Freddy17 skrev:
Nu har jeg kigget lidt i forum, og været inde på siden hvor man kan læse omkring de forskellige stoffer. Har undret mig lidt over at man slet ikke kan finde nogen steder at man tager skade af at tage E piller. Altså miste hjerneceller osv. Kan det virkelig passe?
Du må have ledt de forkerte steder, men "E piller" er måske heller ikke den rette nøgle at bruge (husk at læse vores egen wiki om MDMA og siden om myter). Der er ligesom to sider i sagen. Den ene er det psykoaktive stof, der hedder MDMA, og så er der den potentielle "narko-romkugle" Ecstasy.
Når vi tager den med narko-romkuglen Ecstasy, så må vi sige som bookmakeren: "all bets are OFF motherfucker". Disse piller kan indeholde alt muligt i alle mulige kombinationer og mængder - og har i al den tid MDMA har været ulovligt gjort det. Bland piperaziner, meth, amf og MDMA og det er på eget ansvar - og guderne forbyde der er PMA, PCP eller et eller andet ditto hæsligt i.
Efterspørg rent MDMA i krystalform og pas på pillerne (og tag dem ikke, før du har checket indholdet på nettet). For potentielt kan det gå meget galt.
Man har forsket omfattende i MDMA's neurotoxicitet, men rygterne om at MDMA laver huller i hjernen er baseret på nogle forkerte undersøgelser af en DEA betalt forsker ved navn Ricuarte. Hans resultater blev trukket tilbage efter at skandalen blev opdaget (han havde givet sine rotter heroiske mængder af methamfetamin, ikke MDMA...)
Den nyeste forskning er ved at samle sig om de konklusioner, som f.eks.
http://www.thedea.org længe har anset for at være det mest sandsynlige. Et kort rids:
- MDMA giver ikke i sig selv permanente hjerneskader (altså "brænder MDMA ikke hjernecellerne af")
- MDMA giver målbare og mærkbare forandringer i hjernen ved ca. 20 mg/kg i grise, om man mener det samme kan finde sted hos mennesker (jfr. dyr-menneske-modellen). Man mener også at hyppigt forbrug af mindre doser kan akkumulere skader, der minder om de skadelige enkeltdoser på 20 mg/kg hos grise.
- Disse reversible hjerneforandringer forsvinder efter ca. 2 måneders afholdenhed
- MDMA i kombination med hedeslag (pga. varmt lokale, dans, overanstrengelse og dehydrering) kan give permanente hjerneskader. Det er nok mest fair at sige, at MDMA øger risikoen for overophedning.
- Alt grimt der kan siges om MDMA og overophedning bliver gjort mange gange værre hvis der er blandet alkohol og (meth)amfetamin ind i billeder. Alkoholen bedøver sanserne endnu mere, og amfetaminen virker som doping og presser derfor nemmere kroppen ud i livsfare. (Tænk på gamle dage, hvor Tour de France rytterne døde som fluer på vej op af Mount Ventoux på sådan en Team Easy One cocktail.)
Du mister altså ikke hjerneceller, men forandringerne i din hjerne kan accelerere depression og give den ofte rapporterede "grå hverdag". Læg dertil de andre farer ved blanding af stoffer og uheldige omstændigheder så som meget varme danselokaler.