<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote
Citat:
Piger nyder naturligvis også at skuffe fyre. Jo flere, de skal afvise, jo mere tiltrækkende må de jo være.
Ja, i logikkens helt klare lys. Jeg tror dog ikke, at de ligefrem "nyder at skuffe fyre". I hvert fald ikke dem, jeg omgås så.
Jeg kender et par stykker, der bruger utroligt mange penge på tøj, makeup, hår og sol! Det er også fint nok, at ville gøre lidt ud af sig selv. Her har det bare nået et fuldstændig overdrevet stadie. Jeg skulle have læst et sted, at det kunne skyldes for lidt selvtillid - jeg vil dog ikke generalisere. De er da flotte, det er ikke det, men jeg finder dem slet ikke tiltrækkende.
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR> De er altid parate til at foragte mandens begær. De foragter mandens begær - hvis de ikke elsker det.
...altså piger/kvinder i almindelighed.
<HR></BLOCKQUOTE>
Det tror jeg nu ikke helt. Egentlig tror jeg godt, at pigerne kan lide at være lidt feterede. Jeg tror ikke, de nyder at afvise fyre - måske på et ubevidst plan, hvor det giver et eller andet form for kick, at vide man er "lækker", når man afviser en fyr. Jeg tror bare ikke, at de tænker i de baner, hvilket egentlig bare var det jeg ville frem til.
@Satori og Jespar:
Jeg kender dig efterhånden ret godt, Jespar. Satori, dig har jeg også mødt en enkelt gang. Jeg har heller ikke selv haft en kæreste siden hende, der var sammen med en anden, hvilket er omkring 2 år siden nu. Og ja, jeg tænker også tit: Er det mig, den er gal med? Jeg lever også alternativt, kan man vist roligt sige... (Ellers ville jeg jo ikke være her.) [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]
Svaret er i nogle tilfælde ja. Men derfor ville jeg aldrig lave om på mig selv af den grund.
Vær dig selv, var der en gang en klog mand, der sagde. Det er også det eneste råd, jeg kan give. Jeg tror godt, piger kan mærke, hvis man ikke er sig selv. Og så bliv ved at håbe! En dag skal den store kærlighed nok komme.
Tit sidder jeg også og tænker "hende ville jeg da utrolig gerne snakke med", men jeg får mig sjældent taget sammen. Hvis man så får taget sig mod til at prøve at sætte en samtale igang, ender det også tit med tanken "fuck, hvad skal jeg sige/spørge om?!" - efterfulgt af stilhed. Det er så der, jeg griber fat i mig selv og tænker, hvis man bare er sig selv burde det vel ikke være svært at finde på emner - der er jo en million ting, der interesserer mig. Dog bliver man så bange for at komme med et emne, der ikke interesserer hende - smid den frygt overbords!
For resten, er det den gængse opfattelse blandt piger, at drenge vil i bukserne på dem?