Madblindboy> hvem er det du har citeret? Det er rystende læsning, og jeg håber vedkommende har det bedre.
Agrimush> Det er noget af et trip du har været på! Jeg er glad for, at det har hjulpet dig at skrive om det her på sitet.
Du skrev:
Citat:
Mit spørgsmål lyder nu... hvad kan man stoppe svampenes virkning med omgående, hvis man kommer ud i det jeg var ude i igår ?? Der må findes et middel der stopper det omgående hvis man får så voldsomt et bad-trip
og bagefter skriver du:
Citat:
...for derude hvor jeg var, kan man ikke håndtere noget. Det var simpelthen umuligt. Jeg kæmpede.. det gjorde jeg virkelig, men det var umuligt, og det skræmte mig fra vid og sans.
Når jeg læser hvad du skriver, tænker jeg at det som gjorde dig ondt, var din kamp, mere end det var hvad du så.
Hvad kæmpede du imod? At din virkelighed som du kendte den, blev nedbrudt? At du følte en sort sorgfuld smerte i maven, som du ikke turde rumme? Den smerte er jo DIG, så hvis du afviser den, får du kamp til stregen! Man kan desværre ikke bare frasorterer i følelserne på trip. Hvad der dukker op, bliver man nød til at rumme og belyse med sin opmærksomhed. Jeg er nok i fare for at lyde ufølsom og arogant her... det er ikke min mening, men jeg ønsker at give dig lidt modspil så du bedre kan se hvilke kædereaktioner man kan sætte igang på trip.
At kæmpe imod et trips bevægelser er en udtærrende og ulig kamp. Jo mere du føler at du må "kæmpe" imod, jo mere må din underbevidsthed svare dig og give dig kamp. Det er en meget udmattende process, som man ikke slipper fra uden skrammer.
De gange jeg har kæmpet mod et trip, har det altid gjort ondt. Det er ikke fordi jeg ikke til stadighed kaster mig ud i kampe(jeg tror man kan bruge et helt liv på at lære at lade være!), men min erfaring siger mig efterhånden, at forløsningen først indfinder sig, når jeg overgivet mig til trippet. Nogle gange har jeg brugt "bønner" eller gentaget et mantra såsom:
Jeg hengiver mig til dig, eller
jeg vil SE og rumme alt der kommer til mig og det har hjulpet mig til at have tilstrækkeligt mod til at flyde med,
uden at gribes af panik-angst når det pludselig går stærkt. Der har været mange som har snakket her på boardet om, at man bør have et formål med på trip og ikke bare bruge det til sjov og ballade.. well, det er en varm diskussion, men din historie her er et bevis på, at psykedeliske stoffer har tænder, og at man ikke bare kan frasorterer i følelser og tilstande som man ikke tør rumme.
Du spørger hvordan man skal standse et trip. Dertil har jeg ingen råd. Hvis du har taget et trip, må du være indstillet på, at verden som du kender den, kan falde fra hinanden. Det er derfor at mennesket har brugt psykedeliske planter og svampe i tusinder af år. Det er for at se bag om det "kendte" og lære noget om hvordan livet virkelig er skruet sammen. Hvis du ønsker at standse et trip, når det begynder at vise tænder, skal du lade være med at tage det. Bedre råd kan jeg ikke give.
Der var en lidt længere oppe i tråden, som rådede dig til at tage på skadestuen hvis du ville ned fra et trip.
Det vil jeg råde dig fra. På et trip som har taget en dyster drejning, er man meget åben følelsesmæssigt, og læger og sygeplejersker er ikke trænet i at håndterer folk på trip. Deres følelser (deres associationer til psykoser) og fordomme over for hvad du har taget , kan påvirke dig dybt, og få dig til at blive endnu mere bange, og hvis du ikke vil med lægerne når de kommer og henter dig, vil de tage dig med magt, og det er ikke en situation nogen psykedelisk påvirket person ønsker at komme i!
Derfor... ring hellere til venner som ved lidt om hvordan det er at tage svampe, og prøv at ride den af. Se på din angst, og prøv at rum den også. Det er ok at være bange. Det dør man ikke af. Hvis du kan rumme din angst, er du godt på vej til også at rumme den forandring der sker i din bevidsthed.
Ofte er det som er slemt på trippet i virkeligheden vores egen reaktion på hvad vi ser. For nogen er DEN STORE TOMHED noget de søger hele livet, -for andre er det et mareridt de helst vil være fri for. Om oplevelsen bliver paradisisk eller et helvedesinferno handler helt og holdent om hvordan man
modtager oplevelsen. Hvis man stritter i mod eller prøver at "styre" trippet (dvs. forsøger at vende det i en retning ens "lille uvidende jeg" ønsker) kan det gå gruligt galt. At forsøge at styre, er jo at underkende den bevægelse der kommer fra dit dybere selv. Hvis du vil opleve noget dybt om dig selv og den omgivende verden, må du gå uden for dine sædvanlige sinds grænser, og det indebære at give slip på din kontrol af "hvordan virkeligheden er".
Det handler om at give slip. At flyde med strømmen, og føle ærefrygt, -ikke frygt. At erkende at man intet ved, men er her for at lære og SE.
Håber du kan bruge det til noget. Det lyder som om du allerede har fordøjet en god del af trippet, og er ved at vende det til en positiv oplevelse for dig. Bliv ved med det!
Knus, Fanny
Ååh hvor har du dog så evigt ret Fanny. Tusind tak for svaret... jeg kunne bruge det til rigtig meget.
Ja, jeg har fordøjet det nu, og jeg er blevet utrolig glad for den, selvom det var sindsygt at være i. Jeg tror virkelig det har gavnet mig at opleve det.