Bærnelin skrev:
Eftersom at dette forum var lidt stille for tiden, synes jeg godt at kunne starte en debat, uden at komme med nogen egentlig egen teori/holdning/stilling til spørgsmålet. Mit spørgsmål går på hvad lykke er. Hvad er ægte lykke? Findes der ægte lykke? Er den lykke man kan opnå på euforiserende stoffer ægte? Eller er det blot eskapisme, og er eskapisme forkert?
Grunden til disse spørgsmål, er den evige sang om at stoffer blot er en flugt fra virkeligheden ind i en verden af 'falsk' glæde. Selvom jeg mener dette gør sig gældende for nogle, er det absolut ikke alle. Hvad mener I?
Lidt uorganiserede strøtanker...
Jeg mener man bør skelne mellem følelsen af lykke på den ene side, og årsagerne til at denne følelse opstår på den anden. Jeg vil mene at følelsen af lykke er en tilstand, der er lige "virkelig" om den er skabt af kemikalier, en tur til Pattaya eller en tur rundt om andedammen med barnevognen - alt efter smag og behag. Så ja, den lykke man kan opleve på euforiserende stoffer er ganske ægte.
Hvis man begynder at inddrage årsagerne til lykkens eksistens så gør man det blot til et moralsk spørgsmål. Men det er jo kun ens egen lykkefølelse, der påvirkes af den slags overvejelser - med mindre man også føler sig nødsaget til at angribe folk, der. efter éns opfattelse, er lykkelige af de forkerte årsager.
Der er ingen tvivl om at mange folk har en helt utrolig evne til at ødelægge deres egen lykke. Forbløffende mange civiliserede mennesker har svært ved at føle sig lykkelige, i ædru tilstand, med mindre de kan se en eller anden årsag til det. Og desuden har folk et behov for at have et eller andet mål, hvilket tit defineres som en eller anden form for lykke. Så hvid de opnår det skynder de sig at ødelægge det igen. Jævnfør for eksempel varigheden af "nyforelskelse".
Selvfølgelig kan man indvende om folk, der er lykkelige uden nogen (mere eller mindre) objektiv grund til at være det, at de er nogle fjolser. De burde opnå dit og dat inden de giver sig selv lov til at være lykkelige. Det er det den puritanske, protestantiske arbejdsetik, måske ville påbyde. Personligt tror jeg ikke på at ulykke fører til lykkefølelse på sigt. Til gengæld mener jeg ikke man skal gøre alt for meget for at
beskytte sig mod ulykke.
Jeg mener ikke stoffer er en mere falsk følelse af lykke, eller flugt fra virkeligheden, end så meget andet. Men der er på den anden side ikke nogen god grund til at fetichere dem alt for meget, da de jo sjældent giver nogen særligt subtile lykkefølelser - eller måske jeg bare tager de forkerte stoffer og/eller er et gammelt fjols!
Hilsner