Psychedelia.dk

Efter jeg begyndte at tage psykedeliske stoffer har jeg udviklet en anden del af min bevidsthed, min underbevidsthed, jeg har en form for lettere kontrol over den. Når jeg drømmer, kan jeg selv bestemme hvad der sker. Om aftenen inden jeg hopper i seng, kan jeg bestemme mig for et tema og når jeg så kan mærke søvnen komme. I ved, den fornemmelse af man glider over i en anden bevidsthed. Så har jeg det som jeg kommer til bevidsthed et andet sted, i min drøm, men denne drøm er så ægte, at det føles som rigtige minder.

I starten brugte jeg denne "evne" til at stoppe min mareridt, dem havde jeg altid haft en del af, disse har jeg ikke mere.
Det sjove ved dette var:

I starten når jeg "slukkede" for mareridtet, tvang jeg mig selv til at vågne. Senere brugte jeg samme kommando i min hjerne, som jeg bruger til at trykke ESC i FPS's.

Da jeg så var sluppet af med mareridtene, begyndte jeg ar bruge "kontrollen" i andre drømme. Jeg erfarede at hvis jeg brugte "ESC kommandoen" kunne jeg fryse drømmen og ændre på handlingen, blot ved hjælp af tanker og dette kunne gøres hurtigt. Hvis jeg f.eks var ved at gøre noget i drømmen som var indviklet, kunne jeg bruge "LOAD" funktion og springe tilbage i drømmen, eller "LOADE" en anden drøm, som jeg havde haft tidligere, eller bare starte en ny.

Senere opdagede jeg til min gru, at jeg også kunne "LOADE" mine mareridt, de var ikke slettet, de var bare under kontrol. Dette "fænomen" begyndte jeg at lege lidt med. Jeg tænkte hvis jeg kunne "LOADE" mine mareridt, ville jeg også kunne ændre handlingen i dem, som i mine andre drømme. Til at starte med havde jeg jo bare stoppet dem, men nu bestemte jeg mig for at fjerne min frygt i dem og så drømme dem til enden. Desværre har mine mareridt ingen ende, det er rene tankeloops af ting der skræmmer mig og får min angst frem.

Da dette var erfaret, tænkte jeg en del over det. Jeg nåede frem til at siden det var tankeloops af den mest rædselsvækkende karakter, måtte mareridt være noget som der var indbygget i os.
Dette bestemte jeg mig så for at finde ud af. For at gøre dette måtte jeg ind til kernen af min underbevidsthed, derinde hvor de ting man helst håber er glemt ligger gemt og dette måtte gøres uden brug af psykedelikas, altså i mine drømme.

Jeg tænkte jeg måtte opsøge alverdens rædsler og ubehag, for at finde dette sted, så jeg begyndte at gennemleve nogle meget ubehagelige ting i mine drømme. Jøde under holocaust var en af dem, ens sidste timer i et gaskammer. WW1 skyttegravsrædsler. En fars sorg over at miste sin børn. Ja alt, jeg brugte flere uger på at svede om natten, jeg var helt gennemsvedt når jeg vågnede, det samme mit sengetøj. Nogle gange var mit hår mere end fugtigt og tit kunne jeg vågne med en sø på ryggen.

Dette gav ikke nogen gevinst, så jeg gav lidt op og gav mig til at drømme som jeg plejede, med kontrol. Så kom virkningen af flere ugers rædsler, jeg mistede kontrollen og fik nye, mere heftige mareridt, hvor jeg ikke længere kunne tage kontrollen, men måtte føle det hele, uden at kunne vågne. Dette skete nogle gange. Derefter stoppede det og jeg har ikke haft den slags mareridt siden.

Et par måneder efter min "søgen" stoppede, begyndte jeg at få nogle meget livlige drømme, meget rigtige drømme, dem jeg snakker om i starten, de ægte minder. Problemet er bare, jeg er ikke mig i mine drømme. Jeg er andre mennesker, mennesker jeg ikke kender og tit mennesker der snakker sprog jeg ikke forstår. Tror jeg har været samtlige steder i verdenen og det ender altid med at jeg dør i drømmene.

Jeg har også mistet min kontrol over drømmene, uanset hvad jeg ændrer på, så ender det ud med "jeg" dør på samme måde. Jeg har prøvet at ændre det fra at: Han havde pistolen, til "jeg" havde pistolen. Resultat: Jeg bliver stadigvæk skudt til sidst. Så ændrer man det til man skyder personen ned på afstand, så bliver man skudt af en anden.
Eller:
Man ændrer det til man står uden for huset når raketten rammer. Resultat: Raketten rammer et andet sted.

Det jeg så tror er:

På en eller anden måde har jeg "åbnet" en "dør" til et sted i universets bevidsthed i min bevidsthed og derved gennemlever jeg forskellige menneskers sidste timer når jeg sover. Da jeg stadigvæk kan ændre i "drømmene" må der være noget eller nogen der modarbejder mig, dette forstår jeg ikke, jeg forhindrer død og ødelæggelse og prøver på at sprede lykke og harmoni. Det føles som at have været "gud" og nu har mistet sine kræfter. Altså "gud" over mine drømme.

Eller måske er jeg bare ved at blive godt og grundig sindssyg, men det vælger jeg ikke at tro.

Ved godt det er underligt med en afstemning i psykedelisk filosofi.
Men det er psykedelisk filosofi, jeg er sikker på de drømme, ikke er drømme.

Kunne man tyde det rent psykologisk som:

Man føler man ikke længere har kontrol over sit liv og det dermed manifestere sig på den måde i drømme? Jeg føler mig netop i kontrol over mit liv, når jeg er vågen. Derfor vil jeg næsten afskrive denne teori.

det præcis samme kunne jeg da jeg var mindre:)

men det er næppe et andet liv:) nærmere en drøm.. du bearbejder din underbevidsthed og fordøjer dagens indtryk.

Hey Ockham! Må jeg låne din ragekniv?

Hvad med at det er naturligt forklarede lucide drømme?

Interesante drømme, men jeg tvivler lidt på at du åbnet nogen døre i universet.

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

droemme er det sted hvor universet aabenbarer muligheder for dig, de er det sted hvor du skaber muligheder i dagen der vil komme, det sted du fordoejer mulighederne i den dag der har vaeret, som saadan er droemmene klart "andre liv" men i en overfoert betydning.

det er i droemmene din arketype vil aabenbare sig, og det er i droemmene du kan vaelge dig en ny arketype. det underbevidste er saa meget stoerre end det bevidste, saa at bortforklare det som lucid dreaming er den nemme udvej, ockhams razor is for fools, det irationelle udfordrer og vinder over det rationelle, droemmene er ti fold den eksistens der er vores dagligdag.

laes om aegyptisk droemme magi, tror det vil vaere dig en stor hjaelp!

Jeg kan også omend slet ikke i samme grad som dig, styre mine drømme i forskellige retninger. At styre et trip og at styre regulære drømme må være lidt det samme; at kunne pejle sig frem i sin underbevidsthed og det tror jeg som udgangspunkt ikke er skadeligt.

Hvis du normalt har det godt med dig selv når du er vågen og sover godt om natten er der ikke rigtig noget at være nervøs for. Dog vil jeg sige at hvis du ligger og "tripper på søvn" er der en sandsynlighed for at du er er ved at sætte din virkelighedsfornemmelse over styr.


Dit navn antyder at du sikkert ved mere om det end jeg, men for en sikkerhedskyld vil jeg da gerne smide dette link

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/Fakta/skizofreni.htm



og sige at ordet "skizofreni" poppede op i min hjerne flere gange da jeg læste din tekst for første gang. Jeg har selv et (tidligere) skizofrent familiemedlem, og har hørt lidt af de samme ting fra ham. Især det med "personskift" i drømme, og følelsen af at være ramt af en "ond skæbne", er noget fra din post som jeg kan genkende fra de ting han har beskrevet. Jeg håber at jeg er på vildspor, men man kan aldrig være for sikker.

Tak for alle de gode svar.

Det føles ikke som en grum skæbne, det føles mere som en gave.

Det at have kontrollen om natten er noget så genialt, jeg kan bare ikke blive ved med at forstå det og de "falske" minder popper tit op i min hverdag, det er det som jeg synes er lidt træls.

Når man snakker med damen om ting hun ikke kan huske, men som man er sikker på, man har oplevet sammen med hende. Eller når man tror man har gjort et eller andet og så ikke har gjort det.

En anden ting er:

Jeg har flere steder i Danmark, følt jeg har været der før, uden at jeg har det. Nogle gange får jeg hurtige flashbacks som starter følelser.
Det er minder, både skræmmende og kærlige minder, som ikke er mine egne. Har også oplevet det i Norge første gang jeg var der. Jeg kan desværre ikke "huske" disse flashbacks i øjeblikket det sker, men når jeg lige har "spist" følelsen, husker jeg pludseligt noget fra en drøm, der passer på følelsen og stedet. Det giver mig lidt kuldegysninger til tider.

Noget man ikke skulle tro var:

Det bliver ikke forstærket af psykedelikas, det bliver nærmest slukket. Jeg har aldrig oplevet sådanne ting på psykedelikas. Undtaget de få gange jeg har indtaget store doser LSD, hvilket forvandler hele min eksistens til flashes fra forskellige virkeligheder/dimensioner/planeter/verdener.
Svampe har gjort det for mig en enkelt gang, men det var også på en ekstrem dosis.


Til sidst vil jeg lige sige at jeg har haft det sådan her i 7 år nu.

"Det føles ikke som en grum skæbne, det føles mere som en gave"


Jeg sigtede nu også mere til drømmene om natten, hvor du skev at de altid endte med at du døde.


Jegtror helt seriøst at det ville være en god idé at snakke med en læge/psykolog, men de vil jo desværre nok male fanden på væggen især da hvis du fortæller at du er jævnlig forbruger af psychedeliske stoffer.

Nok er det skræmmende at dø i en drøm og til tider meget smertefuldt, men det er stadigvæk oplevelser og man skal ikke flygte fra sig selv.

Jeg har slet ikke lyst til at snakke med en psykolog om det. Han dømmer mig på forhånd, netop pga stofferne. Jeg er ikke en hyppig bruger længere, jeg har simpelthen ikke tid. Har min uddannelse at tænke på, så det er sjældent jeg kan tage noget psykedelisk.

Jeg håber bare de drømme der snart slutter. Jeg tror snart ikke der er flere måder at dø på.

Underligt nok så kan jeg godt lide når jeg dør i mine drømme. Har også op til flere gange begået selvmord i dem og vågner jeg med mareridt, prøver jeg at fortsætte hvor det slap, fordi jeg ikke kan undvære at se hvad det bringer. Alle drømme er specielle, og jeg ELSKER at drømme.

Putte, jeg tror ikke du helt forstår hvad det er jeg mener. Det føles ikke som drømme. Det føles som om det sker og jeg kan huske det. Selv smerterne og de minder er aldrig fede.

Det der med ens krop bliver skåret op, imens ens hjerne eksploderer i smerte. Eller kramper efter giftgas? Se "sine" børn blive brændt?

Førhen, hvor jeg ikke kunne mærke smerte i mine drømme, hvor det bare var en sjov fornemmelse, syntes jeg også det var sjovt at lave vilde ting. Nu er det ikke så sjovt mere, fordi det er blevet for virkeligt, for rigtigt.

Kan genkende det med at være/overvære død. Havde for et års tid siden en vildt skræmmende drøm, hvor jeg fulgte en dødsdømt, amerikansk fanger i sine sidste dødskramper efter han havde fået sin indsprøjtning. Det tog alt for lang tid for ham om at dø og han blev ved med at bede om hjælp. Min tanke da jeg vågnede var lidt i stil med noget af det du snakker om - at jeg havde fået en eller anden form for forbindelse til en fælles bevidsthed. Har også haft drømme hvor jeg i en eller anden forstand "var til stede" ved jordskælvet i Pakistan og tsunamien i Thailand (ja, inden det kom i nyhederne ). Jeg parkerer personligt de her oplevelser i sådan et slags "x-files"-arkivskab i min hukommelse, jeg vedkender mig deres realitet på trods af at de strider mod min (ret naturvidenskabeligt prægede) verdensopfattelse. Jeg bruger ikke meget tid på at fundere over dem mere - håber på at Mulder og Scully kommer forbi og opklarer mysterierne en dag

ang. din psykiske sundhed: Jeg tror ikke der er grund til panik - men vær opmærksom på at, hvis dit drømmeunivers får mere og mere magt i dine dagligdags tanker, vil du have mindre tid og energi til at beskæftige dig med, hvad der sker omkring dig, i den virkelighed du deler med os andre. Og som du selv er obs på - du kan få svært ved at skelne de to verdener fra hinanden.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Fuck yeah!

Jeg havde en skummel oplevelse da jeg var i New Zealand, hvor jeg holdt ind til siden med min bil, for lige at få et kvarter på øjet..
Da jeg lukkede øjnene begyndte fuglesangen udenfor ret syret og et "digitalt farvehav" flød over mit visuelle felt..
(Lidt som når man stiller sig hurtigt op og blodet render fra hjernen, og ens visuelle felt ligner noget der vil efterligne et DMT trip..)
Jeg følte jeg faldt bagud, og der lød et "krak". Så sad jeg foran min far ved køkkenbordet hjemme i DK.
Mor gik rundt inde i stuen, og jeg kunne mærke bordet. Da jeg kigger ned kan jeg se at jeg har min hånd på bordet.. Jeg sidder lidt og opdager at ALT er som det plejer at være.. Det eneste "problem" er at jeg ikke ved om jeg er i en bil i New Zealand eller om jeg sidder i den stol og det køkken jeg oplevede på daværende tidspunkt. Jeg ser på min far og afbryder ham i hans snak, ved at sige:
"Du ved.. Jeg tror faktisk jeg ligger i en bil i New Zealand lige nu.."
Min far kiggede på mig ligesom han plejer når jeg kommer med en af de der kommentarer der ikke stemmer overens med hans konservative sind..
Da falder jeg forover og farverne kommer bagfra og flyver forbi mig, lidt som en visuel overhalning (?) ( )
Jeg vågner op i bilen med er helt lammet.. Jeg prøver at sætte mig op, men farverne kommer igen og noget "skubber" mig bagover igen, men jeg stritter imod eftersom jeg ikke var helt med på hvad der skete siden jeg holdt ind til siden.. Med andre ord.. Jeg var snot forvirret!
Jeg vinder kampen, og elastikken bag mig springer.
Jeg hopperderfor næsten op i rattet, men undviger ved lynhurtigt at åbne døren og "finte" mit hop ud i et slags "jeg er stiv og falder ud af bilen"...

Fuck det var en mærkelig dag! Det var som et 100% rent DMT trip.. Ingen snavset ayahuasca "jeg tømmer snart min mavesæk stilen".

Jeg fik mig nok lige et DMT drop af Mr. skummel hjerne

IC

Det kunne være et af mine liv i et paralelt univers.. Altså Wigners ven

Ellers var det bare en psyko ægte drøm eller virkelighed skabt af kemiske reaktioner i min hjerne..



Who knows

Hold kæft hvor er jeg misundelig. Det lyder næsten som shamandrømme af en art. Se det kun som en gave, en fantastisk del af din bevidsthed. Når kroppen lægger sig til hvile, slipper du din jordiske krop og oplever som ren bevidsthed/ånd at rejse i det ubegrænsede univers med ubegrænsede muligheder. Jeg tror helt seriøst at mine drømme er mig der oplever andre virkeligheder, it's all inside my head ja, men det er også mit sind der skaber universet som vi selv er en del af, men eitherways, se om ikk du kan dreje til noget nyttigt. Find nogle svar til den jordiske virkelighed i dine drømme.

Interessant!
Tjek lige Terence Mckenna (den evige reference of psychedelics) og hans syn på sagen:

Is there a relation between drugs and dreams?

I går havde jeg den fedeste drøm ever, ingen død, ingen ødelæggelse.
Håber det er slut nu.

Jeg var samlet med alle de gamle gutter, både dem der er døde og dem der stadigvæk lever. Til en sidste fest, en sidste sindssyg nat. Der flød med stoffer og respekten havde vi smidt i skraldespanden. Den sidder stadigvæk i mit sind og minder mig om dengang. Bare jeg vidste hvad den drøm ville fortælle mig. Den havde et eller andet budskab.

Tror jeg skal til at læse nogle flere bøger om sindet.

At du har et respektløst forhold til stofferne pt. ville være et oplagt fortolkningsforslag. Hvordan er dit stofforbrug lige nu, og hvilke tanker har du gjort dig om det? Dette er naturligvis et rent gæt - jeg tror kun du selv kan komme med kvalificerede gæt, når det drejer sig om din psyke...

Forstår godt din tolkning men tidligere siger Skizo selv

Det var heller ikke de psykedeliske stoffer jeg tænkte på. Kommentarer som denne:


og denne:



fik mig bare til at tænke, men min fortolkning er som sagt et rent gæt. Jeg mener at tidligere have set Schizophreniak skrive noget om at han var færdig med alle stimulanser (inkl. coke), og derfor fik ovenstående kommentarer, kombineret med drømmen, mig til at tolke i denne retning. Vi må se om Schizo kan finde ud af den sande betydning af sin drøm...

Jeg har skrevet jeg var færdig med alle stimulanser, men fik vist aldrig skrevet at jeg ikke var færdig med coke.

Det coke jeg har gået og sniffet, har holdt sig til 1-2 streger om dagen. Mit coke er meget potent og det har bare været for at hygge lidt med damen og få vredet noget fed lyd ud af computeren.

Det kan så godt lyde som en dårlig undskyldning for at tage stoffer, det synes jeg ikke. Jeg bliver nemlig mere koncentreret af coke og så bliver det lidt lettere at fordybe sig i musikken.

Freebase ryger jeg max 2 gange om året og der har da været år hvor jeg ikke har røget det. Har så røget en del freebase for en 6-7 år siden, men der var man jo også ung og vild.

Tilbage til drømmen.
Som jeg nu kun husker brudstykker af, men fik heldigvis skrevet lidt af den ned.

Det var sådan en typisk fest, alle de gamle gutter var der, også dem der faldt fra eller døde undervejs samtidigt var der venner tilbage fra mine teenageår. Vi var alle på narko. Sådan helt respektløst på narko. Alt i kombination. Psykedelikas, Stimulanser, Benzodiazepiner, Cannabis. Alt var som det var førhen. Alle smed narko indenbords, det var den vildeste fedeste fest jeg nogensinde har deltaget i og alt andet end præget af HR, hvilket er derfor jeg ikke går i videre detaljer. Der var ingen der fik det dårligt, alle havde det godt.

Jeg kan bare ikke finde budskabet. Kan det være at budskabet er at jeg skal glemme min "frygt" for at få det "dårligt" på trip. Har set mange mennesker gå ned og det har givet mig lidt en frygt for at trippe helt igennem på psykedelikas, hvilket vi alle ved godt kan ende ud i nogle badtrips. Man skal sgu have evnen til at give helt slip og det er ikke altid jeg har den mere, så kommer der et latterligt tankemønster, der skræmmer mig.