|
Menneskets seksualitet er ligeså kompliceret som begrebet retfærdighed. I en kultur, der hele tiden bruger seksuelt sprog til at anbefale det ene og det andet med - der måske intet har med sagen at gøre - bør alle skamme sig over hver eneste seksual-forbrydelse, fordi alle ved at opretholde en kultur, der konstant puster til begærets flamme, derved opretholder et psykologisk pres hos folk, som ind imellem altså kommer ud af kontrol.
Det, man for pålydende hævder at tage afstand fra, voldeligt begær, går man samtidig og drømmer om, især, hvis man har det sådan, at man enten får for lidt eller for meget, enten udsat for et pres efter at "deltage i det vigtigste af alt", eller pga af over-bekræftelse definerer sig selv som et væsen, hvis bestemmelse i livet er at dyrke sex til højre og venstre, og det er det limbiske systems liderlighed, lidenskab og råhed, der definerer éns identitet.
Dér har vi MTV, reklamen, moden, medie-ræset, signalerende i tæt tryk, at "du ér kun noget, hvis du har sex" - med de rigtige, smukke defineret, ja, gerne med unge modeller, måske (jo yngre jo bedre)...RET unge i det, hm...er du til noget, eller hvad? Har du prøvet dette og hint? Nå, ikke? LEVER du overhovedet, makker?
Tæt signalering, tæt kombineret med kommercielle interesser. Hvad er associationen her? At det kan være ét fedt, om man interesserer sig for mennesker, eller om man interesserer sig for ting. Summa summarum: Mennesket tingsliggøres, brug-og-smid-væk-mentaliteten trænger ind i hjertet som en kniv i mørket.
Så ser vi BT (nogen køber det), at bemeldte hade-objekt altså også havde et stort sex-behov og var forfængelig - oveni den pædofile tilbøjelighed, der på lumsk måde rimer med reklamens behandling af os alle som børn, déns udspekulerede pædagogik, forbundet med seksualitet, så vi ikke kan skelne mellem vores eget og andres begær - efter mennesker, efter forbrugs-goder - denne KYNISME...
- Der ligger i den kommercielle praksis -
...ser vi pludselig BOGSTAVELIGT MANIFESTERET!
Derfor er det faktisk ret klamt, når al vor opsparede frustration over vanskeligheden ved at begå sig på ovennævnte præmisser, at man hele tiden skal fokusere på at være tiltrækkende og kunne yde seksuelle oplevelser, score og være score-smart...vores frustration, vores fortvivlelse over hele dette show, bliver nu relevant at investere som had, hvor vi investere i en symbolsk person.
Jamen, han ER et symbol på alt det, vi er fortvivlede over - indrøm det! Vi hader ham, fordi vi hader vores afhængighed af dette syge, vi kalder vor "moderne, frie konstitution" - Vor Herre bevares!
Som en parabol samler stråler, samles hadets vibrationer og rettes alle mod én, der bare var FOR elektrisk opladet med den samme beskidte energi, som vi alle er ladet med - så skal hans person være mål for en psykisk energi, der erfaringsmæssigt er direkte mærkbar, OG I KAN VANSKELIGT FORESTILLE JER, hvor frygteligt det er at være mål for denne enorme - længe paratværende, længe opsparede - ladning af had.
Det er den mest modbydelige situation, et af disse 'lovende, smukke unge mennesker' kan havne i. Det er det andet offer for det mord, der er dobbelt og har en fysisk side - Mia - og en psykisk side - morderen - hvis sjæl nu skal slås ihjel i en symbolsk demonstration af, at vi andre TRODS ALT er bedre mennesker, end han er.
Et mord, to ofre.
Den sande morder: Reklamens kultur.
Men derfor skal det selvfølgelig have en juridisk konsekvens, og jeg anbefaler dødsstraf som en konsekvens, der logisk passer med overskridelsen - hvor alt dette latente, paratværende, pludseligt udløste had...
- bare vidner om, hvor klam hele kulturens mentalitet er!
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
