Psychedelia.dk

Hvad er ego og hvor stammer egoet fra? Har vi mennesker altid været i besiddelse af denne sære "illusion" bestående af kritisk og/eller narcisistisk selvopfattelse. Hvordan kan det være, at vi som levende og følende individer bare accepterer egoets - til tider - uhensigtsmæssige opfattelse af sig selv og verden omkring? skal egoet betragtes som ven eller fjende?
Egoet er jo den del af os der kæmper for vores overlevelse, men paradoksalt nok er det vel også egoet der forhindrer os i at leve?

'Ego' er igennem tiden blevet defineret af mange forskellige mennesker-(psykologer, terapeuter, præster, guruer og andre spirituelle udøvere)-og på mange forskellige måder, dog minder mange af de forskellige ego-definitioner i høj grad om hinanden og desuden har de hver især et vist særpræg der gør, at forskellige mennesker bedre kan relatere til den ene definition frem for den anden. Men hvilken definition er den rigtige? Er det buddhistens illusionsteori eller er det psykologiens identitetskrise- problematik? Personligt har jeg svært ved at forholde mig til tanken om at egoet blot er en illusion. Selvom denne 'teori' indeholde mange spændende anskuelser er det vel ikke noget man bare lige kan vælge? Ikke at tanken er skræmmende i nogen forstand, hvor ville jeg dog elske at kunne tro på egoet som en illusion, men det er sq* ikke lige sådan at gøre. Desuden, for at kunne tro på en sådan teori ville man vel også være nødsaget til at afskrive en - for mange mennesker - udpræget del af sig selv?

Den moderne psykologi' definition af ego rummer så sandelig også mange forskellige interessante udlægninger, og af en eller anden grund synes disse - for mit vedkommende - at være meget lettere at tro på. Hvorfor? Når jeg nu finder 'illusionsteorien' meget mere interessant burde det vel også være den jeg var mest tilbøjelig til at tro på, men nej, ønsketænkning og fakta er to hvidt forskellige ting. Ikke at jeg påstår at psykologiens udlægning af 'ego' er den skinbare sandhed og det ultimative faktum, men efter at have befundet mig her i 24 år, i evigt selskab med min tro følgesvend(ego), har jeg bare måtte erfare, at hvad der foregår i hovedet på mig, stemmer ret meget overens med psykologiens beskrivelse af ego, men så igen, hvis jeg altid har været i selskab med mit ego, kan jeg jo heller ikke med sikkerhed sige, at det ikke er en illusion.

Jeg har haft mange interessante trips med store filosofiske øjeblikke og indsigt i mig selv. De filosofiske tanker har tit kredset om emner som dette, men af en eller anden grund hælder jeg lidt til at tro, at mit ego har stået bag disse tanker. Jeg har aldrig oplevet nogen form for indsigt i det illusoriske ego, dog har jeg opnået dyb indsigt i mig selv og forståelse for den måde mit ego fungerer på.

Men hvad bør man så stille op med denne unægtelige del af sig selv, for hvad enten vi kan lide det eller ej er det jo ikke ligefrem noget vi kan ruske af os i nattens løb. Skal vi elske det? Skal vi hade det? Er det noget vi bare må lære at leve med? Skal det inaktiveres? Skal det nedbrydes, genopbygges og udforskes?

Måske er ego i sandhed den menneskelige arv!

For mange tusind år siden da mennesket kun var en dum altædende abe var det meget normalt at have orgier, i hvert fald for nogen.
Mennesket kan ikke have orgier idag, selvom det gerne vil.
Der er simpelthen for meget ego der strider imod den form for socialt sammenhold.

Det gik godt i noget tid, men så indså manden at 9 måneder efter disse begivenheder fik kvinden et barn.
Så indså manden, mit barn, min hytte, mine jagt redskaber, min kvinde.
Dette ledte til det partner forhold vi ser idag, ingen orgier.
Egoet var født.

Sammen med alcohol og undertrykkelse af tidligere fast brug af ego opløsende substanser udviklede manden sig til den dominerende leder type vi ser idag.

Det dominerende maskuline er den største grund til den ubehagelige form for egocentriske selvoptagethed vi ser over alt.
Det er konkurrencens skyld, det at vi hele tiden skal være foran andre, bedre end andre, have større biler end andre osv... det bliver aldrig nok, vi vil altid bare have mere end andre.

Dit ego vil beskytte dig, og fremlægge kun det der vil få dig til at fremstå som mere magtfuld og bedre.
(i et desperat forsøg på at gøre dig selv til mere end du er)

Er egoet så nødvendigt? nej ville jeg svare.
Egoet giver manden selvtillid, motivation, overblik, og er i stand til at sammenligne sig med andre, så han kan blive bedre end dem.

Dette er fuldstændig unødvendigt men er produktet af mange hundrede års undertrykkelse af det feminine og stort forbrug af alcohol som har gjort manden dummere end han var.

Vi ser på bevidsthed, vi ser på mennesket.
Bevidstheden har ikke brug for ego, og egoet kan sagtents blive destrueret.

For at forklare bevidsthed må vi se på hvad der påvirker den.
Og ja til den dag idag er alcohol stadig det mest bredt accepterede stof der påvirker den bevidsthed.

Og hvad gør alcohol?
Det gør nemlig dig i stand til at gøre alt det du aldrig nogensinde vil kunne drømme om at gøre i ædru tilstand.
Du bliver ærlig talt til den værste, overmodige, stinkende, voldelige, uintelligente primat du er når du drikker.
Samtidig gør alcohol dig langt mere egocentrisk end ellers, fordi det promoverer spontan tilfredstillelse, i form af smerte på andre, eller sexuel opstemthed.

Hvis egoets opgave er at holde igen på sin egen viden, og erfaring.
For at opfylde et falsk behov for overlegenhed overfor andre.
Et egocentrisk individ ville måske kunne finde på at holde igen med sin egen viden, for at opnå en falsk følelse af overlegenhed, og udrydde muligheden for at andre skal have adgang til samme viden.
Det er selvfølgelig konkurrencen der kommer ind her igen.

Jeg har selv fundet på et udtryk som jeg kalder "delt bevidsthed".
Det er meningen at det skal kunne forklare det modsatte af ego:

Delt bevidsthed ville så være at slet ikke have noget ego, men bare dele den bevidsthed du er blevet givet uden at have behov for at føle sig overlegen.
Hvis den du deler bevidsthed med var klar over dette, kunne man stratetisk udrydde egoet ved meget simpelt at lære hinanden alt man ved og ikke holde igen med noget.

Men før noget som dette kan etableres skal alle de dårlige maskuline sider af bevidsthed væk.
Fordi det maskuline promoverer egoet pga den evige søgen efter mere og mere som kun kan opnås igennem konkurrence. (med alcohol som en tro følgesvend)

Så hvad vi leder efter er åbne individer der ikke dækker over sig selv, og ikke har behov for at føle sig overlegen.
Så de egocentriske individer der ødelægger verden med deres grådighed og had, skal gradvist vende tilbage til deres feminine sider og se dem selv for hvad de er.
Og ikke noget materialistisk, dominerende, alcohol promoverende, voldelig jeg skal komme efter dig type.

håber du kan bruge det til noget..

Kæft mand, hvor i vrøvler...

Mener du at egoet er opstået gennem formering? Mennesket og menneskets forganger har jo altid formeret sig, også før egoet, som vi kender det idag, opstod.



Ville man ikke nærmere, som et egocentrisk individ, slynge om sig med alskens kloge bemærkninger, for på denne måde at føle sig overlegen, hvor den ydmyge vil holde igen og kun dele sin viden når der bliver spurgt til den.



Så det du mener er at egoet slet og ret er behovet for at føle sig overlegen?? I så fald ved jeg altså ikke helt om jeg kan erklærer mig enig. Egoet har vel et naturligt iboende behov for både anerkendelse og bekræftigelse. Disse to ting tror jeg ikke man kan opnå gennem følelsen af overlegenhed...

Nej. Hvad jeg prøver at forklare er omdannelsen fra behåret, gruppesex dyrkende, altædende abe. Til højt organiserede partner forhold hvor manden dominerer og kvinden adlyder.

Da manden på et tidspunkt har indset at det var hans unge, blev det hans kvinde, hans ejendom.
Så udviklede samfundet sig endnu mere kompleks og værdier som penge, land, kvæg, osv også blev en del af mandens ejendom.

Det er alt sammen bevidsthed og har skabt et nyt behov for manden der kræver at han skal konkurrere med andre primater for at stille sig selv højere.

Igennem denne transformation mener jeg kan være en af hovedårsagerne til egoets opståen.



Jo det er korrekt.
Hvad jeg prøver at forklare er min mistanke til det egoistiske individ om at holde igen med det materiale der er i hans/huns bevidsthed.
Det er lidt som om at nogle folk foretrækker at lyve om deres egen formåen og indhold. ved hjælp af sprog overføreres der et forkert og mere magtfuldt billede af dem selv over på andre.
Dette må være egoets værk der skyder omkring sig med alskens kloge bemærkninger, og undgår konfrontation med andre i et forsøg på at opnå en falsk følelse af magt og sejr.



Nej jeg mener at egoet konkurrerer og sammenligner sig selv med det der er i nærheden af det.
Det er ikke kun selvtillid opnået gennem kommunikation med andre primater man sammenligner sig selv med for at føle sig overlegen.
Som du siger er både anderkendelse og bekræftelse også et vigtigt led i bevidsthed.
Vi er ikke enige her fordi jeg ser egoet som noget rent dårligt og skadeligt der ikke bør være der. Og den bevidsthed der er der kan sagtens fungere uden ego. Opnås dette får du en delt bevidsthed.

Hvad der gør egoet dårligt er den entropi der lægger i den.
Den entropi som andre ikke har adgang til og som kun bliver overvåget af selvet. Det regnestykke der foregår i hovedet på folk før de snakker.
Et extremt egoistisk individ ville så arrangerere sine tanker efter omstændighederne for at belønne sig selv i form af sammenligning, og ikke se verden som den er, at han er besat af dramatik omkring hans værd og selv.

Jeg tror også ego er en vane udviklet igennem mange års brug af sprog designet til at konkurrere i det moderne hysteriske samfund.
Jeg mistænker også egoistiske forældre med et tæt forhold til deres børn vil føre det videre, nemlig at ego er arveligt.

I mit indbyggede ordforråd bliver ego refereret til som en sygdom der kan diagnoseres.

egoet er den treformedes, yaldabaoths, eller satans manifestation i mennesket, det er det hul der aldrig bliver maettet, det lys der kun slukkes kan i korte oejeblikke, selve drivkraften for logos der i sig selv er opstaaet af logos, vores spirit car igennem kvanteuniversets uendelige motorvej. cherish it and hate it.

man mister det foerst naar man doer.

@Psyborg: Jaja, det er fint, at du har sat dig ind i Terence Mckennas tanker, men lad nu være med at udlægge det som universelle sandheder. Og skriv dog i det mindste, at det er hans tanker, du refererer og ikke dine egne (for den del af dine indlæg, hvor det gør sig gældende).
Jeg synes da også, det er meget interessante og spændende idéer, men det er også mest det, jeg betragter det som; idéer!