Note: Jeg vil forsøge at holde denne tråd opdateret. Skriv gerne en PM hvis du synes at der mangler noget eller du har ris, ros eller du har fundet en stavefejl.
Sidst opdateret 5. august 2008.IndledningHej! Så skal du igang med at dyrke dine egne svampe med en growbox! No problemos. Det er ret nemt og ganske spændende at følge med i. Denne lille guide er delt op forskellige afsnit:
- Generelt og growkits/growboxes
- Lys
- Temperatur
- Vækst
- Udbytte
- Høst og tørring
- Indtagelse
- Lovmæssig status
- Andre problemer
- FAQ
- Hvor længe kan en growbox holde sig når den ikke er aktiveret/dunket? Hvilke forhold er mest optimale for opbevaring?
- Mine svampe har fået en hvid hinde og ser ikke raske ud...?
- Hjælp til!
Før at du giver dig i kast, så sørg for at læse lidt om processen -- det vil være surt at ødelægge sit growkit! Brug evt. søgefunktionen i din browser til at finde relevant information på denne side.
God fornøjelse!
Generelt om growkits/growboxesFølg vejledningen. Oftest skal growboxes/growkits dunkes i 12 timer først. Dette betyder ganske simpelt at man fylder kittet op med vand, lader det stå i 12 timer med låg på, og derefter dræner det så der kun er det vand tilbage i kittet som næringsmediet har optaget.
Så vidt jeg kan forstå, så følger der en fin plastiskpose med udluftningshuller med til de fleste growkits. Efter at man har dunket sit growkit, så skal det blot placeres heri. Udluftningshuller (og påsat filter) gør at der er en regelmæssig udskiftning af luften og man undgår dermed en for høj CO2-koncentration.
LysGrowkittet skal placeres et sted med lidt lys, men absolut ikke i direkte sollys. Hvis man dyrker dem et diskret sted er det tilrådeligt at bruge lyskæder eller anden svag belysning. Pas dog på brandfare osv., lyskæder er ikke nødvendigvis ufarlige! Hvis man bruger lysdioder/LEDs, lader det til at stort set alle kan bruges, men specielt lysdioder der udsender lys med en bølgelængde på omkring 480nm skulle være gode, jf. en tidligere tråd om
lysdioder til svampedyrkning.
Nogle anbefaler at tape growkittet ind for at sikre at der ikke kommer noget lys ind på siden af kittet. Dette gøres for at sikre at der ikke vokser svampe ud fra bunden eller siden på growkittet. Hvis man har en ok lyskilde ovenfra, er dette sikkert ikke nødvendigt, men det kan dog stadig være en god idé.
TemperaturTemperaturen har en del at sige i forbindelse med dyrkning af svampe, er udover lys er det faktisk det eneste man skal holde øje med i forbindelse med growkits. Hvis den bliver holdt omkring 23-27 grader, så burde den være helt i vinkel. Lavere eller højere temperaturer kan resultere i langsommere eller ingen vækst.
VækstSå er det her det bliver sjovt. Når svampene først er begyndt at dukke op (at pinne, sætte pins), går det ret stærkt. Tag et kig på dem om morgenen inden arbejde og et kig igen efter arbejde. Svampene vokser imponerende hurtigt, og det er spændende at følge med i processen. Hvor hurtigt de dukker op er bestemt af flere faktorer, blandt andet hvilken sort, temperatur, lys og luftfugtighed.
Hvis dine svampe vokser op ad posen, så bliv ikke bange. Svampene er ret hårdføre så længe de lever, men sørg for at plukke dem hvis de stopper helt med at gro -- specielt hvis de er klemt op mod en side, da egne erfaringer siger at de hurtigt bliver lidt slimede når de står på denne måde.
Typisk tager det omkring 3 uger fra kittet er dunket til at du kan høste, men igen er dette afhængigt af flere faktorer.
UdbytteDer er en rimelig forskel på udbyttet fra et growkit. Med information fra mange tråde på Psychedelia, lader det til at 2. høst er den mest udbytterige. Et normalt growkit virker 3-5 gange, derefter er det som regel dødt. En høst vil typisk være på et par hundrede gram i frisk (våd) vægt.
Høst og tørringNår dine svampe er klar til høst når hatten har foldet sig ud, og gerne før de har smidt sporerne, skal dette klares. Når du arbejder med growkittet, så sørg for at have så sterile omgivelser som muligt. Et par rene rengøringshandsker eller et par grundigt skrubbede hænder er et must. Plukningen foregår som regel ved at tage fat om svampens stok, helt nede ved vækstmediet, og herefter dreje svampen indtil den giver slip.
Efter høsten kan svampene holde sig i minimum et par dage, og over 1 uge i køleskab. Hvis de ikke skal indtages inden for en overskuelig periode (hvilket jeg stærkt kan anbefale

), så skal de tørres. Dette skal ske på et sted med en OK luftgennemstrømning. Læg eventuelt svampene mellem to aviser og lad dem ligge til de er helt tørre. Dette tager ca. 2-5 dage, alt afhængigt af hvor og hvordan.
Tørre svampe giver en fin lyd når de brækkes over. De tørrede svampe vil veje ca. 1/10-del af den oprindelige vægt -- 200 gram friske vil således blive til ca. 20 gram tørrede -- og deres potens bliver tilsvarende større.
Det er ganske normalt at dine svampe bliver blå-farvede efter høst, specielt der hvor de har fået et tryk eller er blevet stødt. Den blå farve skyldes en oxidation af nogle af de aktive indholdsstoffer. Læs mere på
Wikipedias side omkring psilocybin.
Efter tørring skal svampene helst opbevares tørt, mørk og køligt. For at sikre sig at de er opbevaret tørt kan man eventuelt vedlægge et hygroskopisk materiale. Hygroskopisk betyder at stoffet nemt optager vanddamp fra omgivelserne. I

kan man købe 900g kalciumklorid for 25,95 kr. Dette kan puttes i eksempelvis kaffefiltre, lukkes med en elastik, og lægges i samme beholder som svampene.
Hvis svampene er meget fugtige, eller er udsat for meget fugt, vil kalciumkloriden langsomt ændre karakter og blive mere flygtig. Hvis det sker, så sørg for at skifte kalciumkloriden.
IndtagelseDer findes en del måder at indtage svampe på. Der er selvfølgeligt muligheden med at spise de friske. De smager ganske godt, og er ret nemme at få ned. Alternativt kan man brygge the på tørrede svampe, og man får derved et hurtigere onset. Man kan også vælge at tygge de tørrede svampe, men det smager bestemt ikke lige så godt som friske svampe. Nogle foretrækker at pulverisere de tørrede svampe og blande dem op med smeltet chokolade -- hver sin smag.
Vær sikker på set og setting når du indtager svampene, det kan gøre en verden til forskel at befinde sig i trygge omgivelser. God læsning er eksempelvis Dr-D's
Brugbare råd til den første psykoaktive oplevelse.
Lovmæssig statusDa der er en del der ikke er klar over hvordan det er med svampe og politi i Danmark, så er her lidt information.
På
Retsinfo kan man finde
BEK nr. 587 af 21/06/2001:
Citat:
§ 1I bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 om euforiserende stoffer, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 49 af 29. januar 2001, foretages følgende ændringer:
1. På liste B i bilag 1 til bekendtgørelsen indsættes efter nr. 27 som nyt nr.: »27 a. 2C-B (4-bromo-2,5-dimethoxyphenethylamine).«
2. På liste B i bilag 1 til bekendtgørelsen indsættes efter nr. 132 som nyt nr.: »132 a. Svampe og sporer af arterne Psilocybe semilanceata, Psilocybe cubensis eller andre svampe/sporer, som indeholder psilocin eller psilocybin, herunder bl.a. dyrkede, tørrede eller på anden vis bearbejdede svampe/sporer.«
§ 2Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.
Meget kort: svampe og sporer er ulovlige i Danmark. Lovgiverne har fucket lidt op, da sporerne faktisk ikke indeholder psilocin eller psilocybin, men jeg er overbevist om at det ikke skal afholde dem fra at dømme folk. Lidt information om baggrunden til loven kan findes i
Sundhedsstyrelsens blad "Vital" nr. 3, oktober 2001:
Citat:
Forbudet er sket efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, der har lagt vægt på, at indtagelse af svampene indebærer en væsentlig risiko for psykose. Desuden kan svampene give forgiftning. Udbredelsen af disse svampe er steget de senere år og ligger nu på samme niveau som ecstasy, kokain mv. Dvs. at 3 procent af unge mellem 16 og 24 år har prøvet svampene. Den øgede udbredelse er formentlig hjulpet på vej af et større salg, bl.a. via internettet. Dette salg er nu gjort ulovligt.
Når det nu er kommet på sin plads, så skal det siges at der er mange fra psychedelia.dk der har købt growkits, og der er ligeledes en hel del mennesker der har købt friske svampe. Den umiddelbare risiko for at blive taget vurderes til at være meget lille.
Andre problemerHvis growkittet ikke virker som planlagt, så tag eventuelt kontakt til forhandleren. Jeg ved at nogle forhandlere er meget flinke til at sende en eventuel erstatning i forbindelse med meget ringe udbyttet eller lignende.
Jeg er ingen ekspert på dette område, men jeg håber at der er nogle her der kan bruge denne guide. Hvis der er nogle der har ændringer eller kommentarer, så lad mig få dem. Hvis de er saglige og begrundede, skal jeg også gerne ændre denne post for at få opdateret informationen.
FAQHvor længe kan en growbox holde sig når den ikke er aktiveret/dunket? Hvilke forhold er mest optimale for opbevaring?Før at du dunket din growbox, kan den holde sig uden problemer i lang tid. Køligt, mørk og tørt gælder også her, på trods af at din growbox formentlig vil kunne holde sig et par måneder ved stuetemperatur uden problemer.
Mine svampe har fået en hvid hinde og ser ikke raske ud...? -- Sammenlign evt. med billeder:
billede #1.
Det lyder ikke godt. Det er tidligere blevet foreslået at det formentlig er aborter, altså svampe der har stoppet deres vækst og er døde. Hvis du opdager dem inden de udvikler den hvide hinde, så kan de indtages med det samme eller gemmes til senere.
Hvis den hvide hinde er dannet når du opdager det, så skal svampene ud. De er formentlig lettere fordærvede og dermed ikke gode for maven.
Hjælp til!Har du information der mangler her, ris, ros eller har du fundet en stavefejl, så skriv endelig en PM. Hvis du har taget billeder af dit growkit undervejs i processen, så sig gerne til -- guiden her trænger lidt til det.
BillederGuiden kunne godt trænge til nogle billeder. Har du nogle gode, eller vil du nominere nogle fra en af de andre tråde på psy.dk, så skriv en PM, så finder vi ud af noget.
----
Med venlig hilsen, og med ønsker om en god høst,
RuneK