Interessante spørgsmål. Jeg hopper lidt rundt i dem..
Citat:
Hvis det guddommelige har et svar (f.eks. eksistentialistisk mm.), er brugen af psykedelika så blot et værktøj ? - og i så fald, hvorfor er nogle religioner så i mod brugen af psykedelika, og hvorfor mener nogle, at nå det guddommelige gennem en psykedelisk oplevelse er at springe over hvor gærdet er lavest?
En af forklaringerne kan være at religionerne mister deres magt overfor tilhængerne hvis det er hvem som helst beskåret at få store, religiøse oplevelser, og folk ikke skal spises af med at "opleve" religion gennem præster og hellige skrifter. Indsigter vundet på psykedeliske stoffer har det med at være nondogmatiske af natur, hvilket ikke harmonerer så godt med at følge en veldefineret religion.

Det er også ganske uforskammet at besøge Gud selv, hvis religionen har sat sig solidt på taburetten som mellemmand.
Der findes stadig oplevelsesbaserede retninger gennem de mystiske grene af flere religioner, f.eks. sufi'erne. Citat fra en ukendt sufi:
"
There are three ways of knowing a thing. Take for instance a flame. One can be told of the flame, one can see the flame with his own eyes, and finally one can reach out and be burned by it. In this way, we Sufis seek to be burned by God." Altså et religiøst system som bygger på direkte individuelle oplevelser med dybere niveauer af virkeligheden, istedet for blot overbringelser - lige som indtag af psykedeliske stoffer. Syn for sagen frem for blind tro.
Jeg ser psykedeliske stoffer som et værktøj til at opnå spirituelle oplevelser i deres bredeste forstand, med både positive og negative sider i forhold til de mere "klassiske" discipliner. Det er hurtigere, ja, og kræver ikke nogen egentlig disciplin, men det er også potentielt mentalt og/eller fysisk farligt. Hvis man får tingene i for store bidder ad gangen, eller ændrer sin psyke i for store trin af gangen, risikerer man at havne i en usund, ubalanceret og ulykkelig tilstand. Dette er der ikke samme risiko for ved f.eks. meditation, ekstase-rettet dans eller andre "naturlige" bevidsthedsdiscipliner. Så jeg mener egentlig ikke at psykedeliske stoffer er at springe over hvor gærdet er lavest. Jeg tror virkelig at det for mange KAN være en gyldig vej til at opleve mange af de ting som de forskellige religioner forsøger at videreformidle, men der er altså også mange blindgyder, spejlkabinetter og farlige faldgruber undervejs. Og selvfølgelig "risikoen" for at der ikke gror nogen dybere mening med oplevelserne fast.
Citat:
Og hvis man vælger at søge sandheden med brug af psykedelika, er det så det samme som at fravælge religion?
Det synes jeg ikke - og så dog. Det kommer an på hvordan man definerer religion. Jeg kender nogen få (næsten) klassisk religiøse mennesker som tripper, men det lader dog til at folk ofte får en anden vinkel på hvad religion egentlig er når de har haft nogen kraftige psykedeliske oplevelser. Specielt lader det til at flere ser "Gud" som en integreret del af dem selv, og ikke som et almægtigt væsen udenfor deres egen eksistens. Ud over at psykedeliske oplevelser tilsyneladende kan "afspore" folk fra gængse religioner, er der også talrige eksempler på at folk som har haft en ateistisk basis er blevet trukker i en mere spirituel retning.
Jeg kan på det varmeste anbefale "Den Kosmiske Leg" af Stanislav Grof hvis du vil have nogen af hans vinkler på religion og psykedeliske oplevelser.