Citat:
Unge fester på dyremedicin (FRA BT)
Et bedøvelsesmedikament til heste og andre større dyr er tilsyneladende begyndt at brede sig som rusmiddel blandt unge i party- og misbrugsmiljøet.
På internettet udveksler de unge erfaringer med hestebedøvelsesmidlet Ketamin, og så sent som fredag aften blev to unge mænd kørt på skadestuen efter at have indtaget det hvide krystalliserede stof ved en fest i landsbyen Durup ved Skive. Den ene blev indlagt med alvorlige tegn på forgiftning. Det skriver JydskeVestkysten tirsdag.
- Det er ikke ukendt for os, at de unge i miljøet bruger medicin, som er beregnet til dyr. De har en ufattelig lyst til at eksperimentere, og deres risikovillighed er enorm. Det ser ud til, at de er ligeglade med at tage noget, som de kan blive syge eller i værste fald dø af, siger Bent Eenberg, kriminalkommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg til JydskeVestkysten.
Stoffet har i årevis været udbredt blandt især festfolket i Storbritannien, og nu har de unge i Danmark altså også fået øjnene op for det. Det overrasker ikke misbrugs-konsulent Steen Bach fra Esbjerg.
- Det har jeg ventet på i 20 år. Det overraskende er, at det ikke er kommet før. Men man er virkeligt ude på tynd is, hvis man leger med det her. Det kan være livsfarligt,
advarer han.
Ved for store mængder risikerer Ketamin blandt andet at lamme åndedræts-funktionen. Medikamentet går blandt misbrugerne under navne som "Special K", Kit Kat" eller bare "K", og både Steen Bach og kollegaen Ole Schack fra Sønderjylland antager, at det havner blandt de unge efter at være stjålet fra dyreklinikker.
Citat:
Det er ikke ukendt for os, at de unge i miljøet bruger medicin, som er beregnet til dyr. De har en ufattelig lyst til at eksperimentere, og deres risikovillighed er enorm. Det ser ud til, at de er ligeglade med at tage noget, som de kan blive syge eller i værste fald dø af, siger Bent Eenberg, kriminalkommissær
Det er godt at Bent (49 år. og kriminalkommissær i skive) har styr på hvordan ketamin virker og hvad det bruges til

Citat:
Men man er virkeligt ude på tynd is, hvis man leger med det her. Det kan være livsfarligt,
advarer han.
Yes sir
