Julleboy skrev:
Jeg skrev spørgsmålet fordi det så ud til mange ikke mente at Moonage's teorier kunne være sande men jeg syntes det er lidt noget pis at der bliver sagt det ikke kan passe da efter min mening lige så godt kan passe som alle andre's teorier..
du behøver ikke være uddannet eller have læst en masse bøger om faget for at komme med en teori som kan være lige så sandt som en anden..
Håber det er til at forstå

Peace
Det kan du have ret i, men forskellen er at hvis man
ikke har læst en masse om emnet, så kræver det en særdeles god portion held at ramme en rigtig teori.
Man kan sammenligne det med bilmotorer: Jeg har absolut
ingen forstand på bilmotorer. Jeg har en generel idé om hvordan de fungerer, men kender ikke til de finere aspekter af dette fag, så hvis jeg fik præsenteret en uvirksom bilmotor for mig kunne jeg sagtens begynde at teoretisere om hvad der er galt, men da intet reelt ved om det, kræver det mere held end forstand for mig at komme tæt på noget der er brugbart og det vil kræve et næsten komplet usandsynligt held at ramme 'spot on'.
Hvis jeg derimod først satte mig grundigt ind i hvordan de sataner fungerer kunne jeg komme med et langt mere
kvalificeret bud på hvad der var galt.
Jeg har altså byttet held ud med viden.
Det samme koncept gør sig gældende for Universet og alle dets finurligheder. I lang tid mente man, selv i uddannede kredse, at Solen var en kæmpestor bunke kul der brændte. Denne overbevisning holdte sig nogenlunde uændret indtil man gennemskuede teorien bag termonukleare reaktioner, fastlagde afstandene i Universet og andre ting der gjorde at man endegyldigt kunne skrotte 'Klump af Brændende Kul'-teorien til fordel for den nye og langt bedre teori om fusion.
Ydermere forklarede denne teori pludeslig også hvor nogle af de tungere grundstoffer i Universet stammer fra, såsom kul og forklarede (senere) fænomener som supernovaer, sorte huller, røde-, hvide- og brune dværge, kvaserer og en masse andre ting.
Altså var det en bedre teori da den gav svar på flere spørgsmål end den var skyld i og den kunne efterprøves videnskabeligt med tilfredsstillende resultater.
Der hvor jeg personligt har et problem med Moonage Daydreamer's teorier er der hvor de begynder at ligne religiøse overbevisninger og ikke filosofiske eller videnskabelige, desuden synes jeg at argumentationen fremlagt fra hans side er mangelfuld.