Psychedelia.dk

Jeg håber på lidt hjælp her.

Jeg har selv ca 4 år bag mig med stoffer i mit liv. Aldrig på noget alvorligt plan, og har altid kunne sætte det på hylden.

For lidt over 1 år siden intruduserede jeg stoffer for en god ven. Ingen tvivl om at han var glad for følsen, og glad for den "anden side", men han var med samme overbevisning som mig at det var noget man skulle passe på med.

Med tiden gik synes jeg at han blev lidt for glad. Han synes f.eks godt man kunne sniffe lidt kokain mens man kig og lavede lidt bil i hverdagene, og weekenderne var det sikkert at man helt sikkert skulle have en eller anden form af narko.

Nu er det så kommet til at han selv opsøger folk som ham selv. Folk som ikke passer på, folk som ikke kan sige nej, og folk f.eks tager amf, coke og mdma på samme aften uden at indse faren i det.

Min sidste episode med min ven:
Lørdag aften sidder vi nogle venner og hygger med noget alkohol. Min ven som holder festen vil ikke se stoffer i hans lejlighed så derfor går min ven ned i bilen hver gang han føler han skal have en til næsen. Det skal siges han er den eneste som tager stoffer til denne forsamling, og folk ser skævt til ham. Alligevel vælger han at give den gas(han holder ikke igen med hans ture i bilen). Da jeg tager hjem med ham slæber han stoffet med ind til mig. Han starter med at lægge en bunke op til sig selv(han ved jeg ikke tager narko mere) og begynder så igen. Jeg siger at jeg er træt og om vi ikke bare skal gå i seng. Han mumler lidt, men fylder næsen.

Jeg bliver lidt mopset over den måde han er blevet på, men pakker mig sammen til senge tid. Han kommer så ca 40 minutter efter i seng, men med sig under armen er brættet med nattens streger. Så han lægger i sengen og forsætter sit forbrug.

Jeg har forsøgt at tale fornuft til ham, men det preller af ham. Han tager det ikke seriøst, og fatter ikke hvad han har gang i.

Hvad skal jeg stille op med ham? bare lade ham tage faldet?

Langt de fleste misbrugere skal selv indse, at de har et problem. Hvis du har sagt hvad du mener, er der ikke så meget mere, du kan gøre. Det blir nok en hård tur for ham, men det er de færreste misbrugere, man kan tale til fornuft. De skal selv finde ud af det, før de for alvor gør noget ved det. Det er jo kun dem selv, der kan ændre deres situation.

Men når det er sagt, er det jo mega trist at se på. Bare husk at gør ham opmærksom på, at du ikke accepterer det hver gang i er sammen. Hvis I er rigtige venner, kan det være han alligevel tager dine ord til sig. Også selvom han ikke indrømmer det umiddelbart.

_________________
Penalties against possession of a drug should not be more damaging to an individual than the use of the drug itself.

-Jimmy Carter

Det lyder ikke godt med din ven. Jeg vil sige som Imp, at du ikke kan gøre så meget andet end at gøre ham opmærksom på det, og så lade være med at tage stoffer sammen med ham. Men tal med ham en dag han er clean, og fortæl ham at du synes han har ændret sig.

Held og lykke med ham.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Som Fanny siger, er det en god ide at snakke med ham, når han er ædru og fortælle ham, hvordan du ser ham gå i en dårlig retning. Det kan være en øjenåbner for ham, hvis du fortæller ham, at du (måske flere) føler, at du ikke kan kende ham mere og slet ikke lider den nye vej. Der er ingen tvivl om, at det jo også går ud over hans nærmeste - hvis han indser det, kan det godt give ham en dårlig samvittighed, som måske kan være det første skridt ud.

For at svare på dit spørgsmål i overskriften, så er din ven jo komplet ude at skide. Hvor vamle cokehoveder, jeg end har mødt, har jeg kun hørt om én anden, der sniffede, mens han lå i sengen, og det var sjovt nok Elton John, da han var oppe at tage 8 gram om dagen efter eget udsagn. Man kan sige meget om sir Elton, men et forbillede er han vel ikke rigtigt.
Jeg har sjældent hørt om så usselt og fyrsteligt spild af penge og helbred, som det din ven har gang i. Der er jo intet formål i at sniffe uppers, når man alligevel skal til at puttesove - det kalder jeg narkomani af værste skuffe.
Når det er sagt, skal du ha' hatten af for, at du bekymrer dig for ham og gerne vil hjælpe ham til at få det bedre.

Træls situation du er kommet i. Jeg kunne forestille mig at han vil blive fornærmet og sur når du konfrontere ham med det. Stakkels dig

Jeg ved præcis hvordan du har det! Jeg har en ven der står i præcis samme situation - det var dog ham der introducerede stofferne til mig og ikke omvendt. Men jeg har også prøvet mange gange at tale ham til fornuft, og han kan sådan set godt forstå mine pointer når jeg snakker med ham. Men så sker der det samme hver gang, han blæser hjernen ud i jeg ved ikke hvor mange dage uden hæmninger - og det eneste jeg kan gøre er at prøve på at glemme det, og håbe på at han kommer igennem livet, og undgår en OD. Det kan måske godt lyde lidt uansvarligt fra min side af, men folk som kender misbrugere ved godt selv hvor svært (hvis ikke umuligt) det er at nå ind til dem.. Jeg ved ikke personligt hvad der skal til, men jeg er begyndt at tro på, at mennesket først virkelig vælger at ændre adfærd når det står helt ude på klippe kanten, med vinden i ryggen.

Mit råd til dig ville nok være at snakke med ham om situationen - og så ellers belære ham om doser og god HR. Så er der måske en lidt større chance for at han ikke tager hele turen ned - eller det der er værre..

Held og lykke med det hele!

_________________
Alt hvad jeg skriver her på boardet er baseret på fantasi og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet personlig kendskab til stoffer, eller folk der tager dem.

Mvh.