Hej Oblivion, det har ikke meget med mental styrke at gøre, men mere med mental udvikling. Du er ikke særlig gammel, og der er altså grænser for hvor udviklet ens sind kan være selv om du måske er mere moden end så mange andre. Det jeg siger er at du stadig er i en rivende udvikling, og du risikerer at gøre skade på dig selv med et så kraftigt psykedelika som LSD. At du overhovedet sammenligner Ecstasy med LSD er også en indikator for mig om at du ikke helt ved hvad du taler om. Ang. sammenligningen med svampe og LSD, så er det to meget forskellige ting, omend de minder om hinanden i mindre doser, er de meget forskellige i store doser. Svampe kan 'tænde' for nogen kontakter i dit sind, men LSD tænder for alle kontakterne på en gang - det er vist den bedste måde jeg kan beskrive forskellen på.
Jeg har selv haft mange gode, men også dårlige oplevelser med LSD, og den værste jeg har haft tog mig MEGET lang tid at komme over. Så er det sagt.
Har du alligevel besluttet dig for at tage LSD, så anbefaler jeg dig for det første at gøre op med dig selv hvorfor du vil tage det, og derefter vurdere om du synes at det er de evt. risici værd. Derefter vil jeg anbefale dig at læse så meget du kan om dette stof, folks oplevelser på det, mv. Når du så tager det, så vær sikker på at du tager det et sted hvor du føler dig godt til pas, sammen med nogen mennesker hvor du ikke kommer til at føle ubehag ved at opføre dig mærkeligt overfor, og på et tidspunkt hvor du føler at du har overskud, da det er en lang oplevelse der godt kan tære lidt på energien. Sørg evt. for at have lidt frugt, nogle kiks, noget juice og god musik ved hånden. Det er også en god idé at du er et sted hvor du kan gå en tur hvis du har lyst til dét.
Hvis du tager disse forbehold, så går det sikkert ikke galt. Men du burde få en god oplevelse.
Held og lykke
mvh
|