Psychedelia.dk

I løbet af en normal dag ser man sig selv mange gange: Når man barberer sig, når man går forbi et spejl, sit spejlbillede i vandet i den lokale sø, på eventuelle familiebilleder. Men ser man virkeligt sig selv? Jeg har lagt mærke til at jeg kigger på mig selv helt anderledes når jeg er påvirket af det ene eller det andet stof (i skrivende stund alkohol.). Normalt ser man sig selv og tænker "hey det er mig som er der", men når jeg er påvirket ser jeg mig selv på en hel ny måde. når jeg kigger på et spejlbillede er det ikke længere mig men en fremmede som er mig, hvis det giver mening. Jeg ser mit spejlbillede som hvis det var en fremmed, jeg lægger mærke til mine træk, om jeg egentligt ser attraktiv ud, bør jeg barbere mig, skal mit hår klippes etc, som om det var en fremmede som betragtede mig.

Er jeg den eneste som har oplevet det?

(håber det et det korrekte forum det ligger i)

:Edit:
Mit egentligt spørgsål: Skaber stoffer en hvis distance fra os selv som går at vi ser os selv som vi virkeligt er, eller er det bare mig som bilder mig selv ting ind?

jeg ved ikke om det er helt i samme boldgade, men jeg syntes også selv jeg ser mig som "rimelig" pæn når jeg har store pupiller og et gustent smil på læben

til hverdag undgår jeg helst spejle

det sjovt jeg har det på præcis samme måde. Det er faktisk ret skræmmende men samtidig os fedt.

Det kender jeg udmærket godt fra mig selv. Man ser ligesom sig selv udefra på en ny måde, fordi man normalt er for vant til spejlbilledet. Man er trods alt mere normal, end man er påvirket (forhåbentlig). Og de forskellige tilstande, man kan opfange sig selv i, annlægger gerne forskellige vinkler til det, og hvor man virkelig tænker over synet. Jeg har tit fået en mindre åbenbaring ved at blive fanget i spejlet, og så har der ikke været andet at gøre end akut barbering, akut bestille tid til frisør e.l.

Underlig Tråd:)

Elsker at kigge på mine øjne når jeg koger på MDMA. De så dejligt rare at se på:)

Hvis man stirer i spejlet og kun koncentrere sig om at se sit ansigt, tror jeg næsten alle vil opleve at deres spejlbillede vil forekomme dem fremmed, eller ligefrem begynde at morphe, dog i mindre grad end hvis man var påvirket af noget.

Er ikke sikker på at det er så normalt, som jeg umidelbart tror, men det er ihvertfald hvad jeg selv oplever, og også har hørt andre tale og skrive om.

Dels er man ikke vandt til at opleve sig selv udefra, og dels er spejlbilledet jo ikke dig selvom det ligner. Måske opstår der ligefrem en oplevelse af en slags forskudt stedsbevidsthed, som fucker hjernen op, og har lettere ved at dominere når den normale bevidsthed er svækket eller ændret.
Kunne være interessant hvis der var nogle teorier eller hjerneskaningsforsøg med fænomenet.

Hov, det var vidst aligevel ikke helt det tråden handle om.... Men jo, ens syn på sig selv afhænger af ens sindstilstand. Nogle dage synes jeg jeg ser cool ud med mit slackede bistandsklient look *g*.... Og andre dage tænker jeg at det hår og skæg er helt, helt ved siden af mit ansigt.
Tror nu bare det du oplever er en fasination af dit eget spejlbillede, når du er påvirket. Og det er det der sætter tankerne i gang. Jeg er tit blevet fanget på toilettet når jeg var påvirket, fordi jeg faldt i staver over mit eget spejlbillede.

Det er nok ikke øjnene, der er så rare at se på, det er vel nok nærmere tilstanden, der gør det rart


Offset - Jeg kender Det skam godt. Nogle gange kan det virkelig være creepy. Specielt hvis man er vildt træt og hammer skæv, lige er kommet hjem, hele byen sover, der er mørkt i huset og man stiller sig ud på toiletet og glor på sig selv.

Andre gange kan det blot være sjovt eller underligt.

_________________
The general form of a truth-function is [p¯,ξ¯,N(ξ¯)].
This is the general form of proposition.

Det har jeg også oplevet ved mine to svampetrips. Den første gang synes jeg, at jeg lignede en frø. Lignede overhovedet ikke mig selv, troede faktisk jeg var en anden. Den anden gang fuckede mig lidt op, for synes hele tiden der kom nogen bag mig i spejlbilledet. Jeg var selvfølgelig for ukoncentreret til ikke at vende mig om, men fokusere på det og se hvor det bar hen. Det kunne ellers være meget godt, rent selvudviklende.

Sidst jeg var på psilocybin, så jeg mig selv som gammel i spejlet. Jeg var fandme grim.

Jeg vil mene at på en eller anden måde kan man altid se på folk hvordan de har det inde i sig selv og med sig selv. Det kan være du oplever dette fordi du ser en anden side af dig selv afspejlet på dit ydre som du ikke er vant til. Samtidig er din tankegang også ændret i påvirket tilstand i forhold til upåvirket så det kan være denne forskellighed for dig til at føle det hele er på en helt ny måde. Der hvor jeg mest har oplevet det er at se ting eller steder man kender rigtig godt når man er på E piller. Man lægger mærke til nogle helt andre detaljer og det næsten som en anden verden

På svampe ser jeg tit sølvtribals i mit ansigt, det totalt fedt at kigge på. andre gange ligner det min hud er flydende....

Prøv at se dig selv i et spejl i et spejl (spejlbillede af et spejlbillede). Da vil du ikke længere være spejlvendt, og allerede der, lægger man i langt højere grad mærke til sine træk.
Foreksempel, hvis dit ene øjenbryn er højere/hævet, vil dette især være iøjenfaldende.

Og ens frisure er markant anderledes.
Meget skægt..

Jeg er pisse lækker på mdma hehe. Men jeg fik da et chok de første gange jeg så mig selv knækket på kiks, fuck man kan se hærget ud ! Jeg syns det er svært at fokusere på sit ansigt, på svampe og lsd, det hele flyder sammen og man har mønstre i hele hovedet

jeg synes jeg minder om en alf når jeg er på svampe med et gladt ansigt og store øjne

Jeg har det på en lidt anden måde. Når jeg ser mig i spejlet ser jeg for det første en lækker fyr

Men jeg ser mig egentlig selv som noget jeg ikke rigtig kender udefra og jeg har kunnet mærke at jeg ikke rigtig har haft styr på hvem jeg egentlig er. Min mor havde så for nogle dage siden kigget på billeder sammen med sin kæreste og hans to piger. Jeg havde været til fest dagen før og stod så op på en dejlig formiddag efter hun var kørt ud til sin kæreste som bor i en anden by. Så finder jeg alle de mange billeder der ligger på bordet. Jeg studerer grundigt alle billederne igennem af mig selv og jeg bliver faktisk rigtig stolt af mig selv. Billeder hvor jeg har klædt mig ud som nogle fantastiske ting. Et andet billede fra vuggestuen hvor der er et billede af mig hvor jeg sidder og maler på et tomt syltetøjsglas og hvor de andre børn får hjælp af pædagogerne, så er der en tekst nedenunder hvor der står Det jo let nok det her . Alle de mange billeder gav mig virkelig en rar følelse, en følelse af at jeg havde fundet mig selv igen. Jeg havde nok helt glemt min barndom :S Så familiebilleder har været en rigtig god meditation for mig hvor jeg bare har kunnet sidde og hallucinere og lade tankerne glide tilbage i tiden, skønt

Hvis man har mod på det, er det enormt spændende at se sig selv i spejlet når man er påvirket

Der er både de fysiske ændringer såvel som de psykiske (egenopfattede). Primært vil de psykedeliske stoffer efter min opfattelse give subjektive ansigtsforandringer, hvor man delvis kan bestemme om man vil ligne en på 90 år, eller have tre sæt øjne. De fysiske ændringer af ansigtet afhænger ufatteligt meget af ens sindstilstand - om man er glad, selvfed, angst, osv.
Under en psykedelisk rus har man adgang til ALLE følelser; også de nichefølelser man evt. ikke vidste man besad. Ved at "lege teater" foran et spejl kan man ekstremt præcist ramme alle de instinktivt lagrede følelsesudtryk, ja ligefrem definere hvilke ansigtsmuskler man trækker i en bestemt mine, og ligeså interessant; hvilken retning man uvilkårligt kigger i, afhængigt af om det er ærlige følelser, løgn, eftertanke etc.. Hmm det emne her er snart gået OT, og jeg må hellere skrive om resten i en ny tråd snart

Her er hvad jeg har iagttaget ved stimulanser, hvor det primært er det fysiske udtryk der ændres:
Methylon (mellemeuforisk): Hvis man man ellers er udhvilet på forhånd, bliver man herrelækker - også i andres øjne! Der sker noget med ansigtsmuskulaturen så hele fjæset får en ansigtsløftning, og dopaminen(?) sørger for at ethvert træthedstegn forsvinder og kinderne blusser. Samtidig kommer man i "du-stilling" og kan ikke lade være med at have et åbent/glad udseene.

Mephedron (euforisk): Udseene lig methylonens, men man brænder lidt hårdere. Prøvet at være oppe i 43 timer i træk (stupid rekord), hvor ansigttræk virker friske, men huden bliver lidt "træt". Lidt ligesom at være til festival kun på god stemning og naturlig eufori.

MDMA/ecstasy (stærkt euforisk, aldrig prøvet): Har set folk til Tiësto der nok havde fået LIDT for meget af glædesguden. Gætter på at varmen og serotonin-udladningen tager hårdt på kroppen under rusen. Det ser ofte ud som om folk har haft hovedet inde i en kamin med ild i. Ligesom på methylon render folk også rundt med kærligt smil

Psykedelika/andet. Her er det primært din selvopfattelse..:
Psilocybinsvampe/LSA: Shpongle-øjne på mig selv og venner (tre sæt øjne), grisetryner og så videre. Hovedsagen er at man kan forestille sig alt: De mere ubehagelige tanker som alderdom, og de lækre; som man ville se ud hvis man sørgede for god søvn, og ikke sad på psy.dk kl lort om natten bare fordi det er interessant Ellers kan man morfe sit ansigt som var det af ler i spejlet. Man bliver utrolig bevidst om hvordan instinktive skønhedsidealers ansigtsproportioner fungerer. (nogen slipper billigere end andre her, men ansigtet er som bekendt sjælens spejl - for følelser!).

Cannabis: Kan jeg ikke huske (haha). Men i en blanding af pot og pigæble (MEGET mild dose) blev det sgu (lidt for) realistisk med forestillingsevnen foran spejlet! Lidt som på svampe, bare anderledes.. Men man ligner ofte en koger, pga. de røde hævede øjne.

Alkohol: Jeg har ALDRIG set godt ud på druktur. Bliver altid træt efter første øl/glas vin, og dopamin er noget min krop skriger efter. Så man ligner ofte en flok tømmermænd der er stået for tidligt op. Selvsagt drikker jeg sjældent, og gider ikke kigge i spejle på alkohol. Hygge!

Vil slet ikke kalde det offtopic. det er præcist sådanne svar jeg håbede på da jeg lavede tråden

....................

Jeg lægger mærke til personlige træk og eventuelle fejl ved personer (inkl. mig selv) på psykedelika.

Ydermere synes jeg man kan lære utroligt meget om personer, når man er i den psykedeliske verden. Især hvis man bare tier stille og lader dem tale. Dette er selvfølig også muligt i ædru tilstand, omend jeg dog synes det er mere mærkbart på psykedelika.

Nu tager jeg ikke psykedelika mere, finder det ikke sjovt mere, men engang under et svampetrip (hawaii) Syns jeg at alle så syge ud og deforme i ansigtet og at alle gik sjovt. Total mystisk.