Derudover er det ikke unormalt, at man begynder at nodde og få opiod-visioner/drømme (nærmest ligesom at drømme i vågen tilstand.)
Eventuelle problemer får mindre betydning - man glemmer næppe sine problemer, men de virker bare insignifikante i forhold til den behagelige tilstand man befinder sig i. Og hermed ligger altså også et af problemerne med stoffet: Det luller personen ind i en følelse af tryghed, og fordi ens problemer ikke virker specielt store, kan det også være let at fortælle sig selv, at man sagtens kan styre heroinen.
Ovenstående beskrivelse kan måske fremstå som en reklame, men jeg kan på ingen måde rekommandere at man prøver heroin.
Hvis man alligevel ikke kan holde sig på måtten, bør man i det mindste stille sig selv visse spørgsmål såsom: Hvad er min motivation for at prøve det? Hvis det er fordi ens liv er kedeligt, eller man har psykiske problemer eller lignende kan det på ingen måde anbefales at man vælger heroin.
Mvh. Psyko