Det var mange gode svar, der kom der

Sådan som jeg har forstået det, så er egoet forbundet med behov, ønsker, forudindtagelser, lyst og bindinger. Så det sætter hele tiden et præg/en dom over de oplevelser, man nu får i stedet for, at man bare hengiver sig og kan se friskt og nyt på situationen. Så at miste egoet må også være forbundet med en stor frihed, men det må alligevel også føles upersonligt uden alle disse ting, for hvem er man så?
Hvad betyder det egentlig at miste egoet? Er det en forsmag på, at man engang ikke vil være til længere - ikke i samme forstand som nu i hvert fald - og at man så ikke er nogen længere, men bare er smeltet sammen med/blevet et med altet. Eller er det en åbning til en højere og mere åndelig bevidsthed? For jeg synes ikke det første lyder specielt tiltalende - faktisk ret skræmmende.
Halugenlampe: Jeg er enig med dig i meget af det du skrev - jeg bryder mig heller ikke personligt om den der ''køb og smid væk-kultur'', hvor mennesket bare ser naturen som en ressource, de kan bruge ligeså tosset af, som de har lyst til. Det er ved at gå for vidt, og jeg tør ikke rigtig tænke på, hvordan det kommer til at se ud i fremtiden, hvis vi bliver ved med at bruge løs af den på den måde.