Citat:
Update 30/11/06:
Jeg stoppede ikke, trippede stadigvæk hver weekend, både amf, kiks, svampe, morifn, ritalin, dexofan og andre medicinske 'stoffer'. (hovedesagligt amf).
Sådan som det ser ud nu, er jeg meget deprimeret, går med selvmordstanker, og har halvt svampe-syn når det bliver mørkt.
Samtidig selvom det er dagslys, kan jeg få sorte pletter hist og pist, tror mit syn har taget skade af stofferne eller lign. (ved ikke om det er muligt?) - det sker dog kun 3-4 gange i ugen, og varer et par minutter.
Er paranoid, og er bange for at alle vil slå mig ihjel, alle svigter mig, alle er generalt bare nogle røvhuller.
Min hud har fået en masser knobber, røde mærker, og mine øjne ser ud til at være blevet 'trykket indaf' (overskydende skind ved øjen lågerne).
Desuden synes jeg det klør over det hele, det kribler og kravler, jeg ved ikke om det har noget med stofferne at gøre, men det føles faktisk som en fjerd stryges stille hen over hårdene på armen (dog mest i ansigtet).
Mit liv er ved at være meget fucked, og det er nu, jeg har besluttet mig for at stoppe.
Kan godt være det er lidt sent, men bedre sent end aldrig.
Jeg kan ikke leve på denne måde, jeg kan ikke tage mig sammen til noget, sover 19-20 timer i døgnet, og når jeg endelig er vågen, er jeg gnaven, vrisser af folk og hvad der ellers hører med.
Jeg har mistet stort set alle mine venner og veninder, kort sagt, fungerer jeg ikke socialt.
Jeg tør ikke gå til min læge, sidst jeg var der, spurgte jeg om noget opfriskende (hvilket i sig selv er meget dumt, men det var mens jeg var påvirket).
Har tit holdt mig oppe i 4+ dage, hvor vi har taget amf, mange frarådede det, men kunne ikke se hvorfor, og efter 4 dag (skete altid), fik jeg hallucinationer som jeg var på svampe, hvilket er ret mærkeligt, da jeg aldrig har hørt om det før.
Kan godt se nu, at det højst sandsynligt kan være det der har skabt problemer med synet, jeg ved det ikke.
Jeg synes lige jeg ville lave denne update, for at i ligesom kan følge med, hvad der skete efter det.
Jeg ved ikke om dette er en normal deprission, eller hvad det er.
Jeg føler mig dum, jeg føler mig ulækker, og generalt kan jeg ikke se meningen med livet, og vil bare væk herfra, sådan har det stået på i en del tid, og bliver værre og værre.
Jeg skylder penge væk, og jeg kan ikke se noget positivt i noget som helst, det hele går ned af bakke.
Jeg aner ikke hvordan jeg skal 'komme op' igen, hvis der er nogen der har en ide, må i hjertens gerne smide en kommentar, for jeg kan ikke holde det her ud.
Nogle gange er jeg virkelig glad, men føler samtidig at jeg har taget noget, selvom jeg ikke har (?), og tænker generalt meget på de trippe-ture jeg har haft, især et bad svampetrip, hvilket derefter gør mig deprimeret, og meget aggrasiv.
Hvis nogen har en løsning, eller kan hjælpe på en eller anden måde, må i meget gerne sige til, for dette er ikke til at holde ud.
Det med spejlet er desuden gået væk, men jeg ser tit personer, som virkelig ikke er der, (noget ala det med min mor i sengen (læs længere oppe, første post)), hvilket gør mig meget bange, og forvirret.
Jeg ved ingenting, kan ingenting, og vil ingenting, i forstår sikkert hvordan jeg har det.
Tak på forhånd.
Bamsefar.
Jeg er sikker på at der er nogle her inde der kan give dig nogle gode råd, men overordnet set lyder det som om dine problemer er så alvorlige at det eneste rigtige vil være at anbefale dig at søge professionel hjælp.
Man kan ikke bare selv arbejde sig ud af en depression, så du er simpelthen nødt til at få hjælp fra nogen der har erfaring med den slags. Start eventuelt med at snakke med din læge og få en tid hos en psykolog.
Det er iøvrigt en helt normal reaktion på længere tids søvnmangel at begynde at hallucinere, men det kan være utroligt psykisk skadeligt. Jeg har læst herinde regelmæssigt de sidste fire år og de fleste af dem der har berettet om at have fået akutte psykoser af stoffer i den tid har fået det efter at have været vågen i længere tid på amf.