Jeg er sikker på i mener det godt når i laver en hjemmeside der skal informere om stoffer(især MDMA), men vil i ikke nok gøre os alle en tjeneste og lægge faktuelle informationer på den, istedet for alle de påstande der på ingen måde er underbyggede af noget som helst fakta?
Jeg har sjældent set så stor en mængde misinformation samlet på et sted og det er tydeligt at den/dem der har lavet siden intet har gjort for at skaffe sig saglige oplysninger, men har baseret det hele på myter.
Bare påstanden om at der er heroin og opium i ectasy-tabletter er helt hen i vejret, hvilket er en konklusion ethvert normalt ræssonnerende individ kan komme frem til uden det store besvær. Heroin og opium er mange gange dyrere end den rene MDMA, så at putte det i tabletterne ville betyde et økonomisk tab på alle planer, og det er der ingen pointe i. Og hvis folk ikke ved at det er i tabletterne, vender de jo ikke pludseligt tilbage og beder om det, vel?
De referencer i fremlægger er mere end ti år gamle og for størstedelen baserede på højst subjektive udsagn og opfattelser, igen farvet af diverse florerende myter, hvilket gør dem fuldstændigt uanvendelige ud fra et sagligt synspunkt, og det er trods alt det vi bør efterstræbe, både som individer og som et samfund.
Jeg har selv bevæget i stofforbrugende miljøer i mange år efterhånden og trods mit indtag af en mængde forskellige stoffer, er jeg meget langt fra hvad man kan definere som narkoman, hvilket jeg burde være på nuværende tidspunkt, hvis jeres hjemmeside holdte stik. Men det gør den bare ikke.
Når i lægger den slags misinformationer ud til fri afbenyttelse er i med til at marginalisere en stor folkegruppe, der er langt mere bredtomfavnende end i formentlig forestiller jer.
Jeg er en stor tilhænger af ytringsfriheden og jeg synes bestemt det er fint at i har den holdning i har, men vil i ikke nok basere den på viden, fremfor fordomme? Få opdateret jeres referencer og omskriv hele den side, for den gør mere skade end gavn.
Et godt sted at starte ville være at kigge på den side der hedder
http://www.erowid.org for at få de basale fakta på plads, og vær derefter kritiske med hvilke informationer i benytter jer af, for enhver der ender her og søger videre, vil ikke opfatte jeres side som meget andet en endnu en kuriositet på nettet.
Med tak for din/jeres tid
xXx
...så'n bare for hyggens skyld.